Snak

Hvad i alverden sker der lige for Jonas Borring:

Jonas Borring er på vej væk fra FC Midtjylland. Det står fast, efter Herning-klubben her til eftermiddag har offentliggjort, at de har sendt Borring til Tjetjenien, hvor den russiske klub Terek Grozny har hjemme. FCM´eren støder til klubben på holdets træningslejr i Tyrkiet og træner med dem de næste tre dage.

Borring tager derfor heller ikke med FC Midtjylland på træningslejr forud for den nye Superliga-sæson. Terek Grozny ligger nummer ti i den russiske liga. De har tidligere på året haft den hollandske legende Ruud Gullit som træner, men han blev fyret efter svingende resultater.

Formanden i klubben er Ramzan Kadyrov, der også er præsident i Tjetjenien. Han betegnes som en udspekuleret diktator, der er hovedmanden bag et omfattende folkemord i den russiske republik.

Jonas Borring kom til FC Midtjylland fra OB i sommeren 2008 i det, der stadig er den dyreste handel mellem to danske klubber nogensinde.



Det maa vaere et ikke uanseeligt antal blod/olie dollars der skal til for at overtale en paen ung vestjyde til saadan en arbejdsplads.

Borring skal videre og selv om Tjetjenien lyder langt pokker i vold, så holder de trods alt et fornuftigt niveau derovre i den russiske liga og niveaumæssigt tvivler jeg på det er et skridt ned og bestemt heller ikke lønmæssigt.

Med det voldsomme dyk i form og holdning, så må man også bare erkende han ikke er det navn som han tidligere var og der er næppe nogle hollandske klubber som står klar med nogle guldrandede kontrakter og så kan han ikke tillade sig at være så kræsen.

Om Borrings skrøbelige og tryghedssøgende psyke kan klare så uvante omgivelser og så fremmed en kultur, tvivler jeg på, men nu får vi se, er han motiveret tror jeg godt han kan spille sig til en kontrakt derovre, for han har klart nogle åbenlyse spidskompetencer som ikke er svære at få øje på til sådan en prøvetræning.

Borring skal ihvertfald videre, han er færdig i FCM..

Mht. hvad jeg betragter som idealopstillingen fremadrettet, så er jeg stor tilhænger af sturm und drang og det er også der jeg mener FCMs største kompetencer ligger i forhold til den trup vi har til rådighed og der hvor vi har en fordel i forhold til de fleste hold i ligaen.

Dvs fart, løbevillighed og aggression bør være komptencer som skal prioriteres meget højt i startopstillingen og jeg kunne derfor godt tænke mig at rykke Sly tilbage på midtbanen og lade enten Jude eller Baba spille på top sammen med Janssen. Det giver en midtbane hvor der ikke er spillere som sidder over i presspillet og lader andre løbe for dem.

Sly har også tidligere vist at han kan spille stærkt på den kantposition og han har teknikken og farten til at sætte samtlige backs af i ligaen. Samtidigt vil der ikke være det samme pres på ham for at lave de 10-15 mål pr sæson som en angriber helst skal ramme, for sigtekornet har jo vist sig at være mere end ualmindeligt skævt.

Sammen med Rilwan og Izu (eller Salami), så kan vi stille med 4 af de hurtigste og mest arbejdsomme spillere i presspillet i ligaen og det vil give os to lynhurtige, udfordrende og gennembrudsstærke spillere på midten.

Albæk har først og fremmest sine kompetencer i boldomgangen, men han er ikke nogen gennembrudsspiller og ikke specielt hurtig og jeg ser ham hellere spille centralt på Jacob Poulsens position. Der er det så vigtigt at Riddersholm ikke freder spillere og lader en spiller som J.P forstå at han skal præstere for at bevare sin startposition, det kneb godt nok voldsomt i foråret.

Sammenholdt så giver det en idealopstilling som imo ser sådan her ud fremadrettet:

----------Izunna--------
Rilwan---J.P/Albæk---Sly

---Janssen---Baba/Jude--

Glimrende indlæg, som fundamentalt er svært at være uenig i, Hausser.

Tilbage til de gamle dyder med masser af dynamik og aggressivitet, hvilket jeg (også) hele tiden har været tilhænger af som offensiv tilgang. Afspejles ligeledes generelt i mine favorithold ude i Europa, i øvrigt.

Det ville også harmonere bedre med stilen nede i ungdomsrækkerne, hvor de unge altså primært specialiseres i genpres og løb uden bold. Smøren om at være boldfikserede er da romantisk og attraktiv, men dét er altså langt fra noget, der alle dage har været praktiseret dernede. I al fald ikke i min og årgangene under, som er de talenter, man finder på holdet nu.

Jeg er helt enig i betragtningen om Sly som offensivkant i vores diamant, hvilket også må være en bevæggrund for købet af Janssen. Sly er holdets vel nok mest pågående og fysiske spiller, og dette vil altså aflaste resten af holdet langt oftere i pressede situationer, hvis hans energi og evner udnyttes på midtbanen og i særdeleshed omstillingsspillet begge veje.

