Snak

Mere indhold efter annoncen
http://www.tipsbladet.dk…paa-afriyie
http://onside.dk/nyheder…ttbus-i-dag


Bizar historie...

Fair nok at Kolja gerne vil til tysk fodbold, men Cottbus´ bud er jo slet ikke noget man kan tage seriøst, eller blot danne baggrund for videre forhandlinger.

Det virker også temmeligt fantasifuldt, at han skulle have forhandlet sine personlige krav på plads helt tilbage i januar. Cottbus må ikke henvende sig til spilleren uden at have fået udtrykkelig tilladelse fra klubben, og det indebærer så godt som altid at parterne er enige eller meget tæt på at være det.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Arc light

Det der med januar lyder ihvertfald mystisk, med mindre der var bud efter Kolja i vinterens tranfervindue fra Cottbus, men FCM sagde nej til tilbuddet.

Vil meget gerne have nogle flere penge for Kolja, for det er ihvertfald 100% sikkert, at vi kan ikke gøre os håb om at hente en kvalificeret afløser for den bette sum, men måske indeholder Koljas kontrakt en klausul som gør vi ikke kan sige nej til alverden?

Desuden kan det også sagtens være at Koljas løn, som utvivlsomt er i den dyre ende efter han forlængede, simpelthen er absolut nødvendige at spare for at holde klubben igang? 800.000 + måske 2.500.000, giver trods alt en gevinst på 3.2 mio. kr.
"...måske indeholder Koljas kontrakt en klausul som gør vi ikke kan sige nej til alverden?"

Det kan man selvfølgelig ikke helt udelukke, men der er ikke umiddelbart noget der tyder på det. I så fald ville der jo ikke være noget at forhandle om. Jeg ville også være alvorligt bekymret for for Ørgaards mentale habitus, hvis Kolja havde en frikøbsklausul på 800.000 kroner.

Jeg deler ikke helt din pessimisme mht. den økonomiske situation i klubben. Vi kan hurtigt blive enige om at det er helt uantageligt, hvis vi kommer ud med et underskud på 55 millioner for denne sæson, men indtil videre har jeg tiltro til den tre-årsplan, der blev lanceret i forbindelse med halvårsregnskabet. For lige at rekapitulere, så lagde den op til, at der i den kommende sæson skulle gennemføres besparelser for 30-35 millioner ifht. 2009/10-sæsonen.

Det er selvsagt et voldsomt beløb, men vi har så også gennemgået en hestekur, der ville noget i forbindelse med januars transfervindue. I februar udtalte Bertelsen, at vi havde realiseret 80-85% af de nødvendige besparelser, hvilket med lidt hurtig hovedregning vil sige, at der på daværende tidspunkt skulle ske en forbedring på yderligere 5-7 millioner, enten via spillersalg eller reducerede omkostninger.

Siden da har vi byttet Raska ud med Kasper Jensen, hvilket jeg egentlig tror der ligger en pæn lønbesparelse i, blandt andet fordi Jensen er bragt ind som decideret reservekeeper og formentlig er hentet på forskerordning. Jeg tror derfor at det er et ret begrænset beløb vi mangler for at indfri første etape af køreplanen, og reelt tror jeg at den kombinerede effekt (transfersum + sparet lønudgift) ved et salg af Florescu vil kunne bringe os i mål. Der er naturligvis ingen garanti for at vi får ham solgt på det nuværende marked, men p.t. er jeg ret fortrøstningsfuld. Både fordi Alania har villet udnytte den købsoption, de har fået på ham, og fordi han tilsyneladende er ved at etablere sig på det rumænske landshold.

Vi kommer ud med et horror-regnskab for den indeværende sæson, ingen tvivl om det, men der er allerede blevet taget adskillige skridt for at standse den økonomiske styrtblødning, som du taler om. Og bortset fra et (alt) for højt omkostningsniveau, så mener jeg ikke, at der ligger en stak lig begravet i hverken årsrapporten eller halvårsrapporten - vores kortfristede gæld er på et acceptabelt niveau, og det fremgår at man forventer et positivt cashflow også i de kommende regnskabsår.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Arc Light

Det er selvfølgelig ren spekulation hvordan Koljas kontrakt er skruet sammen, men allerede inden han underskrev en forlængelse, havde han jo givet udtryk for han gerne vil til Tyskland og spille og jeg er ret sikker på at Ørgaard og Kolja har en mundtlig eller skriftlig aftale om, at han får lov at tage afsted såfremt det rette tilbud kommer og tvivler på det tilbud skal være meget større end de 800k. Måske 1,5-2 millioner, men så heller ikke meget mere.

