Snak

Mere indhold efter annoncen
BT skriver, at vi prøver at hente Demba til klubben. Vi er tidligere blevet linket med ham, men jeg er dog ret forbeholden.

På sine gode dage er han i en klasse for sig selv i SAS Ligaen, men han er meget inkonsistent i sine præstationer, og scorer ganske enkelt for få mål. Dertil kommer hans disciplinærproblemer (på og udenfor banen), et prismærke på 10 millioner, og et heftigt lønkrav, der formentlig ikke bliver mindre af, at han kun kan være på forskerordning i endnu et halvt år.

Samlet set synes jeg der er for mange faktorer, der taler imod et skifte, men det er selvfølgelig ikke nødvendigvis noget der afholder Ørgaard og Rasmussen. Jeg håber dog de besinder sig, og i stedet koncentrerer sig om at hente en profil på den centrale midtbane, og en ung højre back, sådan som forsøgene på at hente Zimling og Marcic indikerede.

Efter at have fået to centrale midtbanefolk rykket op fra Ynglinge (Akilu og Hassan), er vi dog ved at have rigeligt med centrale midtbanefolk, så jeg er ikke længere så sikker på, at der kommer en til ude fra. Vi trænger dog stadig til at få tilført holdet en ledertype, og den slags spiller ofte i maskinrummet.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
På tide at puste lidt nyt liv i tråden. Efter udlejningerne af Olsen og Dadu var der lagt op til en Demba-handel, men det blev som bekendt ikke til noget. Selvom jeg sidder med en fornemmelse af, at Demba muligvis kunne have taget vores offensiv til et nyt niveau, så var der alt for mange ting, der talte imod. Jeg har været inde på flere af forholdene i det foregående indlæg, men når Demba ti år inde i sin karriere stadigvæk ikke besidder nogen form for professionalisme, så er det utopisk at tro, at det skulle ændre sig nu. I den forbindelse er hans forsvindingsnumre blot en en del af et større billede, der omfatter en dopingsag i Panathinaikos og en dom for hæleri i Sverige. Nej tak.

Frank har siden været ude og efterlyse en rutineret angrebsmakker, men jeg håber at Ørgaard har is i maven, og ikke bare køber den første den bedste. Vi har trods alt både Jude og Baba, samt Thygesen og Madsen, der kan spille hængende angriber, ligesom Flinta og Ragus også er muligheder.

Uanset hvadd er sker, håber jeg at foråret kommer til at byde på masser af spilletid til Baba, der efter en stærk start fik resten af efteråret ødelagt af en skade. Han har i mine øjne alle de kvaliteter der skal til: Han er pågående, hurtig og teknisk dygtig, og ikke mindst er han bomstærk på trods af sin beskedne højde. Hvis man kan tale om et problem, er det, at både Baba og Thygesen tilsyneladende fungerer bedst i rummet mellem modstanderens midtbane og forsvar. Derfor kan det vise sig svært at finde plads til dem begge på samme tid. Jeg har ikke nogen oplagt løsning, men håber meget at vi får dem begge at se på banen samtidig.

I aften spiller vi så testkamp imod HSV og ved den lejlighed giver vi chancen til Georghe Florescu, en 23-årig rumæner fra Torpedo Moskva. Jeg har som udgangspunkt ret høje tanker om den rumænske fodboldskole, men set udefra er det ikke lige en offensiv midtbanemand vi har mest behov for. Med 9 mål i 34 kampe holder han et godt scoringssnit for Torpedo, men jeg har ingen forudsætning for at vurdere niveauet i den næstbedste række i Rusland. Han har spillet en del kampe på det rumænske U21-hold, dog mest som indskifter, men som altid skal man være varsom med at lægge for meget i det. Umiddelbart er jeg mest stemt for, at vi pænt takker nej, men det er fint nok at han får chancen mod HSV. Det er på udebane og Bundesliga-sæsonen starter i næste uge, så hvis han kan levere en iøjnefaldende præstation under de forhold, er han da værd at overveje yderligere.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
At dømme efter meldingerne ser det ud til, at vi signer Florescu. Han spillede efter sigende en god kamp mod HSV i går og både Tryllerik og Thomasberg har givet ham god kritik. Det irriterer mig dog lidt, at både trænerteam og sportsdirektør er så offensive i deres udmeldinger om ham, allerede inden kontraktforhandlingerne er indledt, jf.:

Ørgaard til hjemmesiden: "Det er ikke en kendsgerning endnu. Det bliver det formentlig først i løbet af weekenden. Men jeg regner med, at vi skriver med ham."

