Redigerettirs 4. apr 2023
Det er nogle lidt spøjse formuleringer om hvem der skal bruge stadion samt, formuleringer om købere til området, som jeg skal prøve at forklare.
Projektet er i øjeblikket ved at blive projekteret og planlagt. Det bliver det ud fra krav fra Hillerød Kommune og, det er virksomheden Propreco der står for dette.
Når der i det hele taget opføres en sportsby er det er krav fra Hillerød Kommune. I stedet for en soveby har Hillerød Kommune ønsket, at det skulle være en levende bydel. Hillerød Kommune har erkendt, at man på sportsområdet mangler faciliteter og, at der ikke er tilstrækkelig muligheder for unge idrætsudøverer for at dyrke idræt på højt plan og bo i Hillerød. Bl.a. derfor kravet om sportsefterkole/-gymnasium.
Desuden ønsker man at tiltrække fodboldbegivenheder på højt plan, såsom kvindelandsholdet, FCN´s internationale kampe, U-landsholdskampe o.l. Det minder på dette område meget om Royal Stage, som er den store internationale hal man har bygget, der er alt for stor til det nordsjællandske håndboldhold der spiller der. Til gengæld spilles også landskampe og afholdes koncerter i hallen. Det er altså bl.a. for at gøre Hillerød til en mere attraktiv by, at man har bygget en alt for stor hal i form af Royal Stage.
På samme måde lægger man altså en sportsby med et internationalt stadion ind i den nye bydel, som et led i at gøre Hillerød til en mere attraktiv by. Der er således også krav om at stadion skal indeholde café, undervisningslokaler etc. som kan bruges af bydelen, samt tiltrække sportsbegivenheder.
Hvad angår den manglende køber, så skyldes dette udbudsregler. Når Propreco er helt færdig med, at projektere området og hele området skal bygges, sker dette ved en udbudsrunde, hvor andre end Propreco kan byde ind. Der er således, en teoretisk mulighed for, at der kan være andre der overbyder Propreco og bygger det projekt som Propreco har projekteret. Propreco står dog umiddelbart som den mest indlysende bygherre af hele projektet og ønsker at købe projektet.
Når der bygges et stadion med 10.000 pladser, er det altså alt for stort til Hillerød Fodbold. Man ønsker dog at fremtidssikre stadion såfremt Hillerød en dag skulle ende i Superligaen samt tiltrække international fodbold til stadion. Stadion er IKKE en udgift for kommunen. Kommunen betaler IKKE for stadion. Det er i stedet en privat operatør som køber området og opfører bydelen efter Hillerød Kommunes krav. FCN har været rådgiver på projektet, hvilket har medført, at man bygger et stadion der kan løbe rundt (takket være at man bygger skole/gymnasium, kollegie, boliver, privathospital, restaurant/café/folkekøkken ind i selve stadion som vil finansiere drift af stadion - lidt ligesom FCK har kontorbygninger i sit stadion). Tanken er herefter, at Hillerød Kommune lejer den indvendige del af stadion og videreudlejer dette til Hillerød Fodbold og internationale fodboldkampe på markedsvilkår. Stadion benyttes så samtidig, at skole/gymnasium, boliger, privathospitaler, undervisningslokaler, cafe/restaurant/folkekøkken.