Snak

Mere indhold efter annoncen
Er i færd med en mursten af et indlæg om netop det.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Udlejningen af Fagerberg må forventes at have afsluttet det som kun kan beskrives som en voldsom åreladning fra FCM. Tilbage står vi nu med en nuværende førsteholdstrup på kun 20 spillere og samtlige på vores reservebænk er vel at betragte som "talenter".

Omend det ser temmeligt skrøbeligt ud, så skal jeg være den første til at rose Ørgaards mange afhændelser, for mig at se så handler det simpelthen om overlevelse det her. Uden disse mange rationaliseringer, så tror jeg faktisk man havde være nødt til at nedjustere yderligere, så de mange afhændelser var der helt sikkert kalkuleret med. Hvor skidt det står til, forklarer "kontrakttilbuddene" til fysisk træner Raundahl og målmandstræner Rindom vel også meget godt. Der er ingen tvivl om de er blevet voldsomt underbudt og dermed tvunget ned i løn såfremt de var blevet ved i FCM.

http://www.aoh.dk/artikl…er-foer-tid

Nu er det bare at krydse fingre for at disse nedskæringer trods alt er tilstrækkelige.
Ja, det er forstemmende læsning.

Jeg har bifaldet beslutningen om at tynde ud i truppen og i højere grad satse på egen talentudvikling, men der er efterhånden mange indikationer på, at der i realiteten er tale om, at vi er ude i en økonomisk katastrofeopbremsning.

Det er såmænd alvorligt nok i sig selv, men det er så meget desto mere skuffende når man samtidig tænker på, at det er under tre år siden at vi hentede 80 millioner på en aktieemission, og at vi i den mellemliggende periode har solgt spillere for i omegnen af 100 millioner kroner.

Det er udtryk for en helt igennem elendig (ikke-eksisterende?) økonomistyring, der for mit vedkommende får tankerne tilbage til KLF´s rituelle afbrænding af 1.000.000 £ på en mark i Skotland.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Grunden til at Ilsø ikke deltog i træningskampen mod Vejle var i øvrigt, at han var en uge på Tenerife, hvor han deltog i TV2´s stjernetræf, hvilket fik følgende kommentar med på vejen fra Ørgaard.

- Vi er også en kommerciel virksomhed, og vi har vurderet, at pr.-værdien for FCM, er det værd. Det er ikke altafgørende, at Ken Ilsø er kampklar 6. marts, siger Jens Ørgaard, som understreger, at træner Allan Kuhn ikke har været med omkring beslutningen.

http://aoh.dk/artikler/i…tjernetraef

Tre kommentarer:

1) Det er en fundamentalt forkert prioritering, Ørgaard. Hvis du ikke har bemærket det, så har de sidste halvandet år budt på spillemæssig og resultatmæssig tilbagegang. I den situation skal de sportslige hensyn gå forud for PR.

2) Det er decideret tåbeligt at gå ud midt i opstartsfasen og erklære, at det ikke er så vigtigt om spillerne er kampklare til sæsonstart eller ej. Det er et elendigt signal at sende, og det modarbejder trænerstabens arbejde.

3) Det er forkert at tage sådan en beslutning uden at konsultere Kuhn - og det er da helt galt at fortælle, at det er det, der er sket! Hvad i alverden er der vundet ved offentligt at underminere cheftrænerens autoritet?

Torben Kølbæk må rive sig i det hår, han ikke har...
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Økonomisk katastrofeopbremsning er et meget beskrivende begreb for den situation som FCM p.t oplever og når man sådan lige får skitseret antallet af millioner, som er tjent ekstraordinært sidenfor det sidste 2,5-3 år, så er da i den grad skræmmende at tænke på hvad man står tilbage med. Som du nævner, så har økonomistyringen været helt ad helvede til og man har simpelthen ikke formået at forvalte den vækst og udvikling som FCM var inde i.

Kombinationen af elendig økonmistyring, katastrofal ageren på transfermarkedet, dårlige resultater og global lavkonjunktur har nærmest sænket skuden i det midtjyske. Allemand har dog været ved pumperne og selv om det har kostet nogle ofre, så har man forhåbentlig fået tømt skibet for tilstrækkelig ballast til at holde sig oven vande. I hvertfald indtil sommer, hvor man igen er tvunget til at hente nogle penge i transfervinduet.

