Nå, så prøvede jeg da også efter 9 år på bold.dk at blive banned. Jeg har egentlig blot tilbagevist systematisk pro-russisk misinformation i Ukraine-tråden fra en bestemt bruger men, det blev åbenbart for meget for moderator som tilsyneladende ikke har noget imod at bold.dk bruges til at misinformere om Ukrainekrigen men, til gengæld har noget imod at man tilbageviser det. Men, det er formentlig måden jeg har gjort det på - el. det håber jeg da er tilfældet. Tak for støtten i moderatortråden i øvrigt.
FCN i medierneDer er jo sket lidt mens jeg har været væk, så lidt udvalgte nyheder fra den forgangne uge.
I al stilhed har FCN med længder slået en verdensrekord. 43 mål i træk af U21 spillere havde FCN scoret, inden Marcondes scorede i weekenden. Den tidligere rekord var 15 mål i træk:
https://twitter.com/ChristianWolny/status/1630255716521967618Både Wahidulla og Nuamah på det officielle "Rundens hold" fra superliga.dk:
https://superliga.dk/nyheder/rundens-hold/2022-23/rundens-hold-i-19-spillerundeFCN IA (tror mest der bliver et FCN U19 med enkelte fra Ghana) deltager i Ajax Future Cup som det første Nordiske hold nogensinde mod hold som Ajax, PSG, Juventus, Chelsea, Anderlecht, Borussia MönchenGladbach. FCNs/Right to Dreams ungdomshold har siden januar mødt: Ajax, Malmø, Dortmund, Genk, Wolfsburg, Göteborg, Gladbach og idag møder de Monaco U19 i Farum Park.
https://english.ajax.nl/articles/future-cup-2023-these-are-the-participants/En podcast med Tom Vernon om RTD/FCN på 57 min. Der er en grundig indholdsfortegnelse med minutangivelser, hvis man kun vil høre udvalgte dele:
https://podcasts.apple.com/gb/podcast/47-tom-vernon-giving-everyone-a-right-to-dream/id1458881321?i=1000601131917Skulle man have overset det, var det den bedste udebaneopbakning i flere år til FCN mod Lyngby med over 1.000 tilskuere:
https://bold.dk/fodbold/klubber/fc-nordsjaelland/nyheder/fcn-blaest-bagover-i-lyngby-som-en-hjemmekamp/ I mit fravær har der været stillet en del spørgsmål til Sertdemir. De fleste bliver besvaret i en helsides artikel fra sn.dk/Frederiksborg Amts Avis bag betalingsmur, hvor han fortæller, at han er træt efter træning - husk at man kan få fuld adgang for kr. 39 pr. måned:
Selv om det bliver Superligaen i stedet for Bundesligaen, når han næste gang tørner ud i en gældende kamp, så har hjemkomsten ikke været nem. Faktisk har den slidt godt på det unge talent, der også lige har skullet slippe af med en lille skade, inden han kunne træne fuldt med.
-Træningen er anderledes her i Farum. Vi laver rimelig meget styrketræning. I Leverkusen var det mere balanceret med coreøvelser -ikke så meget med tunge vægte. Det kører vi meget her. Det er derfor, at jeg er lidt træt og skal lige vænne mig til. Men inden for et par uger, så er jeg fuldt klar, mener han.
Spørgsmålet er så mere, hvor der er plads til ham på banen på et hold, der i alt andet lige var Superligaens bedste i efteråret. Som ung gjorde han sig mest som en offensiv spiller, men han ser sig selv som en 8´ er i højre side af midtbanen. Kigger man på FC Nordsjællands startopstilling, betyder det, at han skal slå Mads Bidstrup, der måske er Superligaens bedste midtbanespiller, af.
-Ja, der er ikke så meget dér. Han gør det godt lige nu, og jeg skal kæmpe mig ind på holdet. Bidstrup er jo helt vildt god uden bolden, for eksempel, og der kan jeg lære en del. Det er det, jeg skal have ind i mit spil -det defensive. Det mangler jeg lidt. Men det bliver bedre og bedre, føler jeg, siger han.
Ang. kampen i går, så var det jo en fint resultat, men knap så overbevisende spil. Det forlyder altid fra FCN, at man skal 4-5 kampe ind i sæsonen før man når det reelle niveau. Med 4 dage fra sidste kamp og 5 dage til næste var det en god "ekstra træningskamp" til at få sammenspillet holdet. Der var en del at rette op på som jo var en gratis omgang med et 2. div. hold og som forhåbentlig ikke gentages i Superligaen. Jeg må indrømme, at jeg var skuffet over spillet, men en anderledes type modstander og forhåbentlig en del læring som gør, at FCN vil tabe færre point i Superligaen.
Så er det værd at bemærke at Leo Walta er kommet godt fra start med mål, assists og kåring som MOTM. Stig Tøfting der var overraskende reflekteret efter Fremad - FCN har lavet et nyt mediestunt hvor han vil spankulere 318 km fra Århus til Farum for at levere en flaske champagne hvis FCN vinder mesterskabet.