Problemet er dog at vi bliver nødt til at hente en forstærkning til forsvaret hvis Kolja ryger, for 4 spillere med tilstrækkelig erfaring (Ipsa, Reid, Albrechtsen, Jessen), er ikke nok. Derfor håber jeg også min frikøbsklausul er lavt sat, vil meget gerne lande mindst 3 millioner for en af de mest stabile og professionelle spillere i FCM. Jeg kommer ihvertfald til at savne Kolja og mener afgangen vil være en stor svækkelse.
Angående økonomien, så ved jeg ikke helt hvad om min holdning er optimistisk eller pessimistisk, mest af alt er den nok bare ekstremt skeptisk. De sidste par års ekstreme fejlvurderinger mht budgetter skaber ikke megen tillid i min bog. Husker tydeligt da bestyrelsesformanden beskrev 20-30 millioner minus som absolut worst case på generalforsamlingen, blot for så at nedjustere med 20-25 millioner få måneder senere.

Det hele afhænger ved af om man tror det kan lade sig gøre at gennemføre den massive rationaliseringsplan som vi er undervejs med, eller rettere om vi når at gennemføre den for som Bertelsen selv har udtalt, så afhænger overlevelse af den. Uden de besparelser så ville prof. fodbold være fortid i FCM. Hidtil har jeg være imponeret over så hurtigt det er gået med at skille sig af med løntunge spillere og det er gået stærkt med at tilpasse virksomheden og men det er tilsyneladende ikke nok, for vi forventer jo også et massivt underskud her i andet kvartal. (ca. 20 mio. uden transfers). Ved godt at det er en 3 års plan vi har med at gøre, men vi har stadig ikke råd til det reducerede omkostningsniveau og tror 3-årsplanen er helt og aldeles afhængig af ekstraordinære indtægter for at kunne gennemføres. Omkostningsminimering gør det ikke alene, der skal også penge til.

Angående pengestrømmene, så husker jeg ikke halvårsregnskabet i detaljer, men var det ikke noget med at det positive cashflow skyldes nogle transferindbetalinger? Det siger ihvertfald sig selv, at et regulært driftunderskud (uden afskrivninger) på mere end 20 millioner for halvåret, ikke gør noget godt for likviditeten, det er altså 20 millioner vi skal have op ad lommerne. Så vidt jeg husker bestod den kontante beholdning vist også udelukkende af en kassekredit.

Vi ved at den difference der er mellem 40 og 55 millioners underskud, afhænger af spillersalg, det har der været et interview med Bertelsen eller Ørgaard om. Altså ved vi også at de 15 millioner der imellem, ikke handler om afskrivninger men om penge op ad lommen. De 15 millioner har jeg svært ved at finde i et regnskab som er støvsuget for likvider og med nogle tilgodehavender som går op med den kortfristede gæld.

Kort sagt, så tror jeg vi tvunget ud i salg og sælger vi ikke, så tror jeg der skal rejses ny kapital andetsteds fra. Forhåbentlig kan et salg af Florescu (som heldigvis præsterer i Rusland) og Reid, som lige har scoret en VM-kasse, gøre det, men nu må vi se, tror ihvertfald der er rigtigt mange spillere billigt til salg i FCM og tvivler på der kommer mange den anden vej.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
En anden mulighed for at tjene et par millioner på spillersalg, kunne muligvis være Simon Kjær.? hvis FCM selvfølgelig har fået lagt sig ind med en vidersalgsklausul, alt andet ville da have være dumt.
Palermo har os tidligere været ude og sige at de ville have 120 mio. for Kjær, hvilket fik mig til at tænke at de 20 af dem ville falde af til FCM.
Men det er jo os bare spekulationer..
Det foresvæver mig, at det spørgsmål blev stillet på en generalforsamling, og at svaret var noget i retning af, at "vi i hvert fald ikke ville være kede af det, hvis han (Kjær) blev solgt". Men det kan selvfølgelig "bare" være med henvisning til FIFAs regler for solidaritetsbidrag.