Tilmed ville vi jo så få endnu mere hurtighed fremme i form af Jude eller Baba som alternativ. Vi må bare (an)erkende, at de afrikanere typisk er dét mere fysiske og opsatte, hvilket jo så omvendt gerne skulle give tid og rum til mere boldflyttende folk som Poulsen/Albæk, som i øvrigt heller ikke er nær så meget "boldkiggere".
Man kan her håbe på en gensidig vekselvirkning diamanten imellem.

Konkluderende er jeg derfor ganske enig i din idealopstilling.

I år skal det sgu være med de medaljer.

I år skal det sgu være med de medaljer.

Af hvilken kaliber:)

Mmmm...Albæk kan vel lige så vel bytte med Izunna, hvis man ønsker en lidt mere offensiv balancespiller...

Jeg har gået og nørklet lidt med at lave en kommenteret oversigt de spillere, der af den ene eller den anden årsag kan siges befinde sig i periferien af holdet, og give et bud på deres udsigter for den kommende sæson. Hvem der falder ind under den kategori, beror naturligvis på en subjektiv vurdering, så tag det som et oplæg til debat.

For overskuelighedens skyld har jeg besluttet at dele oversigten op i tre dele (forsvar, midtbane, angreb). Nu lægger vi for med forsvaret, og så kommer de øvrige kæder (forhåbentlig) i løbet af weekenden.

Jesper Lauridsen (8 kampe/578 minutter, 1 mål)
Vi lægger ud med en af de nemme. Jesper Lauridsen blev rykket op i førsteholdstruppen efter at Leon Jessen blev solgt til ’Lautern, og venstrebacken har med en stribe solide præstationer og en flot hovedstødsscoring indikeret, at vingerne kan bære, også på Superliganiveau. Det ligger lige til højrebenet (”venstrebenet”?), at han begynder den nye sæson som førstereserve for Juelsgård.

Jesper Bøge Pedersen (2 kampe/74 minutter)
Endnu en akademispiller. Bøge måtte lide den tort at blive skadet i sæsondebutten mod Lyngby (4-4), hvor han ellers fik chancen på favoritpositionen som højre back. Bøges uheld banede i stedet vejen for at Kasper Hansen kunne lægge billet ind på højrebacken.

Forløbet, og den begrænsede spilletid, gør det svært at vurdere, hvor Bøge rangerer i kampen om højrebacken, men det var dog værd at bemærke, at han spillede pladsen på det, der lignede ”A-holdet”, i den nyligt overståede træningskamp mod Silkeborg.

Alexander Ludwig (1 kamp/90 minutter)
Ludwig kan lidt overraskende se tilbage på sæsonen og glæde sig over at have fået Superligadebut i en alder af blot 17 år, ligesom han kan bryste sig af prisen som Årets Udviklingsspiller.

Reelt kan Ludwigs debut dog tilskrives den ekstreme skadessituation, der i løbet af foråret opstod i midterforsvaret, og det virker oplagt, at Ludwig ryger tilbage i ovnen og spiller på ynglingeholdet i den kommende sæson

Christian Sivebæk (23 kampe/1479 minutter, 1 mål)
Sivebæk kan se tilbage på et helt igennem utilfredsstillende forår, både personligt og set fra klubbens perspektiv. Med Priskes exit var alting ellers kørt i stilling til at Siv skulle starte inde som højre back, men efter en stribe skuffende præstationer måtte han se sig fortrængt af Kasper Hansen, hvis forudgående erfaring på positionen begrænsede sig til nogle få u-landskampe.

Det mest frustrerende ved Sivebæk er, at han med mellemrum viser, at han rent faktisk har evnerne til spille højrebacken, udmærket illustreret i årets sidste kamp ude mod FCN, hvor han i pausen afløste en svagt spillende Kasper Hansen og kvitterede med en god præstation, både offensivt og defensivt.

At Sivebæk i glimt leverer varen, ændrer dog ikke ved, at det er i det lange løb er uholdbart at have en højre back, der laver så mange fejl og er så svingende i sine præstationer. I kulissen lurer Kolja, og bliver han hentet tilbage til klubben, vil det givetvis være ensbetydende med et farvel til Sivebæk – som 23-årig vil han ikke være indstillet på at stille sig om bag i køen igen, og jeg tror ikke på at man fra klubbens side vil lave en kovending og gå tilbage til at bruge ham som kantspiller.

Fint punktum for opstartsfasen i går. Man kan håbe, at Sly er blevet en bedre afslutter, for så ser det virkeligt godt ud - han har jo alle de andre kvaliteter, der skal til. Det er ligeledes positivt, at vores angribere over en bred kam har budt ind med med mål i træningskampene.

Hvis man skal finde noget negativt ved gårsdagens kamp, så må det være at vi lukker fire mål ind, efter at Riddersholm ellers har udpeget forsvaret og den defensive organisation som det primære fokusområde her i opstarten.