Nu skal det ikke lyde alt for bagklogt det her, men jeg skrev faktisk et indlæg, ikke så lang tid efter aktieemissionen tilbage i 2007, om nøjagtig den her situation.

http://www.black-wolves.…/62996.html

"Forudsigelsen" har ihvertfald vist sig at holde meget godt stik.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I øvrigt skal man jo snart have sporet sig ind på en startopstilling til kampen mod OB, og som det ser ud p.t., så lader det heldigvis til at mand er fit for fight, og med så smal en trup som i FCM, så er det altså også nødvendigt.

Min optimale opstilling mener jeg hedder:

Lössl

Kolja - Reid - Albrechtsen - Jessen

Danny O. - Salami - Thygesen - Borring

Ilsø - Frank

Af disse spillere vil jeg mene at Lössl (har Ørgaard selv udtalt), Reid, Albrechtsen, Jessen, Thygesen, Borring, Ilsø og Frank er sikre i startsopstillingen, mens der nok stadig er en del overvejelser omkring de resterende pladser.

Jeg vil mene at Kolja trods alt er at foretrække fremfor Ipsa, som ellers var en af uhyre få spillere som leverede på et acceptabelt niveau i efteråret, men en Kolja i topform mener jeg er niveauet bedre. Ikke nok med han er vores bedste 1:1 spiller, men han har altså også det mere rutine på backpladsen og tager det mere ansvar, som bør give ham fordelen i duellen mod Ipsa. Håber på, at Kolja kan være kuren til det forsvar som har set mere skrøbeligt ud end min kærestes 91-årige senildemente bedstefar.

Mht. pladsen ved siden af Thygesen, så krydser jeg alt hvad der kan krydses for at Salami er tilbage i gear efter utrolig mange skader og han så ellers forbliver skadesfri. I min optik er Salami KLART FCMs bedste mand og den spiller med mest internationalt snit og var han ikke gået fra skade til skade, så tvivler jeg stærkt på han stadig befandt sig i FCM. Kan han holder sig skadesfri og genfinde tidligere tiders storform, så tror jeg på han kan blive et stor aktiv for FCM, på banen såvel som i et kommende transfervindue. Salami bliver presset af både Albæk, Izunna og Florescu, men specielt sidstnævnte syntes jeg har været en enorm skuffelse og har stort set ikke bidraget med andet end en absurd mængde gule kort i efteråret. Albæk har tilsyneladende været stærkt spillende i opstarten, men i form mener jeg Salami er klart bedre og forhåbentlig kan han også hjælpe det ustabile forsvar på vej.

Sidste plads hvor der stadig bør være kamp om startpositionerne er på højre kanten, hvor Danny Olsen stadig svinger helt ekstremt i præstationerne, men modsat de yngre kræfter på positionen, så er Danny O. dog en meget stabil målscorer og oplægger og så kan meget altså tilgives. Indtil Sivebæk viser noget mere af den slags, så får han altså svært ved at overhale og det selv om Sivs spillestil er nok så dynamisk og energisk og Danny virker nok så ugidelig og viljeløs.

På alle positioner er jeg tilhænger af, at der er kort snor ifm. med ekstraordinært ringe præstationer og Kuhn har da også udtalt at der vil blive skiftet meget i foråret. Forhåbentlig er han tro mod dette og freder ingen. Løber Frank bare rundt og er han hæmsko for spillet, da man alligevel ikke kan komme frem til indlæg eller skabe chancer for ham, så ud og ind med en Baba. Viser Borring slap vilje eller løber Thyge rundt som en duser (dem fra fragglerne), så ud med dem og prøv en Rilwan eller Albæk.
Så har vi nedjusteret forventningerne til et i forvejen katastrofalt årsregnskab med yderligere 20-25 millioner, hvilket betyder, at vi nu kigger på et forventet underskud på mellem 40-55 millioner kroner for den igangværende sæson.

Årsregnskabet giver et ganske tydeligt billede af hvor skoen trykker. Halvårsresultaterne ser ud som følger (tal efter skat):

Fodbold: -23,3 millioner
Håndbold: -2,4 millioner
Racing: -2,0 millioner

Hvad betyder det så? Ja, overordnet set katapulterer det os op ved siden af AaB i den lidet flatterende konkurrence om at have Superligaens mest betændte økonomi, kun overgået af FCK.