@ Hausser

...jeg er ret sikker på at Ørgaard og Kolja har en mundtlig eller skriftlig aftale om, at han får lov at tage afsted såfremt det rette tilbud kommer og tvivler på det tilbud skal være meget større end de 800k. Måske 1,5-2 millioner, men så heller ikke meget mere.

Uha, jeg håber virkelig du er galt afmarcheret her... (ligesom du sikkert selv gør).

Selv om overgangssummen skulle snige sig op på eks. 3 millioner, så vil jeg stadig betragte det som en decideret lortehandel, sparet lønudgift eller ej. Kolja har haft et fremragende forår for os, og jeg ser ham som en absolut nøglespiller for os. Det er svært at se os finde en afløser på samme niveau, specielt hvis vi kun får en bøjet kapsel for ham.

Den seneste udvikling i sagen gør ikke ret meget for at for at afmystificere tingene:

http://www.tipsbladet.dk…til-cottbus
http://www.tipsbladet.dk…noget-under

Ikke rigtig andet at gøre end at vente og se hvordan den lander. Jeg er klar over at Kolja gerne vil til tysk fodbold, men det kan undre mig lidt, at han synes Cottbus er attraktiv. Sportsligt synes jeg det er et skridt tilbage, og økonomisk, tror jeg ikke at der er den store forskel. Men der kan selvfølgelig være andre grunde, der spiller ind.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Dobbelt guld til talentholdene - for andet år i træk!

En fantastisk flot præstation, der siger alt om kvaliteten af det talentarbejde, der finder sted i klubbben. Stort tillykke til både spillere og trænere, der forhåbentlig får en fed fest i aften - det har de i hvert fald fortjent.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Så skete det desværre, Kolja er lige blevet præsenteret i Cottbus.

http://www.fcenergie.de/…php?ID=5910

Edit: Og ifølge Tipsbaldet så ligger prisen på "sølle" 1.3 mio kr.

Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er det her en lortehandel for vi bliver altså nødt til at hente en erstatning, men tror som sagt at Kolja har haft en aftale med Ørgaard om, at få lov at smutte såfremt det rigtige tilbud kom, og den robuste tysker har helt sikkert også fortjent at komme videre.

Enten det, eller også vejede hensynet til at spare lønkroner og tjener en skilling, højere end behovet for at have ham på banen.

Jeg kommer helt sikkert til at savne ham, for det er imo en klar svækkelse, bl.a fordi vi mister en topprofessionel ledertype, som både er god ved dødbolde og imo FCMs bedste 1:1 spiller. Han er ikke en supertekniker, men syntes så rigeligt han har haft andre kvaliteter til at kompensere for det og han er med tiden vokset til at blive en af mine favoritter. Farvel og tak Kolja.
Hvis den formodede salgspris er rigtig, så var "det rigtige tilbud" åbenbart det samme som "et hvilkensomhelst tilbud".

Det er selvsagt en markant svækkelse af holdet op til den kommende sæson, og og jeg er spændt på at se, hvad man vil gøre for at lukke det hul, der nu er opstået. Jeg kan godt være nervøs for at det bliver økonomi-modellen hvor Ipsa overtager pladsen og en Jesper Bøge Pedersen bliver forfremmet til backup. Jeg vil dog stadig foretrække denne løsning, hvis alternativet er at vi pisser et millionbeløb væk på en ny Marcic, Califf eller Gnanou.

Ellers vil jeg også gerne sige tak til Kolja og ønske ham held og lykke i Tyskland. Han har igennem alle årene haft en uforlignelig evne til at lukke modstanderens kantspiller ned, og i det sidste halve år har han tillige været fremragende frem ad banen - jeg synes han har været et af de største scoops i klubbens historie.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Annonce