Jeg må tilstå at jeg har et resigneret forhold til økonomien i FCM. Der er ikke nogen tvivl om at tingene sejler ganske eftertrykkeligt, men det er også lige så tydeligt, at beslutningstagerne ikke har til hensigt at rette op på tingene.
Håndbold har givet mellem 5 og 7 millioner i underskud hvert eneste år, siden det blev en del af koncernen, og hvis man anså det for uacceptabelt, ville man naturligvis have svunget sparekniven. Det er ikke sket, og der er ingen indikationer på, at det kommer til at ske.
I fodboldafdelingen forholder det sig på præcis den samme måde - man taler om turnaround og at nedbringe udgifterne, men de besparelser der er fundet sted har jo været rent kosmetik. I stedet er den kortfristede gæld eksploderet og dermed også de finansielle omkostninger.
Så må man i stedet glæde sig over, at man har kunnet finde en person, der har villet pumpe 70 millioner i klubben. Betydnigen af dette skal bestemt ikke forklejnes, for uden en kapitalindsprøjtning ville vi være kommet i karambolage med DBUs egenkapitalkrav, hvilket ville betydet, at vi ville have mistet retten til at skrive kontrakter.
I det kommende regnskabsår forventes "et resultat mellem 0 og -15 mio", og jævnfør den hidtidige praksis så betyder det minimum 15 millioner i underskud også næste år. Det er selvfølgelig betinget af, at vi i samme periode gennemfører omfattende salg fra spillertruppen, hvilket da også fremgår af årsrapporten.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.