Nogle af tallene i halvårsrapporten virker fuldstændigt absurde på mig - Hvordan er det eksempelvist muligt at genere et underskud på 36,6 millioner ud af en en halvårlig omsætning på 38,3 millioner? Derudover kan man konstatere, at vores egenkapital er halveret efter at være gået fra 123,4 millioner til 64,9 millioner i løbet af et år.

Den samlede konklusion er, at der skal nogle meget drastiske nedskæringer til, hvis vi skal afværge en konkurs. Det lægger halvårsrapporten også op til, og helt konkret skal vi med udgangen af 2010/2011 sæsonen have gennemført besparelser for 30-35 millioner.

Dette skal dels nås ved at skære lønomkostningerne med 15-20 millioner kroner. I efterårssæsonen var koncernens samlede personaleomkostninger på 39,7 millioner, det vil sige en årlig udgiftspost til løn på knap 80 millioner. Derudover skal vi i samme periode gennemføre spillersalg for 15 millioner, en proces der allerede er taget hul på med salgene af Oliseh, Kiilerich, Heinze og Christopher Poulsen.

Den efterfølgende sæson (2011/12) skal vi finde besparelser for yderligere 15 millioner, hvilket igen skal ske ved spillersalg og reducerede lønomkostninger. Det, der realistisk set kommer til at ske, er at vi i de kommende transfervinduer vil prøve at afhænde en eller flere af holdets profiler (eks. en Borring), der i så fald vil blive erstattet med spillere fra akademiet. Hvis operationen lykkes, klarer vi skærene, men vi må forberede os på, at de næste mange sæsoner bliver på et markant lavere ambitionsniveau end hidtil.

Hvad likviditeten angår, så har jeg lidt svært ved at gennemskue tingenes sammenhæng. Balancen viser, at likviditeten ved årets udgang var i nul, men i en kommentar til "pengestrømme" fremgår det, at "det er ledelsens forventing, at der de kommende regnskabsår fortsat vil være positivt cashflow".

Hvis man skal pege på en enkelt positiv ting i regnskabet, så er det, at vi har nedbragt den kortfristede gæld med 7 mio., hvilket også indikerer, at vi endnu ikke er nået til det punkt, hvor det er nødvendigt at låne til driften.

Det fremgår ligeledes af halvårsrapporten, at man har reduceret det samlede personale med 20% siden juli 2009.

Som det fremgår er situationen meget alvorlig, og det er uden for diskussion at både den sportslige og den økonomiske ledelse har handlet dybt uansvarligt og lavet nogle fatale dispositioner undervejs. Samtidig må man konstatere, at bestyrelsen helt og holdent har svigtet sit ansvar som aktionærernes vagthund. I en ideel verden burde denne udvikling afstedkomme gennemgribende udskiftninger i FCMs ledelse og bestyrelse, men realistisk set, tvivler jeg på, at det kommer til at ske. Kan kun konstatere, at jeg personligt ikke længere har tillid til at beslutningstagerne kan løfte opgaven.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Lige en opfølgende kommentar - efter at have studeret tingene lidt nærmere synes jeg ikke situationen er helt så tilspidset, som først antaget, og jeg tror ikke vi skal frygte, at der bliver lavet et ophørsudsalg, hvor spillere bliver dumpet langt under markedsprisen.

I første omgang skal vi have lavet en besparelse på 30-35 millioner med udgangen af 2010-2011 sæsonen, hvilket ideelt set skal ske gennem en 50/50 fordeling mellem reducerede lønomkostninger (15-20 millioner) og tranferindtægter (15 millioner).

Det er et voldsomt beløb, men processen er allerede i gang, hvilket bl.a. er blevet beskrevet i Tipsbladet:

"FC Midtjylland er med salg for et pænt stykke over 10 millioner kroner og ifølge Tipsbladets oplysninger en næsten tilsvarende besparelse i årslønninger en af de klubber, der rent økonomisk fik mest ud af januar-transfervinduet, og senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut Rasmus Storm har rosende ord til midtjyderne og deres SAS Liga-kolleger for de konsekvente beslutninger, de har truffet på transfermarkedet.

