Snak

Det er masser af relevante spørgsmål der er opstillet der, men tvivler på FCM har til at svare på de alt for ubekvemme af dem, det vil bare blive for selvudstillende.

Kan dog godt svare på nogle af dine spørgsmål mht. det personlige ansvar, for der frikender ledelsen jo sig selv, eller det skal ihvertfald ikke have nogle konsekvenser. Det kan man blandt andet læse her, hvor Claus Bertelsen bliver konfronteret med Ørgaards amatøragtige storhedsvanvid på spillermarkedet. http://www.sporten.dk/in…lkob-i-fcm. Jeg må indrømme jeg syntes det er helt uanstændigt de ledende mennesker ikke har større nosser og siger farvel til den klub som de ikke har forvaltet ansvarligt og må indrømme jeg mener voldsomt meget respekt for dem på den baggrund.

I samme artikel udtaler Bertelsen om 3-års planen: Planen er absolut nødvendig, for vi kan ikke tåle et lignende underskud et år mere. Så bliver egenkapitalen for lav, og så får vi ganske enkelt ikke fornyet vores licens til at spille topfodbold, men vi er jo netop i fuld gang med planen

Jeg personligt, kunne godt tænke en konkretisering af hvorfor man mener FCM ikke er truet på eksistensen for jeg håber da ikke de tror vi bare godtager et -"nej det er vi ikke" - dertil er tilliden for længst væk? Hvad er det der gør man mener man har styr på likviditeten og mener klubben ikke er truet på livet lige nu?

Og så vil jeg gerne høre lidt mere omkring hvor i helvede det kan lade sig gøre at tabe 36,5 millioner med en omsætning på 38 millioner? I http://ekstrabladet.dk/s…1306217.ece kan man endda læse at underskuddet for året kommer tættere på 55 millioner end 40, hvis man ikke i sommerens udsalg for solgt for ca. 15 millioner.

Og så kunne jeg også godt tænke mig at vide hvor omsætningen for FCM ender, når røgen har lagt sig? Hvem vil vi økonomisk kunne bide skeer med fremover?

"Jeg må indrømme jeg syntes det er helt uanstændigt de ledende mennesker ikke har større nosser og siger farvel til den klub som de ikke har forvaltet ansvarligt og må indrømme jeg mener voldsomt meget respekt for dem på den baggrund."

Tja, rent idealistisk kan jeg godt følge dig, men i praksis mener folk jo altid, at de er den rette til jobbet, nærmest uanset hvor alvorligt de så har fejlet tidligere.

Det er også helt forventeligt at Bertelsen afviser enhver snak om konsekvenser for beslutningstagerne - normalt er det jo sådan, at de eneste der kan fyre en sportschef, direktør eller bestyrelsesformand er personen selv. Selvfølgelig sker det engang imellem at en ledende person får sparket, men der skal nogle ret ekstreme omstændigheder til (Flemming Østergaards exit fra PSE kunne være et eksempel på sådanne omstændigheder.)

Selvom det ikke munder ud i en paladsrevolution, synes jeg dog stadigvæk det er fint, at Bertelsen og co. bliver konfronteret med sådanne spørgsmål, om ikke andet, så kan det da forhåbentlig få dem til at tænke lidt over hvordan man har håndteret tingene.

Det er også udmærket, at man nu åbent vedkender, at man har begået fejl, men Jjg kan dog godt være bange for, at det så også er der hvor processen stopper i FCM. Når nu man har erkendt, at man har lavet en lang række fejlkøb, så bliver man sgu også nødt til at spørge sig selv, hvad årsagerne er til at vi laver så mange fejlkøb og hvad vi kan gøre for at det ikke gentager sig i fremtiden.

Det skridt mangler fortsat, og helt generelt sidder jeg ofte med en følelse af, at den form for selvrefleksion er en mangelvare i klubben.

"Hvad er det der gør man mener man har styr på likviditeten og mener klubben ikke er truet på livet lige nu?"

