Snak

Mere indhold efter annoncen
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Hvad er status med C. Paulsen(venstrebacken)? spiller han eller hvordan?
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Mon ikke det bliver:

Heinze

Kolja - Troest, Kjær - Poulsen

Danny O - Flinta, Florescu - Furuseth

Fagerberg, Collins


Bænken: Rasmussen, Reid, Jessen, Klimpl, Madsen, Runsewe, Nworuh

Skader: Raska, Salami, Femi, Thygesen, Frank

Karantæne: Ingen

Poulsen vender tilbage efter afsonet karantæne. Furuseth har måttet udgå af de seneste tre kampe med skader, men er tilsyneladende blevet klar igen - ellers har vi Leon Jessen i baghånden, så det skal nok gå. FC Nordsjælland må undvære Kildentoft (sygdom), men får til gengæld Johnny Lundberg tilbage, og det er et stort plus for deres forsvar.

I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Mindre end to døgn efter at sæsonen er slut, og fodboldabstinenserne er begyndt at melde sig. Det bliver med andre ord en lang sommerpause, og der er derfor ikke andet for end at hengive sig til den ædle disciplin, transferspekulation.

Første trin er selvfølgelig at identificere, hvor på banen vi trænger til forstærkninger:

Målmandsposten

Intet behov for forstærkninger. Raska stod glimrende indtil i sin skulderskade, og Heinze viste sig som en fuldgod erstatning. Anders Rasmussen forlader klubben efter kontraktudløb, men vi har en god gardering i Lössl, der vogter målet for U19-landsholdet.

Højre back

Intet behov for forstærkninger. Kolja har - desværre - meddelt at han vil hjem til Tyskland, men afløseren er fundet i kroatiske Marcic. Derudover er Leon Jessen en god erstatning i tilfælde af skader/karantæne. Eneste usikkerhedsmoment er den gamle knæskade som Marcic slæber rundt på, men han er blevet testet grundigt inden kontraktunderskrivelsen, så mon ikke der er styr på det. Integration kan selvfølgelig også blive et problem, men det er en stor fordel, at han taler engelsk og har et udlandsophold bag sig (som ungdomsspiller i Bordeaux). Kolja ligner gefundenes fressen for en klub fra den nedre halvdel af Bundesligaen (stabil, defensiv stærk og billig), så det mest sandsynlige er nok et skifte i sommerpausen. Endelig har Klimpl været prøvet på pladsen, med blandede resultater til følge.

Venstre back

Intet behov for forstærkninger. Den omskolede Christopher Poulsen har vist sig som et scoop på venstre backen, og det er optimalt at have en Leon Jessen i back-up. Poulsen har dog erklæret sin ambition om at komme til udlandet, og Besiktas har flere gange været på plads for at besigtige ham, hvilket vidner om en ret seriøs interesse. Tror dog der skal meget store beløb på bordet, før et sommerskifte kan komme på tale - både pga. af den store udskiftning, der allerede nu er lagt op til blandt forsvarsspillerne, men også fordi Leon Jessen har været slemt plaget af skader (lyske og springerknæ) i denne sæson.

Hvis Jessen holder sig skadesfri i det næste halve år, tror jeg vejen er banet for et vinterskifte for Poulsen - også fordi vi i Skive har en lovende tredjemand til at gå på græs i Juelsgaard.

Midterforsvar
Der er lagt op til store rokader i midterforsvaret, hvor Kjær forsvinder til Palermo. Derudover peger meget på et sommerskifte for Troest, der ikke kunne nå til enighed med Ørgaard om en forlængelse:

»Jeg tror, det er ude af billedet, at jeg skulle forlænge min kontrakt, men hvis jeg ikke kommer af sted til udlandet, spiller jeg kontrakten ud,« erkender Magnus Troest. - Holstebro-Struer Dagblad 19/5

Det er oplagt, at Cro Magnon-manden fra Aalborg er hentet til klubben som den direkte afløser for Troest, og så er det egentlig bare at få sendt Troest afsted til udlandet. Troest skulle nok komme til udlandet før eller siden, så det er ærgerligt, at han ikke ønsker at forlænge, men that´s the name of the game. Der er næppe nogen tvivl om at Reid kan gå ind og tage over efter Kjær, og i tilfælde af skader har vi Gnanou, der på trods af gode momenter endnu ikke virker parat til regelmæssig spilletid.