- Med en omsætning på mellem 80 og 90 millioner kroner er 23-24 millioner kroner i besparelser rigtig mange penge, siger Rasmus Storm til tipsbladet.dk med henvisning til det beløb, FC Midtjylland ifølge Tipsbladets research har tjent og sparet via spillerafgange i januar."


Umiddelbart er jeg lidt skeptisk over for Tipsbladets tal, især at vi skulle have solgt spillere for "et pænt stykke over 10 millioner" i januar, men selvom vi sætter den samlede besparelse til 20 millioner, så er det også et markant skridt i den rigtige retning. Dertil kommer at håndbolden har genenmført en frivillig lønnedgang, og - lige så vigtigt - til sommer tager afsked med Katja Nyberg og Gro Hammerseng, der ifølge Ekstrabladet begge hævede en årsløn på "over 1 million kroner".

Alt i alt betyder det, at der ikke er så langt op til de famøse 30-35 millioner. Til gengæld er det også begrænset, hvor meget overflødigt fedt, der yderligere kan trimmes af lønudgifterne, så det virker oplagt at det resterende hul skal lukkes gennem spilleralg. Det/de salg har vi imidlertid de kommende to transfervinduer til at gennemføre, og det beløb, vi skal hente er ikke større, end at det virker som en realistisk ambition - selv på det nuværende transfermarked.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Mon ikke at det også gavner bundlinien med en fokusering på fodbold og ikke på andre sportsgrene der i Danmark notorisk er økonomiske dødssejere.

Har endnu ikke forstået hvad alle fodboldklubber skal med hold indenfor håndbold, ishockey og basketball.

Er ikke i tvivl om at både FCM og AGF vil komme stærkt igen økonomisk, når organisationerne bliver trimmet.
FCM.dk har valgt at lave en lille Q&A hvor Claus Bertelsen svarer på "kritiske" spørgsmål i anledning af halvårsrapporten. Det synes jeg er en rigtig god idé, men desværre kan jeg se, at flere relevante spørgsmål ikke er blevet stillet. Derfor vil jeg prøve at stille dem her, i det forfængelige håb, at vores administrerende direktør måske læser med herinde. Here goes:

1) På generalforsamlingen for fire måneder siden meldte bestyrelsesformand Bo Olesen ud, at man ville komme ud af regnskabsåret med et underskud på 20-30 millioner kroner, hvilket vi nu kan se var skudt helt forbi målet. Hvilket signal synes du det sender?

2) En bestyrelses opgave er blandt andet at sikre, at virksomheden drives på en forsvarlig måde, og at de økonomiske midler forvaltes på betryggende vis. Hvordan synes du bestyrelsen i FC Midtjylland har levet op til dette ansvar?

3) Der er mig bekendt endnu ingen, der har formået at drive en håndboldforretning med overskud i Danmark. Var det en økonomisk klog beslutning at overtage IBEH, og er det realistisk at forvente at håndbolddelen i fremtiden vil genere overskud?

4) Det fremgår af halvårsrapporten, at man vil aflive FCM Racing medmindre der viser sig en mulighed, hvor klubben kan deltage uden omkostning og risiko. Var det en økonomisk klog beslutning at gå ind i Racing til at starte med?

5) I halvårsrapporten erkender man, at "en række af de indkøb der har været foretaget, ikke har levet op til forventningerne, og er efterfølgende blevet afhændet med tab". Hvem er ansvarlig for dette, og hvilke konsekvenser har det fået?

6) Vil de kommende besparelser ramme Akademiet, og i givet fald hvordan?

7) Vil det utilfredsstillende resultat medføre udskiftninger i FCMs sportslige ledelse, eller fortsætter man uændret med den samme personsammensætning?

8) Vil det utilfredsstillende resultat medføre udskiftninger i FCMs økonomiske ledelse, eller fortsætter man uændret med den samme personsammensætning?

9) Vil det utilfredsstillende resultat medføre udskiftninger i FCMs bestyrelse, eller fortsætter man uændret med den samme personsammensætning?

10) Man har i de sidste tre sæsoner hentet meget store beløb på aktieemissionen og salg af spillere til udlandet. Udarbejdede man på noget tidspunkt en investeringsplan for de penge? Hvis nej, hvorfor ikke?
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Annonce