Jeg havde noget svært ved at gennemskue hvordan likviditeten så ud i går, men situationen er tilsyneladende den, at vi modtager betaling i rater for en eller flere af de spillere, vi har solgt. Derfor får vi løbende en kontant indsprøjtning, og det er den, der gør os i stand til at betale regningerne.

Til det kan man så lettere lakonisk bemærke, at vi nok skal være taknemmelige for, at pengene falder i rater over en periode. Havde vi i stedet modtaget det fulde beløb ved handlens indgåelse, tror jeg pengene ville have været ødet væk i dag.

Det kunne selvfølgelig være relevant at vide, hvor lang tid endnu vi modtager disse afdrag, for medmindre vi til den tid har formået at skabe balance mellem indtægter og udgifter, vil vi være tvunget ned ad den samme vej som AaB, Vejle m.fl. der låner til driften.

Goal.com har Kjær på ugens hold for Serie A med følgende kommentar:

Simon Kjaer (Palermo): The Dane is proving his potential on a regular basis. He made one mistake, but other than that put in a flawless performance against the Bianconeri, proving his readiness to work hard and sacrifice in every challenge. Surely, a giant will snap him up this summer.

Det kunne unægteligt være interessant at vide, om vi fik indført en videresalgsklausul, da han blev solgt til Palermo. Hvis vi modtager 10 % af en overgangssum til sommer, vil vi formentlig have indfriet de økonomiske mål, både for den igangværende sæson, og den følgende.

Har jeg også gået og tænkt på, for tror han er på tærsklen til et storskifte, der snildt kunne behjælpe FCM´s svage økonomi.

Så er det lige før bolden ruller igen...

Da vi den 6. december gik til vinterpause, havde jeg en idé om, at jeg godt kunne tænke mig at lave en form for analyse, der skulle belyse de sidste halvandet år spillemæssige nedtur, og årsagerne til den. Ikke for at hænge nogen ud, men fordi det er vigtigt, at vi bliver klar over, hvad der er gået galt, og hvordan vi i fremtiden undgår at gentage de samme fejltagelser. Det var min hensigt at indlægget skulle have været færdigt for lang tid siden, men det viste sig at være en langt større opgave, end jeg først havde antaget :-)

Anyway, her er første del, der fokuserer, på fodboldfilosofien i FCM, og hvordan den med tiden har flyttet sig fra udgangspunktet:

Spillestilen
På et tidspunkt ikke så lang tid efter sin tiltrædelse gav Thomasberg et interview, der gav et ganske interessant indblik i hans fodboldfilosofi. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde frem til den bemeldte artikel igen, men noget af det interessante bestod i, hvor højt Thomasberg vægtede det, at spillerne havde spidskompetencer – hvis spilleren var hurtigere og stærkere end modspilleren, så var de resterende færdigheder - taktisk forståelse, spilintelligens og teknik - i bund og grund noget man kunne ”fylde på” undervejs.

I sin prioritering af det fysiske, tror jeg langt hen ad vejen at Thomasberg var på linje med Erik Rasmussen, der også i AGF praktiserer et aggressivt presspil, der trækker store veksler på spillernes fysik. I sammenligning med Thomasberg havde Tryllerik imidlertid en langt større forståelse for, at det var nødvendigt at supplere powerfodbolden med godt kombinationsspil. I mine øjne har ”Thomasberg-doktrinen” og dens ensidige fokusering på fysik, medført at vores spil over det seneste halvandet år gradvist er degenereret og er blevet mere primitivt. Det førte til stedse ringere resultater, og i sidste ende kostede det Thomasberg jobbet.

Hvad er FCM anno 2010 så for et hold? Jo, det er i udpræget grad et hold med to ansigter. Det ene FCM, er det hold, der vandt på City of Manchester Stadium og udraderede Esbjerg med 5-0 i pokalen. Det er et hold, der med aggressivt presspil bryder modstanderens opspil, hvorefter man med hurtigt og direkte spil løber modstanderen over ende. Vi er i mine øjne ligaens bedste omstillingshold, og får vi lov at spille på den måde, er vi dødbringende for hvem som helst.

