Snak

Mere indhold efter annoncen
Kiilerich-handlen er faldet endegyldigt på plads, men det er nu ikke for at vi skal sætte næsen op efter en massiv kapital-indsprøjtning på den konto. Ekstrabladet og Herning Folkeblad skriver samstemmende om en salgspris på under en million kroner, dog med den krølle på halen, at vi er berettet til et markant større beløb, såfremt Kiilerich får debut i Serie A.

På trods af at der er tale i om en beskeden overgangssum, er jeg dog stadig positiv indstillet over for handlen. Kiilerich får lov til at forfølge drømmen, og hele set-uppet virker seriøst, både i forhold til at Sampdoria har skrevet en lang kontrakt med ham (4 1/2 år), og at man fra klubbens side har lagt en plan for hans udvikling.

Derudover skal man ikke se bort fra, at en midterklub i Serie A er et glimrende sted at lære "håndværket" for en ung, ambitiøs forsvarsspiller. Uanset om Kiilerich slår igennem i Serie A eller ej, så tror jeg der er en god chance for at han bliver en bedre forsvarsspiller af sit ophold i Italien.

Set med FCMs øjne synes jeg ligeledes der er tale om en fornuftig handel. Salget af Kiilerich medfører ikke nogen umiddelbar svækkelse af holdet, og det er god reklame for akademiet, at det er lykkedes endnu en af spillerne at tage springet fra talent til fuldtidsprofessionel.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Yessir, finalesejr over Rosenborg ved Color Line Cup og den tredje titel i træk :-) Godt gået af drengene!

http://www.fcm.dk/index.…yhed&topID=
http://www.rbk.no/rekrut…e160521.ece
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Som forventet så blev det et vindue som stod i rationaliseringens tegn. Det massive underskud, finanskrisen og de mange indkøbsfadæser gjorde det livsnødvendigt at få nedbragt lønomkostningerne og heldigvis så lykkedes missionen tilsyneladende for Ørgaard, også selv om man sandsynligvis har været nødt til at sende en pose penge med dyre flop som Califf og Marcic.

Inklusiv Onyszko, har hele 11! spillere forladt klubben og en spiller som Fagerberg kan måske endda nå det endnu, såfremt en svensk klub skulle finde på at leje ham. Af de 11 farveller bliver det primært Heinze jeg kommer til at savne og for mig var det et meget bittert farvel. Jeg har også hele tiden været vild med Oliseh og forstår stadig ikke hvorfor han ikke fik en chance i FCM og for mig var det også et lidt ærgeligt, omend forståeligt, farvel.

Vil skyde på de 11 spillere næppe har indbragt mere end 5 millioner i transfersummer, men penge sparet er som sagt også penge tjent, og vil vurdere, at afhændelsen af de 11 spillere sparer FCM for ca. 10 millioner i løn årligt og det var i den grad tiltrængt.

Personligt er jeg stadig skeptisk omkring likviditeten i FCM og havde inden vinduet gættet på at man var nødt til at sælge mindst en spiller for et stort beløb og det tror jeg stadig man havde været mere end villig til, men sandheden er nok, at der ikke har været spillere i FCM som kunne afhændes for større beløb, der har simpelthen ingen bud været. Nu har man så rationaliseret noget udgifter væk, men jeg er ingenlunde sikker på det er nok.

Tilbage står FCM nu med en trup på ca. 21 spillere som stadig kan stille en slagkraftig start-11er, men som i den grad er afhængig af at nogle talenter gribe den chance de har fået og brager igennem, for de kommer altså til at udgøre hele bredden i år. Holdet ser sårbart hvis en nøglespiller som Frank Kristensen blir skadet og det har han desværre en tendens til, så det blir i den grad nødvendigt at Kuhn formår at tænke lidt alternativt mht. offensiven og indøver nogle andre spillestile. Lige nu har FCM reelt kun ét alternativ til Frank og det er purunge Mads Hvilsom, som jeg trods alt ikke mener er klar til Suppen.

