Ja, det var vist historien om de kloge der narrede de mindre kloge. Spillemæssigt synes jeg vi var mindst et niveau over Silkeborg, men vi træffer nogle tåbelige beslutninger og det kommer til at koste os:
...først Sivebæks boldtab der fører til Ipsas udvisning. Det er grænseløst irriterende at Sivebæk ikke magter at få elimineret de fejl i sit spil, for ellers spiller han jo en god kamp, både offensivt og defensivt.
...dernæst Ipsas udvisning. Han skal bare lade Holst gå i situationen, og så er vi enten heldige og han misbruger, eller også er vi uheldige og kommer bagud, hvilket vi stadig vil have 83 minutter + tillægstid til at ændre på.
I stedet giver vi Silkeborg en farlig dødboldssituation, må spille næsten hele kampen med en mand i undertal og kommer til at undvære Ipsa i næste kamp (og når han så kommer tilbage vil han blot være en enkelt advarsel fra en ny karantænedag). Jeg ved godt, hvilke af de to udfald, jeg ville have foretrukket, især med tanke for hvor tyndt besatte vi er i midterforsvaret for tiden.
...Endelig sad jeg og stønnede højlydt over optakten til 1-2 scoringen, hvor Bak i en helt ufarlig situation vælger at fare ud af midterforsvaret og save Holst over ved sidelinjen, hvorefter Silkeborg kan slå frisparket lige ind i hovedet på Flinta. Det er jo at gøre det svært for os selv, når anføreren render rundt med hovedet under armen og laver den slags dumheder.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.