Det andet FCM, er det hold, der gang på gang spiller elendige kampe mod SønderjyskE - kampe vi som regel taber, hvis vi da ikke med hiv og sving får hevet en uafgjort i land. Det er der en grund til, for SønderjyskE er et godt organiseret hold, der lader det være op til modstanderen at skabe kampene, hvilket er en spillestil der nådesløst udstiller vores mangler. Vi spiller forudsigeligt, og prøver ligesom i kontrafasen at afvikle angrebene så hurtigt og direkte som muligt, hvilket sjældent fører til resultater. Dette sker muligvis i erkendelse af, at vores pasningsspil ikke er godt nok til at vi kan køre bolden rundt i egne rækker, mens vi venter på en åbning. Når vi er i boldbesiddelse mod en modstander der er på plads, er vi i mine øjne et af ligaens dårligste hold.

Fortsættelse følger...

Synes sæsonåbneren var en kamp, der på godt og ondt understregede nogle af de ting, vi vidste i forvejen. Lidt blandede betragtninger:

- Når vi er i boldbesiddelse, giver vi nærmest øjeblikkeligt bolden væk igen. Det gør det umuligt for os at fastholde bolden på OB´s banehalvdel

- ...og medfører omvendt at vi i store dele af kampen bliver sat under et tungt, men uinspireret pres fra OB.

- Reid og Albrechtsen afviser så godt som alle indlæg, og viser god forudseenhed i deres indgreb. Til gengæld sender de ofte bolden tilbage til modstanderen, når de clearer.

- vi er giftige på kontra.

- Dommer Michael Johansen er et skvat, der ikke ikke havde modet til hælde Anders Møller Christensen ud for nødbremsen på Borring i kampens start.

Del to af analysen fokuserer på spillermaterialet:

Spillerne
Et holds spillestil hænger naturligvis tæt sammen med det spillermateriale, der er til rådighed og med tiden mener jeg det er blevet tydeligt, at vi ikke har formået at lukke de huller som navnlig Kjær, Femi og Simon Poulsen efterlod, da de drog til udlandet.

Hvis vi starter med det centrale forsvar, så blev makkerparret Simon Kjær og Magnus Troest solgt til udlandet, og i deres sted tog Reid og Califf over som den foretrukne konstellation. At erstatte Kjær med Califf er naturligvis et tilbageskridt i en lang række henseender, men for mig bestod det mest kritiske i, at det efterlod os med et midterforsvar, som ikke længere formåede at tage del i det opbyggende spil og ofte skilte sig dårligt af med bolden.

Siden da er Califf blevet erstattet med Albrechtsen hvilket så afgjort har haft en stabiliserende effekt på forsvaret. Albrechtsen er imidlertid heller ikke en spillende forsvarer, og jeg synes fortsat problemet består: Vi har færre strenge at spille på end før, og vores opspil er blevet lettere at læse, og dermed også at dæmme op for.

I øvrigt er det ganske interessant at trække en tråd tilbage til Maros Klimpl, der blev hentet til klubben som afløser for Kristian Bak – Klimpl var nemlig i udpræget grad en forsvarer der tog del i spillet, og som sådan var han en naturlig afløser for Bak. På trods af det blev Klimpl aldrig nogen succes, hvilket fortrinsvist skyldtes at han var alt for risikobetonet i sit spil, og subsidiært at han ikke helt havde den fornødne råstyrke til at spille i centerforsvaret. Det ræsonnement der lå bag købet af Klimpl fejlede imidlertid ikke noget, og jeg synes man skulle have konkluderet, at ideen var rigtig, men spilleren forkert – i stedet for endte man i den stik modsatte grøft med Califf, der nærmest var blottet for fodboldmæssige færdigheder, men harmonerede godt med Thomasberg-doktrinen i kraft af sin nærkampstyrke.