De forstærkninger der er kommet til truppen, er udelukkende kommet fra egne rækker og det er måske nok lidt søgt at snakke om dem som "forstærkninger".
Jesper Bøge er en dygtig offensiv back som dog mangler noget fysik for at kunne begå sig og Erik Sviatchenko er en spillende central forsvarer som besidder glimrende boldmæssige kvaliteter og en styrke som er tilstrækkelig til Superligaen, men som endnu mangler nogle rutine i sine placeringer, noget som skal forbedres markant da han ikke er specielt hurtig.

Bedste bud på en "decideret" forstærkning er den unge kantspiller/wing Rilwan Hassan, som jeg selv har omtalt med meget rosende ord tidligere. Den hurtighed og opportunisme han har i sit spil og sine driblinger, er meget få spillere forundt og er helt klart på et niveau som meget få spillere i Superligaen kan matche og det er ikke uden grund, at Torben Aakjær omtalte ham som en spiller som ville kunne styrke stort set samtlige U-19landshold i verden. http://www.dkelite.dk/us…&op=3#A8189

Desuden er han arbejdsivrig som få og vil bestemt være et stort aktiv i FCMs aggressive presspil. Så for nyligt Rilwan i en meget velspillet kamp mellem Hamburger SVs og FCMs U19 mandskaber (Som FCM i øvrigt vandt 3-2) og der tror jeg at Rilwan erobrende bolden noget der ligner 20 gange fra tyskerne. Det er ikke ligefrem hverdagskost for fløjspillere.

Rilwan har stadig svagheder, primært i blikket for medspillerne, i indlæggene og en ikke storslået fysik. Men mener dog at knægtens spidskompetencer så rigeligt kompenserer for manglerne og håber i den grad at Kuhn har modet til at bruge ham. Største problem for Rilwan, er vel nok at Borring og Danny Olsen dækker de 2 kanter og FCM i forvejen har en kompetent reserve i Sivebæk, men specielt Siv skal oppe sig for ikke at blive overhalet af den fremadstormende nigerianer.
@ Hausser

Altid en fornøjelse at læse et informeret indlæg. Jeg deler i det store hele din opfattelse af vores ageren i transfervinduet, så dette indspark bliver nok i nogen grad en gentagelse :-)

Jeg kan se at både BT (Sporten.dk) og Ekstrabladet dumper vores ageren i det nu lukkede transfervindue, men det er nu ikke noget jeg mister nattesøvn over, da deres eneste bedømmelseskriterie lader til at være, hvor mange spillere de forskellige klubber har hentet. Jeg er derimod udmærket tilfreds med transfervinduet. Truppen havde vokset sig for uforholdsmæssig stor, og i mine øjne er det kun Heinzes exit, der udgør en mærkbar svækkelse af holdet - og ham ville vi alligevel ikke have kunnet rådet over i foråret.

Med henblik på at bevare likviditet var det vigtigt, at vi fik afhændet spillere som Califf, Poulsen og Onyszko, der ikke var en del af startopstillingen, men var lønnet som sådan. Det lykkedes, og vi fik også hentet en række mindre transfersummer hist og her - pengene kunne givetvis have været bedre, men pt. må man tage, hvad man kan få.

Den nuværende trupsammensætning er tæt på mit personlige Superliga-ideal, der er en trup på 23 mand (tre keepere, dobbeltdækning på markpladserne). I mine øjne rammer det den rette balance mellem at have den fornødne bredde og at have konkurrence om pladserne.

Hvis man køber den filosofi, så savner vi, udover den manglende tredjekeeper, et (venstrebenet) alternativ til Borring. Det er dog ikke kritisk, for der er ikke de store problemer ved at spille Sivebæk, Rilwan Hassan eller Danny Olsen i den modsatte side.

