Så er vi nået til vinter pausen, og så skal der selvfølgelig spekuleres i transfers. For vores vedkommende har Ekstra Bladet skudt denne ædle disciplin i gang ved at annoncere at Furuseth skifter til os formedelst 5 mio.
Furuseth har imponeret mig stort i sin tid hos Viborg, så han er givetvis en forstærkning, dog har vi efterhånden et væld af højre-wings: Claus Madsen, Danny Olsen, Dennis Flinta (spiller også i venstre side) og endelig er Adeola Runsewe på vej. Problemet er blot at ingen af de tre førstnævnte har præsteret på et virkeligt højt niveau i efteråret; Claus Madsen har sædvanen tro været plaget af skader, Flinta er kommet bedre med efter en svag start, men er stadig langt fra eks. Simon Poulsens niveau og Danny Olsens gennembrud lader stadig vente på sig. Han slår nogle giftige indlæg og det er sjældent han spiller decideret dårligt - men omvendt er det tilsvarende sjældent at han leverer en præstation over det jævne.
Med alle disse højrefløje - og forudsat at EBs oplysninger holder vand - er det nok mere sandsynligt at Furuseth er udset til at afløse Simon Poulsen på venstrefløjen, hvor han også kan spille. Jeg forventede at Simon P først ville skifte til somemr, men eftersom mesterskabschancen mere eller mindre er væk, åbner det op for et vinterskifte, forudsat det rigtige tilbud kommer. Et godt bud på en fremtidig arbejdsgiver for Simon P kunne imo være AZ Alkmaar. De har tidligere besigtiget ham, og har haft en skuffende sæson indtil nu, hvorfor det er sandsynligt at de vil være aktive på transfermarkedet.
Hvis vi ser bort fra Furuseth-rygterne og fløjene, så har jeg på fornemmelsen at der er ved at blive lagt an til nyt blod til den centrale midtbane; Thygesens fremtid ser ud til at være på pladsen som den hængende angriber, Lawal er blevet lejet ud til SønderjyskE, Røll får ikke meget spilletid og passer imo dårligt ind i Rasmussen og Thomasbergs spillekoncept, så jeg tror han skifter væk. Erstatningerne kan meget vel komme fra ynglingeholdet, hvor Yakubu Akilu og Zakaria Hassan kandiderer. Derudover kan det tænkes at vi går efter at hente etableret navn, bl.a. har Zimling været nævnt på rygtebasis. Jeg hælder dog mest til at han tager til udlandet, når han engang skifter fra Esbjerg, og selvom han er en rigtig god spiller, så er der ikke nogen grund til at involvere os i en budkrig med flere andre klubber. Alternative kandidater er Esben Hansen og Retov, det er begge spillere, der er løbevillige og fysiske stærke, og selvom de primært har deres forcer i defensiven, så er de dog på ingen måde uinteressante for os, bl.a. mestrer Esben Hansen de lange diagonal-skift ud til fløjene, og derfor tror jeg han vil være god ved siden af Femi, der er stærk i at spille i de små rum.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.