Redigeretons 12. aug 2009
Ja, så er Thomasberg fortid, og Kuhn er ny mand i trænersædet. Så hurtigt kan det gå.
Jeg er enig med Ørgaard i, at Thomasberg ikke har formået at forløse truppens potentiale, men synes af flere årsager, at han burde have fået lidt mere snor. Både fordi der har været fremgang at spore efter fadæsen mod Silkeborg, og fordi jeg synes man burde have ventet og set, hvilken betydning den nye forsvarskonstellation ville have haft for resultater og spil. Derudover hæfter jeg mig ved, at Thomasberg efter alt at dømme stadig havde spillertruppens tillid, bl.a. dedikerede Danny Olsen sejren over Randers til ham.
Ørgaard hævder, at der ikke var taget en beslutning om at fyre Thomasberg inden Randers-kampen, men det er ganske enkelt noget uvederhæftigt sludder. Det strider jo imod al logik, at det skulle være netop den kamp, der overbeviste Ørgaard om at en fyring var nødvendig. Så den må du længere ud på landet med, Jens.
Jeg er er sikker på, at beslutningen om at fyre Thomasberg blev taget efter kampen mod Silkeborg, og så er den mellemliggende periode blevet brugt til at få tingene til at at falde på plads med Kuhn og AaB. Tilbage står det, at hvis Thomasberg har fejlet, så har Ørgaard også, i og med, at det var ham der var arkitekten bag Thomasbergs forfremmelse.
Hvad ansættelsen af Kuhn angår, så er jeg ikke begejstret. Jeg synes han fremstår som en lettere umoden brøleabe. Derfor kan han jo godt være faglig kompetent, og han har efter sigende været vellidt blandt AaBs spillere - omend det altid er nemmere at være vellidt som assistent end som cheftræner. På bundlinjen står, at vi erstatter en træner med begrænset erfaring med en mand med endnu mindre erfaring.
Ellers er det svært at sige noget kvalificeret om Kuhn som cheftræner. Jeg ved ikke hvad Kuhns fodboldfilosofi er, hvilket spillesystem han praktiserer, og hvilke spillertyper han foretrækker. Jeg er ikke sikker på at Ørgaard ved det heller. Forhåbentlig ved Kuhn det selv.
Til sidst synes jeg det er på sin plads med en hilsen til Thomasberg, der i ti år har ydet sit bedste for klubben, først som spiller, siden som assistenttræner og til sidst som cheftræner. Det er barskt, når så lang et forhold slutter fra den ene dag til den anden, og jeg tror fyringen har taget meget hårdt på Thomasberg, som altid har gjort sit yderste for at tingene skulle lykkes for FCM. Forhåbentlig kan netop det være en hjælp, når det første chok har lagt sig. Herfra skal i hvert lyde en tak til Thomas for indsatsen gennem alle årene, og for at være en god repræsentant for klubben.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.