Endelig kan man jo studse lidt over at Fagerberg lavede hattrick i sin første testkamp for Fredericia - men godt til ham.

http://www.fcfredericia.…&newsid=624

En anden gammel kending, Retfærdigheds John, kom i øvrigt også på tavlen for Fredericia.

...og andet afsnit i gennemgangen af truppen.

Kasper Hansen (9 kampe/496 minutter, 1 mål)
Gennem hårdt arbejde og en stribe gode indsatser for reserveholdet spillede Kasper Hansen sig ind i varmen på førsteholdet. Det førte til lidt af et minigennembrud, da han på en uvant plads som højreback var med til at afværge en truende pokalexit, via en 2-1 sejr i returkampen i Esbjerg.

De efterfølgende kampe demonstrerede imidlertid også, at Hansen fortsat mangler en del, for at kunne spille backen på superliganiveau. Han har da heller ikke lagt skjul på at han ser sig selv som midtbanespiller, og her er vejen til spilletid da også blevet marginalt kortere, efter at Thygesen har forladt klubben. Pt. ligner han en udmærket gardering til den kommende sæson, men en lejeaftale med en klub i første division kan også komme på tale.

Jonas Borring (35 kampe/1990 minutter, 2 mål)
Jeg kan ikke lade være med at have en smule ondt af Borring, der ret beset ikke kan gøre for, at han blev købt til en alt for høj pris, på et tidspunkt, hvor økonomien var radikalt anderledes, både i FCM og i dansk fodbold som helhed.

Dertil kommer så, at Borring i udpræget grad er blevet offer for den nye og mere boldbesiddende spillestil, der lægger op til at kantspillerne trækker ind i banen og i langt højere grad tager del i spillet – en udvikling der tilgodeser en spillertype som Albæk, men ikke Borring, der er en udpræget omstillingsspiller med få, men tydelige kompetencer.

Som landet ligger er det mere end almindeligt svært at se Borring tilbageerobre venstrekanten fra Rilwan, og selvom han jævnligt får chancen som indskifter, gør han stort set intet væsen af sig i kampene.

En skilsmisse ligger derfor i kortene, og det bedste for alle parter vil da også være, at Borring finder en ny klub der praktiserer den form for fodbold, han egner sig til – sker det, er jeg sikker på at han vil blomstre op igen. Set fra klubbens synspunkt er der heler ikke så meget at rafle om. Realistisk vurderet belaster Borring hvert år årsregnskabet med 7-8 millioner i løn og afskrivninger og med et år tilbage af kontrakten, er det nu han skal skydes af, for at indbringe lidt penge. Samme konklusion er Borring og klubben tilsyneladende også nået frem til, da han i disse dage prøvetræner i Vischaya-klubben Terek Grozny.

Rasmus Lynge Christensen (1 kamp/17 minutter)
Den fremherskende teori er, at teknisk velfunderede Rasmus Lynge må have begået nogle decideret modbydelige ting i et tidligere liv. Det er i hvert fald svært at retfærdiggøre de mængder lort, der regner ned over ham fra oven på anden vis.

I opstarten til 2009-sæsonen på Akademiet blev han ramt af sin første korsbåndsskade, hvilket satte ham tydeligt tilbage. Teknisk velfunderede Lynge fik dog kæmpet sig tilbage og en stribe gode præstationer på reserveholdet kulminerede med at han i maj fik sin debut i udekampen mod FCK.

Dermed pegede pilen atter opad, og jeg er sikker på, at Lynge var udset til at være en egentlig førsteholdsspiller i den kommende sæson (i første omgang som reserve på kanterne), men den plan blev eftertrykkeligt spoleret, da han for få dage siden rendte ind i en ny korsbåndsskade.

Nu skal han så opereres og så venter der ellers ni måneders pause, hvilket i praksis betyder at 2011/12 sæsonen er et overstået kapitel for ham, før den overhovedet er begyndt. Der er intet som helst positivt ved situationen, og ligesom lidelsesfællerne Sviatchenko og Morten Koch, kan man blot håbe, at Lynge genvinder den fulde funktionalitet af knæet.

Forlader Borring klubben begynder vi at se tyndt besat ud på de yderste midtbanepositioner, og så er man nødt til at vurdere, om det kan løses ved at benytte Albæk, Poulsen og Sylvester der, eller om der skal en tilgang til udefra.

Så sætter jeg sgu sejl mod Wales fra i morgen. Planen er at nå til Folkestone tæt ved Dover i morgen aften og så køre til Llangollen tæt ved Oswestry på tirsdag.

Billetterne er fortsat lidt af et mysterie, men TNS skal jo sætte 5 % af stadionkapaciteten af til udeholdet, så det skal altså kunne gøres uden de store problemer.

Forhåbentlig kan vi vende hjem til SIF-kampen med de første små koefficientpoint i bagagen.