I motorrummet mistede vi i sommeren 2008 Femi, der i mine øjne er den bedste spiller der nogensinde har trukket FCM-trøjen over hovedet - i hvert fald hvis man bruger betegnelsen i betydningen ”mest værdifuld for holdet”. Det var naturligvis et tab, men som sådan havde jeg ikke noget at udsætte på skiftet - Femi havde vokset sig for stor til Superligaen, vi fik en fair pris, og havde en allerede en afløser kørt i stilling i Salami.

Derfor var der også begrundet håb om, at man kunne lave et forholdsvis problemfrit depecheskifte på midtbanen, men sådan er det som bekendt langt fra gået. Det hænger naturligvis i nogen grad sammen med, at ethvert tilløb til kontinuitet er blevet ødelagt af, at Salami er løbet ind i den ene skade efter den anden, hvilket har bremset hans udvikling. Jeg mener dog ikke, at skader er hele forklaringen på, at det ikke er lykkedes at erstatte Femi i motorrummet, for som spillertyper er Salami og Femi faktisk ret forskellige, selv om de spiller den samme plads.

Salamis styrke er, at han er en glimrende bolderobrer, der bruger sin fysik til at og løbevillighed til at fremprovokere boldtab hos modstanderen. Femi er ikke nær så fysisk betonet i sin spillestil, men var alligevel en mindst lige så god bolderobrer, måske endda bedre, når man tænker på, at han ikke nær så ofte begik frispark i jagten på bolden. Det der for alvor gjorde Femi til en nøglespiller for os, var dog, at han samtidig var en fremragende spilfordeler, der næsten altid skilte sig godt af med bolden, også selv når rummene var meget små. Femi var således god uanset om det var os selv eller modstanderen der var i boldbesiddelse, og af samme grund var han om nogen den, der bandt vores spil sammen.

Salami, i sammenligning, har ikke den samme ro og omtanke i sin boldomgang, og det er der aktuelt heller ikke nogen af vores andre midtbanespillere der har. Jeg synes ofte vi mangler en kontrollerende spiller på banens midte, der kan sætte rytmen i vores opspil, det vil sige hvornår vi skal accelerere spillet, og hvornår vi skal tage den med ro (for det skal man også fra tid til anden).

Den sidste position, som jeg vil beskæftige mig med i denne omgang er venstrekanten, hvor Borring blev hentet til klubben som afløser for Simon Poulsen (efter en kort periode med Petter Furuseth-Olsen på pladsen). Det er igen to ret forskellige spillertyper, men på en række områder, mener jeg faktisk, at Borring er Poulsen overlegen: Han er væsentligt mere målfarlig, og på en lang sprint er han nok også en anelse hurtigere end Poulsen, ligesom han i langt højere grad er en trussel på hovedstød.

På trods af det, vil jeg til enhver tid foretrække Simon Poulsen, hvis jeg havde valget mellem de to. Det skyldes at Poulsen er en mere komplet spiller end Borring, der indiskutabelt er farlig når han bliver sendt af sted af med en aflevering i dybden. Det er Simon P. imidlertid også, og samtidig skabte han også ofte noget på egen hånd i kraft af et eksplosivt antrit på de første meter og sine driblinger. Samtidig var Poulsen en glimrende kombinationsspiller, der havde et veludviklet blik for sine medspillerne, ikke mindst Thygesen, som han fandt ind i et velfungerende samarbejde med

Borring er i højere grad en spiller, der skal ”spilles god”, og sker det ikke, så falder han ofte ud af kampene, fordi han ikke har den ekstra dimension i sit spil, der gør ham i stand til at lave det overrumplende. Kan man som modstander stå kompakt i forsvaret, og undgå at komme ud i én-mod-én løbedueller, så er man godt på vej mod at stække Borring.

Den gennemgående linje i salget af Kjær, Femi og Poulsen er, at man fra klubbens side er gået målrettet efter afløsere, der besad nogle (fysiske) spidskompetencer, der hævede dem over gennemsnittet i SAS-ligaen. Det har man også fået: Alle de nævnte spillere - Califf, Salami og Borring - mestrer nogle afgrænsede aspekter af spillet til perfektion. Men de har også nogle mærkbare mangler, der i andre henseender er med til at begrænse vores spil.