Status er dog, at hvis Troest forsvinder i sommerpausen, får vi brug for en tilgang til centerforsvaret. Mulige emner kunne være Dan Thomassen i Vålerenga (27 år, kontraktudløb med udgangen af 2010), Jens Bertel Askou, der rykkede ud af Superlig med Kasimpasa (25 år, kontraktudløb sommeren 2009) eller eventuelt Kenneth Emil Petersen fra Horsens (23 år, kontraktudløb sommeren 2011). Det mest sandsynlige scenarie er dog, at vi går efter en ung udviklingsspiller, som vi stille og roligt kan køre i stilling. At vi for kort tid siden havde Pavlik til prøvetræning fra Banik Ostrava understøtter denne tolkning, ligesom det tyder på, at man ikke mener vi pt. har et talent fra egne rækker, der kan udfylde rollen.

Jeg har ikke nævnt Klimpl i den ovenstående gennemgang, og det hænger sammen med at trænerstaben tydeligt har indikeret, at han ikke har nogen fremtid som centerforsvarer, pga. manglende nærkampsstyrke. Han er blevet forsøgt omskolet til højre back, og selvom han har imponeret i det offensive, virker han meget risikobetonet i sit spil. Jeg tror ikke trænerteamet har tillid til ham, og med tilgangen af Marcic er det svært at se en fremtid for ham på holdet.

Selvom jeg har forståelse for at trænerteamet vægter som de gør, så ærgrer det mig dog alligevel at det ikke er lykkedes med Klimpl. Især fordi han har nogle helt andre kvaliteter end vores andre forsvarere, primært evnen til at tage del i det opbyggende spil - på den måde er han nærmest den diametrale modsætning af Califf.

Det er blevet et temmeligt langt indlæg, så for læsevenlighedens skyld følger resten en anden gang - Kom gerne med kommentarer og egne spillerforslag.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Glimrende indlæg. Glæder mig til resten.

Er også meget enig. Dog er det ærgeligt med Troest
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Arc Light

Ja bestemt et glimrende indlæg som skitserer FCMs handlingsparamentre i det kommende vindue meget godt.

Dog syntes jeg du mangler at nævne venstre kanten, for vi har stadig ikke nogen fornuftigt løsning på den position. Højrebenede Furuseth har været brugt med blandet succes og i de sidste 5-6 kampe har man tyet til at indskifte venstrebacken Leon Jessen på den position. Det er selvsagt ikke nogen optimal løsning, Jessen er simpelthen hverken kreativ nok eller stærk nok i udfordringerne til at begå sig på den position, så der har vi behov for en ny mand.
Hausser

Det kommer :-) Jeg er i gang med speciale, så der er ikke ubegrænset tid, men satser på at smide et tilsvarende indlæg op i morgen, hvor jeg tager hul på midtbanen og angrebet.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Vi fremturer ufortrødent med at gøre status og spekulere i transfers, i denne omgang med fokus på kanterne:

Højre kanten

Intet behov for forstærkninger. Af alle pladserne på holdet er højrekanten nok der, hvor vi er bedst dækket ind. Danny Olsen er - efter et langt tilløb - virkelig trådt i karakter, ikke kun med mål, men også med den sidste eller næstsidste aflevering. Trods konstante småskader er Claus Madsen stadig en vigtig mand, og som indskifter leverer han ofte en adrenalinindsprøjtning, når holdet har brug for det.

Derudover har raketten Adeola været inde og snuse til holdet i foråret, og Furuseth er også naturlig højrekant, selvom han er købt som afløser for Simon Poulsen på venstrekanten. Endelig Sivebæk været udlejet til Skive i den forgangne sæson og lige virker det imø mest sandsynligt, at han kommer tilbage til klubben, mens Adeola lejes ud til en klub i første division, hvor han via fast spilletid kan udvikle sig yderligere.

Thygesen kan også begå sig på højrekanten, så der er virkelig et væld af alternativer på denne plads.

Venstre kanten

Forstærkning en mulighed. Furuseth blev som nævnt købt med henblik på venstrekanten, og det har indtil nu været en pose blandede bolcher. Han stod stærkt i billedet i udekampene mod OB og FCK, men var sløjt spillende mod slutningen af sæsonen. Retfærdigvis bør det dog nævnes, at han var plaget af en stribe småskader, der ved flere lejligheder gjorde at han måtte lade sig udskifte. På trods af, at han er højrebenet synes jeg stadig han er en fornuftig løsning på venstrekanten, men det ville være rart med en "naturlig" venstrekant i truppen.

