Redigeretsøn 31. maj 2009
Dejligt at slutte sæsonen af med en udesejr over et af topholdene, forhåbentlig varsler det et godt efterår.
Må krybe til korset, og indrømme, at jeg op til kampstart følte mig sikker på, at Brøndby ville tage en ret ubesværet sejr, primært pga. af forskellen i motivation, men også fordi vi sendte en decimeret trup, og, nå ja, generelt har været temmelig crappy på udebane.
Ellers en kamp, hvor Brøndby i store perioder havde spilovertag, men aldrig fik sat tilstrækkeligt tempo til at bringe vores bagkæde ud af balance. Derimod skortede det ikke på ukvalificerede afslutninger fra deres side - det virkede nærmest som om de havde fået besked om at trykke af, så snart de kom indenfor fem meter af feltet. Vores omstillingsspil fungerede upåklageligt, og det må have været helt efter Thomasbergs drejebog, at vi i anden halvleg udnytter, at de gået over til at spille med tre mand i bagkæden, og lukker kampen med 3-0 scoringen.
MoM var i mine øjne Jude, der med udgangspunkt i venstrekanten, formåede at være her, der og alle vegne - må have været en pestilens at spille over. Derudover var der gode præstationer fra Frank og Danny O, samt et meget lovende indhop af Izunna.
Det overrasker mig lidt, at Salami i hele kampen var henvist til bænken, synes det var nærliggende at sætte ham ind i pausen, for at flytte spillet væk fra vores banehalvdel. Men måske er det så simpelt, at man ikke ville løbe risikoen for at han samlede en 6 points-advarsel op, og dermed fik karantæne i den første kamp i næste sæson.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.