Jeg synes det sidste halvandet år har vist, at det er for snæversynet at ophæve ”spidskompetencer” til det afgørende kriterie for truppens sammensætning. En spiller som Michael Krohn-Dehli er hverken den hurtigste eller den stærkeste på sin position, men alligevel er han om nogen den spiller, der kan løfte hele Brøndbys spil. Det kan han dels fordi han har en veludviklet spilintelligens, men også fordi han i Ajax har fået en god fodbolduddannelse, der har gjort at han er god i samtlige de ting, der kræves af en spiller på hans plads.

Hvad er så vejen frem for FC Midtjylland? Hvis vi skal finde tilbage til det niveau, vi var på for halvandet år siden, så er det for mig at se et uomgængeligt krav, at vi bliver et mere boldbesiddende mandskab, og for at det kan ske, er vi på spillersiden nødt til at bevæge os væk fra ”one trick ponys” til fordel for mere bredt funderede spillere. Spillere som Femi og Simon Poulsen havde begge den stærkt undervurderede evne, at de gjorde deres medspillere bedre – den kvalitet savner jeg på det nuværende hold.

Tredje og sidste del følger...

Syntes det er en rigtig interessant analyse du har gang i Arclight og jeg glæder mig til at læse den sidste del. Dine foreløbige konklusioner er jeg helt enig i og jeg har selv iagttaget den udvikling FCM har været inde i og det ikke uden bekymring.

Som du skriver, så er FCM et hold med nogle meget eksplicitte spidskompetencer, men desværre også nogle eklatante svagheder og evnen til at skabe fodboldkampe i det mere etablerede fodboldspil, er altså en vi helt har mistet. Vi kan ikke åbne kompakte modstandere, som ikke tillader os at spille bredt og FCM har desværre været meget lette at stække i offensiven på baggrund af denne åbenlyse svaghed.

Hidtil har Kuhn ikke kunnet løse det problem og bornholmerens fokus på det defensive syntes jeg er en tvivlsom løsning og det ikke kun fordi vi stadig har meget svært ved at holde nullet. Blev vi ikke bedre til at fastholde spillet på modstanderens bane og overlader vi initiativet til modstanderen, så vil de bagerste rækker uværgeligt komme under pres og så vil fejl opstå. Hvis vi i stedet fokuserede på mere boldbesiddelse og en bedre boldomgang, og derigennem giver også nogle værktøjer til at spille mod et etableret forsvar, så tror jeg meget vil være opnået. Det er dog ikke sådan lige til..

Angående weekendens kamp mod OB, så syntes jeg også kampen understregede hvad der er FCMs helt store problem, man er simpelthen ikke gode nok til at fastholde bolden i egne rækker og kommer derfor også voldsomt under pres pga de konstante boldtab. En Ilsø som burde have kvaliteten til at holde på bolden, lavede ikke andet end at forære den væk og mon ikke han havde haft godt af en uges ekstra træning med bold, fremfor en uges tv-optagelser i syden.

Problemet starter bagfra og fortsætter og igennem hver kæde. I forsvaret har vi kun Leon Jessen som kan bygge spillet op og den svage boldomgang nede fra, er utvivlsomt med til at sætte de foranliggende spillere under pres. Det, kombineret med en midtbane som tabte slaget centralt og nogle offensivspillere som ikke kunne holde i bolden, gjorde vi havde det meget svært mod OB og i forhold til det powerplay vi var udsat for, så skal vi være lykkelig for en uafgjort.

I næste kamp kommer AaB på besøg og dem ved vi kommer til at stille sig meget defensivt og så er jeg altså meget i tvivl om hvad Kuhns plan vil være. Det har han endnu ikke vist han har nogen idéer imod. Vi kan dog håbe at en dødbold kan afgøre det til vores fordel, det så ihvertfald lovende ud imod OB.