Her dagen derpå har jeg stadig svært ved at fatte at vi ikke fik noget som helst ud af den kamp igår.
Mig og min kammerat sad og talte afslutninger fra starten af og vi holdt snittet på en afslutning pr minut indtil deres målmand sparkede væk i blind panik efter 8-9 minutter og resten er så historie, første gang over midten, en katastrofal opdækning af FCM og bum 0-1.
Vi spillede noget af det bedste bold vi har gjort denne sæson og spillede reelt LB ud af banen. Hvis man skal analysere lidt på hvorfor det gik, så ser jeg følgende årsager til det.
Forsvaret: Vi forærer reelt to mål væk på noget som ikke engang er chancer og det forsvarsspil vi leverer dernede for tiden, er ganske enkelt ikke suppen værdigt. Alt peger i retning af at vi mangler Albrechtsen til at svinge dirigentstokken, for siden han har sat sig på sidelinien, har vi sejlet mere end Frankrigs tropper gjorde i 1940. Sviatchenko er endnu ikke klar til suppen, Ipsa er bare ringe, Julle har store defensive mangler og er imo det svageste led på holdet og Bak er ikke kommet tilbage med det niveau vi kan forvente. Kort sagt, Albrechtsen skal blive klar asap inden det usikre forsvar koster flere point og det var sgu dem der kostede igår.
Dødbolde: Vi havde 11 hjørnespark, masser af indkast og x antal frispark omkring deres felt igår, men bortset fra lidt klumpspil og nogle paniksituationer, så blir vi stort set ikke farlige mod et bold som vi burde dominere på fysikken. Problemet mener jeg primært skal findes i eksekveringen, for Thyge og Juelsgaards elendige ballonbolde holder simpelthen ikke standard og enhver ved, at man selv skal bibringe sådan en serv al kraft hvis det skal blive farligt og i et overbefolket felt, så er det næsten umuligt at få den slags tilløb. Havde Julle og Thyge ikke sløset alle de dødbolde væk og leveret nogle server med kraft og præcision, så havde vi vundet den kamp.
Angrebet. Vi savnede i den grad skraphed i denne kamp og angriberne kan næsten ikke få bedre betingelser for at score end de gjorde idag, for det var i den grad et bombardement imod LBs felt. Når Frank ikke bliver spillet perfekt, så må jeg indrømme kan kommer til at se langsom og tung ud. Jeg ved godt at mange af indlæggene ikke var godt nok leveret, men det ville være rart hvis angribere kunne gøre lidt af arbejdet selv. I en kamp som denne, så virker Ilsø imo fejlcastet på toppen og syntes han har alt for mange unødvendige berøringer og han fylder generelt for lidt i feltet og er alt for flagrende. I det hele taget, så er det ret skidt at vi har 30 afslutninger og lige så mange god opspil ud over og stadig ikke producerer nogle 100% chancer. Den må stå på skudtræning det næste stykke tid.
Angående angrebet, så syntes jeg faktisk det begynder at se en smule tyndt ud med mulighederne deroppe, hvis Kuhn ikke opfatter Ilsø som rigtig angriber og Sly skal spille kant (hvilket han gjorde helt outstanding), for så er der faktisk kun Frank og Fagerberg tilbage.
Som ligaen ser ud lige nu, så har vi ét tophold herhjemme og vel noget der ligner 9-10 midterhold. Lige nu er vi heldigvis det bedst placerede midterhold, men der er næppe noget tvivl om at vi har tabt en del momentum og meget kan hurtigt ændres, så det er centralt at vi kommer godt igang efter landholdspausen, har skal vi simpelthen igang igen.
Karakterer herfra:
Lössl -7-
Priske -8-
Bak -7-
Julle -6-
Sviatchenko -5-
Izunna -9-
Thyge -7-
Rilwan -8-
Sly -10-
Ilsø -5-
Frank -5-