Modsat bliver der hård kamp om spilletiden på den centrale midtbane, hvor fem spillere kæmper om de to pladser. På trods af afsked med Hübertz og Christensen er der også udmærket dækning på angrebspladserne, hvor vi råder over Ilsø, Frank, Baba, Jude og Fagerberg, ligesom vi om nødvendigt kan trække på Hvilsom eller Foged.

Helt betydningsløst er det selvfølgelig ikke at tage afsked med så stort et antal spillere som vi har gjort, og hvis man skal pege på en ulempe, så er det måske, at åreladningen har gjort, at vi har mistet en stor mængde erfaring - vi kan stadig mønstre en rutineret startellever, men på bænken vil der være adskillige spillere med færre end tyve kampe under bæltet.

Derudover har Kuhn på visse onmråder fået færre taktiske muligheder til sin rådighed - vi har ikke længere en hovedstødsstærk indskifter, der kan fylde ud for Frank eller kastes frem i en desperat sidste-øjebliks offensiv. Jeg vægrer mig dog lidt ved at betegne det som et egentligt problem, for i det større perspektiv synes jeg det er sundt nok, at Kuhn og co. bliver tvunget til at tænke i nye baner i forhold til vores angrebsspil.

Endelig kommer nedskæringen givetvis også til at mærkes på andetholdet, der fremover ikke i samme grad vil kunne supplere op med spillere fra førsteholdstruppen.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Dobbeltpost
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Herning Folkeblad skrev følgende Rilwan Hassans indsats i træningskampen mod AGF. "Både Rilwan og Hvilsom viste de kan være med. Det er jeg meget tilfreds med, sagde træneren. Især 18-årige Rilwan var med i meget. Endnu mangler noget klogskab og skarphed, men den unge kantspiller bød sig rigtigt godt til"

I samme avis fortæller Kuhn også om, at der vil blive roteret kraftigt på holdet i foråret og han mere end indikerer, at de yngre kræfter som Hvilsom og Rilwan nok skal få spilletid, så det bliver meget spændende at følge.

Tipsbladet bringer om Lössl, som logisk nok ser foråret som sin helt store chance til at slå igennem i FCM.

http://www.tipsbladet.dk…tore-chance

Det må være noget af et dilemma for Kuhn mht den målmandspost. Raska imponerede bestemt ikke i foråret og har ikke nogen fremtid i FCM, men er Lössl mon klar til Superligaen? Det er jo ikke sådan at man bare kan afskrive en hel halvsæson, der er stadig placeringer på spil og dermed også mange millioner og FCM kan stadig nå at blive alt fra 4 til 10 (11), så der er mange penge i spil.

Vurderer man at Raska kun er marginalt bedre end Lössl, så giver det dog god mening at satse på den unge U21-landsholdsmålmand. Det er jo også nu muligheden virkelig er det for at Lössl kan bevise sit værd.

Såfremt Lössl får muligheden og griber chancen, så kan man stå i et nyt dilemma til sommer. Raskas kontrakt udløber og man skal helt sikkert have hentet en ny keeper, men vil Lössl så være tilfreds med endnu en reservetjans, bag en keeper med en 3-4 årig i kontrakt? AaB havde det problem i sommers med Stenild og det kostede dem en dygtig ung målmand.
Ja, det bliver interessant at se, hvordan det falder ud. Kampen mod Vejle og træningslejren i La Manga kommer givetvis til at give en afklaring.

Personligt er jeg af den holdning, at den spiller, man vurderer til at være stærkest bør starte inde - og så er de andre overvejelser sekundære. Hvis det viser sig at være Lössl, fint, så er det en ny situation, og så må vi tage den derfra.

