Redigerettirs 22. apr 2008
Status quo i toppen efter weekenden, og den omstændighed kan AaB være mest tilfredse med, nå ja, og OB, ikke at forglemme.
I det store hele synes jeg egentlig vi spillede en god kamp i Viborg, men når 25-30 afslutninger kun resulterer i et mål, så er der ikke noget at sige til at vi ikke fik indsnævret forspringet. Set over de tre opgør, vi har spillet mod Viborg i denne sæson, er det også helt fortjent at de får point ud af anstrengelserne, selvom de - ironisk nok - var bedre med i de øvrige opgør. Men ok, vi har jo for vane at sætte point til mod holdene uden for top 4.
I øvrigt var det en virkelig sølle præstation af dommertrioen, ikke kun overså de straffesparket mod Frank, men også Dan Antons grove stempling på Furuseth og Baba´s nedtagning af bolden med begge(!) hænder i overtiden fik lov at passere ustraffet.
På positivsiden tæller det at Fagerberg kom på tavlen, og leverede sin bedste præstation siden skiftet, ligesom Salami og Florescu igen leverede en fin indsats i motorrummet - om end sidstnævntes forvaltning af dødboldene trak ned i helhedsindtrykket. Jeg synes dog vi i flere situationer savnede den "direkthed" som Claus Madsen og Thygesen plejer at tilføre holdet, men nu er førstnævnte i hvertfald tilbage i truppen til kampen imod Horsens - et hold som vi endnu har til gode at vinde over i denne sæson.
Flinta og Reid er ligeledes klar igen efter deres skader, og med otte kampe i løbet af den næste måned, bliver det vigtigt at få nedbragt skadeslisten i den næste tid. Selvom vi roterer gladeligt gætter jeg på en uændret opstilling mod Horsens:
(4-4-2) Heinze - Kolja, Troest, Kjær, Poulsen - Olsen, Salami, Florescu, Furuseth - Frank, Fagerberg
Karantæne: Ingen
Skader: Klimpl, Thygesen, Raska, Ragus, Jessen, Femi, Lössl og Flinta
EDIT: Flinta er tilsyneladende endnu ikke fit for fight, han er i hvert fald blevet fjernet fra truppen igen.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.