I løbet af foråret har både Thygesen og Olsen vikarieret på venstrekanten, og Leon Jessen har overrasket positivt som venstrekant. Det rokker dog ikke ved at Jessens fremtid ligger på backpladsen.

Mulige emner på venstrekanten kunne være:

Tobias Mikkelsen, Brøndby (21 år, kontraktudløb sommeren 2011). Har haft en skidt sæson, men har i glimt vist sit potentiale. For tiden har han det dog svært i Brøndby, hvor han ikke passer ind i Køhlerts fløjløse midtbanediamant. Mener at han har sagt, at han helst ville blive på Sjælland, men det kan han jo blive tvunget til at tage op til overvejelse. Et trænerskifte i Brøndby kan dog ændre meget ifht. hans situation.

Søren Rieks, Esbjerg (21 år, kontraktudløb med udgangen af 2010). Lovende og ikke mindst målfarlig venstrekant. Endte som delt topscorer med 7 mål og scorede derudover begge Esbjergs mål i pokalfinalen. Det er dog næppe sandsynligt at Esbjerg uden videre vil skille sig af med ham.

Min personlige kandidat til venstrekanten er imidlertid en helt tredje spiller, men det vil jeg komme ind på lidt senere.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
...Og sidste etape. Denne gang gælder det den centrale midtbane og angrebet:

Den centrale midtbane

Forstærkning en mulighed. Tingene går hurtigt i fodbold. For få måneder siden virkede Femi tæt ved uerstattelig for os. Nu er han solgt til udlandet, men der er alligevel god grund til optimisme. Det skyldes selvfølgelig, at Salami i den grad er slået igennem, mens Femi har været skadet. Samtidig har Florescu været i stand til at gå direkte ind på holdet, og er støt og roligt blevet bedre i takt med at foråret skred frem. For mig at se er Salami og Florescu (og Femi) den helt rigtige type spillere i forhold til den slags fodbold, vi ønsker at praktisere; bevægelige, arbejdsomme og teknisk stærke. Derudover er Flinta blevet omskolet fra offensiv universalspiller til hårdtarbejdende afrydder på midtbanen, en forvandling der faktisk er gået overraskende godt. Flinta har ofte været kritiseret siden han kom til klubben, men han er ved at etablere sig som en udmærket breddespiller.

Risikoen ved at vi lod Femi gå, er selvfølgelig at en så ung spiller som Salami kan risikere at ryge ned i en formdal, derfor er det muligt at Ørgaard er på markedet efter en etableret midtbaneprofil. Personligt er jeg dog mest tilhænger af, at pladsen som fjerdemand går til Yakubu, der har været inde og snuse til holdet et par gange i foråret, også fordi vi råder over Thygesen, der også kan trækkes ned på midtbanen.

Endelig er der et åbent spørgsmål ifht. Lawal, der returnerer efter et helt igennem mislykket lejeophold hos SønderjyskE - det ligner umiddelbart en ny udlejning.

Hvis vi vælger at gå på markedet kunne følgende spillere være emner:

Nikki Zimling, Esbjerg (23 år kontraktudløb ved årsskiftet). Et temmeligt oplagt bud, eftersom vi forsøgte at købe ham i vinters, men fik en kurv fra Zimling selv, da han - forståeligt nok - havde rettet sigtet mod udlandet. Siden da har han imidlertid været igennem en skadesplaget forårssæson, der muligvis har kølnet interessen fra udlandet.

Jakob Poulsen, Heerenveen (24 år, kontraktudløb sommeren 2009). Afviste i vinterpausen OB, og er nok næppe interesseret i at vende hjem til Danmark, da han har haft en vellykket sæson hos skandinaver-klubben, hvor han efterhånden har etableret sig som fast mand med i alt 37 optrædener i denne sæson. Har dog kun et år tilbage af sin kontrakt, så er værd at holde øje med. Har desuden den fordel at han også kan spille højre back.

Angrebet

Forstærkning påkrævet. Det er ubetinget angrebet, der må give anledning til mest eftertænksomhed hos den sportslige ledelse. Franks benbrud ser ud til at holde ham ude i fire måneder, og som situationen er nu betyder det, at vi går ind til kampene i Europa med et angreb, der udelukkende består af teenagere (Fagerberg, Collins og Nworuh).

