8. runde har udartet sig til en glimrende runde for FCM med pointtab til FCK og OB...Såfremt FCM vinder deres egen kamp i morgen mod RFC naturligvis.
Truppen har vokset sig skadesfri hen over landsholdspausen, bortset fra langtidsskadede Jakob Poulsen, og det giver nogle positive problemer for Kuhn mht. startopstilling.
Hvis Bak er fit, er jeg ikke i tvivl om at han er tilbage i midterforsvaret ved siden af Albrechtsen, for urutinerede Sviatchenko og elendige Ipsa, har ikke klassen til at gøre en 90% Bak rangen stridig. Tror derfor forsvaret giver sig selv, men længere fremme bliver det straks mere problematisk at sortere spillere fra med Thyges & Dannys comeback og Ilsøs genfundne form, specielt fordi at alternativerne på ingen måde har spillet sig af holdet, tværtimod har de manifesteret deres kandidatur til startopstillingen.
Det kan måske være fristende for Kuhn at smide Thyge ud på Rilwans kant, for at bringe spilleren, som altid spiller, i spil, men syntes det er noget han på det kraftigste bør overveje, for selv om Thyge knokler for sagen, så bringer han ingenlunde den farlighed og dynamik som en mere rendyrket kantspiller som Rilwan eksempelvis gør. Alternativt kan han gå ind centralt, men Salami og Izu har vel været vores stærkeste kort på det seneste og det virker ikke logisk at sætte nogle af dem af. Det kan dog være man vurderer at Thyge måske kan bibringe nogle mere i offensiven end de to nigerianere og det kan måske være Thygesens fordel.
Hvis man vil kapitalisere af Ilsøs genfundne form (vurderet på træningskampen), så kan man overveje at lade ham starte for Sly, men Sly har bestemt heller ikke spillet sig af holdet, scoret som man kunne forvente og er langt mere feltsøgende end flagrende Ilsø.
Alt i alt, så håber jeg faktisk man fastholder startopstillingen fra sidste kamp og så må det være op til Thyge, Ilsø og Danny at gribe chancen når det får den. At bringe Thyge i stedet for Izunna eller Salami kan forsvares, men håber som sagt vi lader nigerianerne spille igen..
Angående kampen mod Randers, så bør det var en kamp som vi kan vinde. Offensivt ser de farlige ud, med flere store profiler, men specielt defensiven bør være til at tale med og forhåbentlig kan vi benytte vores momentum til at sikre sejren.
Spillemæssigt har det stadig ikke været specielt overbevisende og vi har endnu til gode at vise, at vi kan skabe en fodboldkamp. Kommer vi bagud, frygter jeg derfor også det kan blive rigtigt svært..