Redigeretsøn 14. nov 2010
Kast en terning. Bliver det 1-2 vinder vi, 3-4 uafgjort og 5-6 så taber vi. På udebane har vi være heldigere end normalt med terningerne, mens vi til gengæld har været mere uheldige end normalt på hjemmebane.
Som udestående så virker det faktisk som det er det der afgør kampene, for fodbold har aldrig nogensinde været et marginalspil i så høj grad som det er nu i FCM, og alt afhænger af en enkelt målchance og en enkelt stolpe ind/ stolpe ud situation. Vi formår ikke at sætte os på kampene andet end momentvis og som Poul Hansen forklarede, så var det ikke til at se at det var ligaens nummer 2 mod nummer 12, endda med nummer 2 på hjemmebane. Vi er simpelthen ikke i stand til at vise der er forskel.
Gårsdagens massive skuffelse cementerede i øvrigt en historisk ringe stime på hjemmebane hvor vi nu er uden sejre siden august, eller knapt 3 måneder og hvor vi nu har formået at smide point mod ligaens nummmer 10, 11 og 12 og så Lyngby. Det er simpelthen så ekstemt utilfredsstillende at man fattes ord og specielt måden det er sket på, med adskillige føringer som er blevet kastet væk pga den totale passivitet og krysterfodbold, er virkelig til at blive i dårligt humør af at se på.
Min kæreste er ihvertfald så træt af at jeg er sur og negativ over de elendigheder jeg har været vidne til på stadion, at jeg har meddelt hende, at jeg ikke tager ud af ser næste hjemmekamp mod Silkeborg, hvor der igen skal kastes terning.
En anden ting jeg efterhånden er godt og grundigt træt af, er Kuhn udtalelser efter disse kampe som i den grad er til at få lange løg af. Den ene gang efter den anden kommer han med udtalelser om hvor tilfreds man er med endnu en blamage og i stedet for at se en smule indad, så kaster han sig altid ud i en ulækker skamros af vores modstandere. Så er AaB fandme heller ikke bedre Kuhn, tjek evt. tabellen! At smide 2 føringer på hjemmebane mod rækkens nummer sjok er simpelthen bare for ringe og det kan bare ikke bortforklares.
Noget helt andet Kuhn siger, nemlig at vi må acceptere at superligaen i år er en liga hvor alle slår hinanden, bortset fra FCK, accepterer jeg simpelthen ikke og for mig lyder sådan en udmelding om defaitisme, for hvorfor skal vi så have en træner, hvis vi alligevel bare må acceptere at det går som det går? Vi er edderpikme bedre end det vi har vist på hjemmebane i snart et helt kvartal!
Angående kampen igår, så orker jeg ikke at kaste mig ud i en længere analyse af hvor det går galt, men for mig at se, så spiller vi faktisk en godkendt kamp i forsvaret hvor vi stort set holder AaB fra fadet, men igen med skæbnesvangre udfald som koster point.
Sivebæk har åbenbart en taktisk forståelse som en lilleputspiller og buser helt unødigt den ene gang på den anden, bryder gang på gang backkædens organisation og skaber ubalance dernede + han ikke har noget returløb overhovedet. Hovedløs busen fremad og manglende returløb fra Sivebæk, kostede udligningen, som han må tage på sin frakke. Jeg anerkender fuldt ud Sivs offensive kvaliteter, også selv om han ikke havde en heldig hånd med sine indlæg, men kan han ikke forsvare, så er han ikke en fremtidig back i FCM.
Samme busen fremad, uden tanke for konsekvenserne lider Bak i øvrigt også af og han har også en uheldig finger med i AaBs mål, med dårlige aktioner.
Målmand Lössl må tage sin del af ansvaret for 1-1 målet, som kun blev farligt fordi han skulle spille smart, afdrible en AaBer og sparke ud med det forkerte ben, hvilket resulterede i en farlig omstilling mod et FCMs hold ude af formation. Tankeløst af Lössl som Thygesen også gav ham en ordentlig skideballe for.
Offensivt var der ikke meget at råbe hurra for og vi skaber vel reelt kun 3 chancer og scorer på to, og den ene burde Zaza have snuppet. Vi spiller generelt alt for langsomt og formår ikke at bringe AaBerne ud af position i hovedparten af kampen og mangler generelt idéer i vores spil. Et eksempel på på hvor det går galt, er Ilsø, som jeg mener alt for ofte sænker vores opspil, fordi han konstant skal have 5-7 berøringer på bolden og altid vil det svære. Resultatet var at AaB som oftest kom på plads og Ilsø mistede bolden. Skal Ilsø have en berettigelse på holdet som 10er, så skal han til at spille bolden meget hurtigere rundt.
På toppen styrkede Frank ikke ligefrem sin position i lønforhandlingen med endnu en kamp som banens ringste. Han kommer ikke frem til nogle afslutninger og kommer aldrig først på bolden i feltet. Vi har vel 10 hjørnespark og x antal indlæg og intet ser man til ham i boksen og det har efterhånden været samme tendens med ham længe nu. Syntes Framk seriøst skulle genoverveje om han virkelig er mere end en million værd, for mig ligner han en gammel, langsom mand.
Angående de mange dødbolde, så kan det heller ikke passe vi ikke har mere kvalitet i de leveringer end det der kom fra Thygesen? En ballon ind omkring kanten af feltet og så håbe på et eller andet. Det må kunne gøres bedre end det og det specielt med så meget højde og drøjde i feltet og for mig at se, var det den ene spildte mulighed efter den anden og faktisk var vores dødbolde næsten farligere for os selv end for AaB. Meget svagt på den front.
Rent kronologisk, var det en godkendt første halvleg, hvor vi formåede at ligge det nødvendige pres på AaB i hovedparten af tiden og generelt have mange udemærkede angreb, primært i højresiden med Danny og Sivebæk.
Den halvleg står desværre i kontrast til anden halvlegs totale passivitet, hvor vi nok engang ophørte med at spille fodbold og overlod alt initiativ til modstanderen, med den logiske konsekvens til følge. Var der nogen der sagde deja vú?
Summa summarum, endnu en kæmpe skuffelse på hjemmebane og en meget bitter mand her, som i den grad er træt af at se kampe på MCH Arena lige for tiden. Forhåbentlig bliver det bedre til foråret, hvis altså vi har bedre held med terningerne..
Individuel vurdering
Lössl 6
Bak 7
Albrechtsen 8
Priske 8
Sivebæk 6
Salami 6
Thyge 7
Danny 9
Sly 9
Ilså 6
Frank 5