Det virker lige vel naivt, men hvis vi omvendt vælger at hente en angriber kan vi om få måneder stå i en situation, hvor vi råder over fem angribere til én plads - forudsat at vi som forventet holder fast i 4-4-1-1 systemet med Thygesen som den hængende angriber (og det er endda uden at medtage Christian Olsen i ligningen). Dette er ikke særligt ønskværdigt, når tanken givetvis er at udvikle de unge spillere i de kommende år. Det bliver spændende, at se hvordan denne situation bliver håndteret.

Hvis vi går på indkøb, kunne følgende spillere være emner:

Vaclav Sverkos, Banik Ostrava (24 år, kontraktudløb ?). En spiller der er blevet bragt på bane på Ulvegraven. På trods af sin unge alder har han to ophold bag sig i Bundesligaen, hvor han har repræsenteret hhv. Mönchengladbach og Hertha Berlin. Returnerede i 2007 til barndomsklubben Ostrava, og blev i den forgangne sæson topscorer i Gambrinus League med 18 mål. Er udtaget til den tjekkiske EM-trup. Vi har før købt spillere hos Banik (Klimpl, Raska og senest var Pavlik på prøvetræning), men desværre tror jeg, at Sverkos er lige en tand for højt oppe i fødekæden, til at vi kan lokke ham til.

Morten Skoubo, Real Sociedad (27 år, kontraktudløb sommeren 2010) Struer-drengen meldes efter to års skadeshelvede skadesfri (7-9-13), og kunne være en oplagt afløser for Frank. Jeg er normalt indædt modstander af at leje spillere, men i lige præcis dette tilfælde kunne det måske være værd at overveje. Skoubo kunne komme tilbage i omdrejninger, og vi kunne få løst det midlertidige problem, der er opstået som følge af Franks skade. Det store spørgsmål er dog, om Skoubo kan forblive skadesfri.

Johan Absalonsen, OB (22 år, kontraktudløb med udgangen af 2009). Af flere årsager min personlige favorit. Absalonsen har haft et skidt forår, og virker til at vansmægte under Lars Olsen og hans ensidige satsning på Djiby Fall i det offensive spil. Det ændrer dog ikke på, at Absalonsen har nogle indlysende kvaliteter: Han er hurtig, teknisk stærk og arbejdssom. Det er alt sammen kvaliteter, som jeg tror han ville få nemmere ved at udfolde hos os end hos OB.

Han er endvidere godt skolet, både i kraft af sin tid i Brøndby, og igennem de 43 kampe han har fået på ungdomslandsholdene. På trods af sin unge alder har han rutine fra 100+ førsteholdskampe i OB og Brøndby, herunder en hel del kampe i UEFA-cuppen (han fik sin debut for Brøndby i 2004 mod Barcelona, og var en del af OBs gode europæiske kampagne i 06/07-sæsonen).

Lars Olsen har tydeligt tilkendegivet at OB i sommerpausen vil hente en ny angriber, der skal danne makker med Fall, hvilket næsten kun kan ske på bekostning af Absalonsen. Derfor er det ikke utænkeligt, at OB vil lytte til et bud på ham.

Af svagheder kan jeg se to hos Absalonsen: Han er ikke særlig høj (1.78) eller hovedstødstærk, og vil derfor ikke være nogen direkte afløser for Frank. Derudover har hans målsnit været forholdsvis beskedent hidtil, dette tror jeg dog ville se anderledes ud, hvis han kommer til et hold, hvis spillestil i højere grad tilgodeser hans kvaliteter.

Til gengæld har Absalonsen set med FCM-øjne den yderst interessante evne, at han udover rollen som angriber, også er en glimrende "naturlig" venstrekant. I forhold til den aktuelle situation, vil vi kunne benytte ham som angriber imens Frank kommer til hægterne, og sidenhen vil han være et tiltrængt alternativ til Furuseth på venstrekanten - dermed undgår vi, at skulle vælge mellem enten at stille med et helt uerfarent angreb eller "sylte" talenter som Fagerberg, Collins og Nworuh.

Absalonsens profil hos hhv: OB og Brøndby:

http://www.ob.dk/?ModulFunctionID=16&FBPlayerID=13...

http://www.brondby.com/player.asp?sid=89&id=33
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
@ Arc Light

Helt enig. Kunne være et godt køb med Absalonsen. Han kan dække mange af de offensive pladser. Men hvad tror du han ville koste? mit gæt ville være en 6-8 mil.
FC Midtjylland Atletico Madrid
Annonce