Når den sportslige ledelse melder så utvetydigt ud, så har man allerede sat den anden part i en fordelagtig position før forhandlingerne. Jeg ville klart have foretrukket, at man blot havde sagt, at han gjorde en god indsats, og at man nu ville overveje at skrive kontrakt med ham. Så kunne man gemme roserne til præsentationen af ham. Nå, det er trods alt detaljer, og det kan meget vel være, at vi aftalte en overgangssum med Torpedo inden han kom herop, så det kun er hans personlige krav, der skal falde på plads. (vi har jo en vis forkærlighed for at indgå forhåndsaftaler...)

Under alle omstændigheder bliver det spændende, at se hvad han kan. Iflg. Erik R kan han gå direkte ind på holdet, og det bør selvfølgelig også være kravet til en hvilken som helst udenlandsk spiller, der skal købes fri. I forbindelse med Florescu er det positivt, at han to gange tidligere har prøvet at skifte til en klub i udlandet, og ikke mindst at han taler flydende engelsk. Der bør derfor være gode chancer for at få ham hurtigt integreret på holdet. Et evt. køb af Florescu ændrer dog ikke på, at vi formentlig er på jagt efter en ny angriber (og hvad med højre back?). Selvom det formelt kun er en udlejning, så er jeg sikker på at Dadu har spillet sin sidste kamp for os.

Jeg mener ikke, at Dadu var så stort et fejlkøb, som nogen gerne vil gøre ham til - han lavede trods alt 7 mål for os i efteråret. Omvendt synes jeg på intet tidspunkt at han gav indtryk af, at rummede potentiale til at være andet end en middelmådig Superliga-angriber. Han er stærk, og har et hårdt spark, men er langsom i sin boldomgang og egner sig ikke som opspilsstation, sådan som Frank gør det. Så alt i alt er der ikke så meget at sige til udlejningen.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Lidt mystisk med rygtet om Petter Andersson:

http://www.fotbollskanalen.se/fotbollskanalen/alls...

Han kan ganske vist spille i angrebet, men er efter egen mening bedst på den offensive midtbane, jf:

"Helst skulle jag vilja spela i en helt fri mittfältsposition där jag har två defensiva mittfältare bakom mig."

http://www.totalfootball.org/swe/home/page.asp?sid... )

Hvordan hænger det sammen med at vi forhandler med Florescu? Og hvor mange centrale midtbanespillere har vi egentlig behov for i truppen?
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Snakker du med dig selv? :D
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg har da læst Arc lights indlæg med interesse Permand. Det er der givetvis også andre der har!
2872015
FCMs officielle fandatabase tæller nu Arc Light :D
Wenn ist das Nunstück git und Slotermeyer? Ja, Beierhund das Oder die Flippenwald gersput!
Yes, jeg taler med mig selv. Der er mindre uenighed på den måde... Men folk er da mere end velkomne til at give deres besyv med. Jeg så gerne mere aktivitet i tråden, og så må man jo også selv yde et bidrag fra tid til anden.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Ja, man kunne fristes til at tro at internet ikke helt er kommet til heden.. Men jeg læser da også Arc´s posts. Og det er ingen skam at tale med sig selv.. Jeg praktiserer det i stor stil i Espanyol-tråden, med enkelte gæsteoptrædener af Lehrer.
Spread joy and peace with footballs: http://www.play31.org/home.html
Arcs indslag er vel hvor jeg får min FCM viden fra.

Det og når jeg er på stadion i min mors hjemby.

Er der forresten nogen af de unge talenter der er hevet op i 1- holdstruppen her til vinter, og hvis ja. Hvordan er potientialet?
Annonce