Jeg kan ikke tro, at der på nuværende tidspunkt er truffet en beslutning om, hvem der står på mål mod OB, men Kuhn synes i hvert fald at indikere at Lössl vil få spilletid i løbet af foråret:

http://onside.dk/nyheder…e-ny-keeper

Når man har to målmænd, der ligger så tæt på hinanden, vil målmandstrænerens indstilling have en del at sige, og derfor synes jeg det er lettere problematisk, at det er netop nu, der bliver skiftet ud på målmandstrænerposten.

Det kan være fint nok med et par nye øjne på tingene, men Hyldgaard er helt grøn i jobbet, og der er ikke ret mange kampe for ham til at bedømme målmændenes indbyrdes niveau.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
2-2 mod Vejle efter en meget lidt imponerende indsats, hvis man skal dømme efter meldingerne fra Stadome.

Det er trods alt "kun" en træningskamp, så jeg vil ikke harcelere for meget over resultatet, men jeg synes alligevel det er skuffende. Al respekt for Vejle, men hvis man ser på de respektive holdopstillinger, så burde det have været en kamp, hvor vi vandt med et par overskydende mål.

Det gjorde vi ikke, og mere foruroligende var det heller ikke en kamp som vi kontrollerede, hvilket ellers på forhånd var Riddersholm og Kuhns erklærede mål. Med det i mente, synes jeg det er ret ligegyldigt at vi slog et par gode hjørnespark, og fik brugt alle i truppen, og hvad Kuhn nu ellers lige kunne komme i tanke om til plus-listen.

Nå, hvis vi skal tage de lidt mere positve briller på, så viste tirsdagens yo-yo test at spillernes fysiske form er på plads. Hvad det spillemæssige angår, så må konklusionen være, at her mangler der fortsat meget. Det er dog at foretrække, at vi får wake-up call´et nu, hvor der stadig er tid til at arbejde med tingene, men de næste par uger bliver vigtige, most def.

I forhold til dagens opstilling, undrer det mig lidt at Ilsø ikke var i truppen. Han kan meget vel blive en nøglespiller i foråret, og derfor ærgrer det mig, at han kun har fået en halvleg mod Randers og en halv times indhop mod AGF. Der kan selvfølgelig være en god forklaring, men han står ikke opført som skadet.

Ellers var det værd at hæfte sig ved, at Lössl fik 90 minutter i buret. Det virker til at Kuhn gerne vil satse på ham, men Lössl gjorde ikke ligefrem beslutningen nemmere for ham med sin brøler ved Vejles udligning.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Man har desværre valgt at smide træningskampene på et tidspunkt som gør det temmelig vanskeligt for mig at dukke op, men jeg har hørt fra en kammerat som så kampen, at det var rent deja-vu i forhold til efteråret og det er noget som bør bekymre Kuhn og co.

Vejle stillede med hold, stort set bestående af no-names og min ven kunne ikke kende andre end Priske og Kielstrup i starteren, mens FCM ihvertfald have 9-10 startere til foråret i opstillingen og på den baggrund så var indsatsen ekstra skidt.

Manglende parathed, manglende vilje, tøvende spillere og planløst og langsom omgang med bolden var dagsordenen og det lignede i alt for høj grad den ynk som vi var vidner til i det meste af efteråret. Vejle spillede friskt til og fortjente tilsyneladende sejren, men der er næppe nogen tvivl om, at det her var en kamp som FCM burde kunne performe langt bedre i.

Ved godt at der nok er mange som vil bagatellisere en indsats som i dag, og FCM og Kuhn har da også været godt i gang med det, men hvis jeg var Kuhn så ville jeg altså begynde at bekymre mig over den udviklingsmæssige stagnation som FCM befinder sig i. Det dødvande som Thomasberg soppede rundt i, har Kuhn endnu ikke ført os ud af og skal der være noget perspektiv i Kuhn, så må nøgleordet i den grad være udvikling i foråret, individuel som kollektiv. Med andre ord, Kuhn har meget at bevise i det kommende halvår og det er vigtigt at han allerede fra start tager stormskidt i den rigtige retning.
Annonce