Snak

Mere indhold efter annoncen
Man må formode at Zertdemirs løn så skal betales af DBU?
En anden ting jeg undrer mig over er at man ikke har hørt så meget om den unge nordmand Sindre Walle. Ifølge stats skulle han være helt vanvittig. Kunne forstå han var med på træningslejren lige inden opstart.
Det virker da til han også må banke på til at blive en del superligatruppen næste sæson? :-)


Nu er han kun 16, så måske det trækker ud et år endnu?

Han har gjort det godt på U19 med 9 mål og 4 assist i 10 kampe men, han har kun fået to kampe siden vinter på U19. Jeg vil gætte på at han måske har været skadet. På landsholdet spiller han desuden kun U17, så måske der er et stykke vej til Superliga. Han ligner dog en mand til fremtiden. Eksempelvis har har han gennemsnitligt scoret et mål pr. ungdomslandsholdskamp han har spillet - 23 stks. Han spiller primært højre wing.

Kan se at C tribunen slet ikke er i salg til hverken AGF eller FCK kampen (SL). Ved nogen herinde om de kommer i salg senere? A tribunen er jo næsten udsolgt.


Det afhænger formentlig af hvordan salget skrider fremad. Normalt vil man gerne have fyldt A- og hjemmetribunen op før man begynder salg til C-tribunen. De små sponsorer som har 15-20 billetter med i deres abonnement får desuden billetter på C-tribunen. Herudover er C5 typisk reserveret til ansatte og deres gæster. C3 bliver delvist fyldt op med scouts og agenter og så er der desuden en del sæsonkort på C3 og C4. Derudover kan der være billetter til samarbejdsklubber.

Typisk sættes de resterende først til salg, når A-tribunen er ved at være fyldt op. Vil man gerne have en billet på C-tribunen alligevel kan man skrive til kundeservice der kan fixe det.
FCN i medierne

Marcondes vil gerne tilbage til Bournemouth efter sommeren (han skulle i øvrigt træne med igen og være klar til næste kamp. Det er en gammel skade i tåen der er brudt op): https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/emiliano-marcondes-det-er-stadig-min-stoerste-droem

I den trykte udgave af Tipsbladet mener BIF´s træner Jesper Sørensen, at BIF skal blive bedre til at dominere kampen med bolden, da det er fremtidens måde at spille på, at fremhæver i den forbindelse FCN, FCK, VFF, SIF som de bedste hold i den disciplin. Han ser samtidig en udfordring i, at det tager tid, at komme til at spille sådan.

Efter Benjamin Leander forklarede, at BIF skulle have haft 1-3 røde kort og FCN fik et par gule ved en fejl, konkluderer bold.dk´s podcast nogenlunde det samme: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/h%C3%A5nd-p%C3%A5/id1672289124?i=1000608538730
Jeg kan ikke finde en oversigt over hvornår de forskellige hold indtræder i de forskellige europæiske turneringer - er der nogen der kan hjælpe?

Nr. 1 i Superligaen skal spille CHL kvalifikation. Men i hvilken kvalifikationsrunde træder man ind? Såfremt det er FCK der vinder, vil de så indtræde senere pga. seedning? Ryger man automatisk til Europa League kvalifikation såfremt man taber - el. kan man risikere at ryge ud efter en enkelt kamp?

Vinder af Pokalen går vist i Europa League kvalifikation, men hvilken runde? Hvis man taber, går man så til Conferencer League - el. kan man risikere at ryge ud efter en enkelt runde? Såfremt det er FCK der vinder, vil de så indtræde senere pga. seedning?

Nr 2 i Superligaen går direkte til Coference League kvalifikation - men hvilken runde?

Nr. 3 skal først spille mod nr. 7 om kvalifikation - men hvilken runde?

Hvis der oven i købet er nogle der kender datoer for hvornår man skal spille de enkelte runder, er det velkomment. Jeg erindrer et år hvor de første kvalifikationsrunder startede 3 uger efter Superligaens afslutning, og det vil jo være lidt af en bet og smadre sæsonsoptaken, hvis man skal starte så tidligt.
@Jenner
Jeg kan anbefale UEFA Koefficient tråden her på bold. Der er nogle meget vidende brugere der har godt styr på kvalifikationen til Europa.
Seedningen for et hold afgør dog kun modstanderen, ikke i hvilken runde man træder ind. Det er udelukkende i forhold til hvordan kvalifikationen til Europa er opnået, se nedenfor.

Her fra brugeren Kattejammer:

Status på de danske holds indtræden i europæiske turneringer i næste sæson.

Mester
Den danske mester indtræder i CL Mester Q2. Her kræves i øjeblikket en koefficient på 13.000 for at blive seedet. FCK og FCM vil altså blive seedet her, mens alle øvrige hold vil være useedet. I Q3 kræves der i øjeblikket 24.000, hvilket begge ovenstående hold også kan levere. I Q4 kræves der 31.000, hvilket kun FCK kan fremvise. Taber mesteren i CL Q2, ryger man over i EL Mester Q3, hvor der er fri lodtrækning. Herfra går man ved sejr videre til EL Q4, hvor man enten vil møde en ikke-mester som indtræder her, eller en taber fra CL Mester Q3. Ved nederlag ryger man over i ECL Mester Q4, hvor man vil møde en vinder fra ECL Mester Q3. Den danske mester skal altså blot vinde en af tre runder for at komme i et gruppespil.

Pokalvinder
I udgangspunktet indtræder pokalvinderen i ECL Ikke-Mester Q3, men er vi heldige med vinderne af årets europæiske turneringer, kan dette hold i stedet rykkes frem til EL Ikke-Mester Q3. Der skal ske mindst to af tre følgende ting: Vinderen af årets Champions League kvalificerer sig til Europa League igennem sin nationale turnering, vinderen af årets Europa League kvalificerer sig til Europa League, CL-gruppespil eller CL Ikke-Mester kval igennem sin nationale turnering eller vinderen af årets Conference League kvalificerer sig til Champions League eller Europa League igennem sin nationale turnering.
Træder man ind i EL Ikke-Mester Q3 vil man blive trukket mod en taber fra CL Ikke-Mester Q2. Ved sejr her går man videre til EL Q4, hvor man vil blive trukket mod en ikke-mester som indtræder her. Ved nederlag går man videre til ECL Ikke-Mester Q4, hvor seedning afgøres af holdet i EL Q3-opgøret med højest koefficient. En koefficient på 20.000 kræves for seedning.
Træder man ind i ECL Ikke-Mester Q3 kræves i øjeblikket en koefficient på 10.000 for at blive seedet. Dette kan FCK og FCM levere, mens alle øvrige danske hold vil være useedet. I en evt. Q4 kræves en koefficient på 20.000 for seedning, hvilket både FCK og FCM kan levere.

2er og vinder af Europa-playoff
Begge disse hold indtræder i ECL Ikke-Mester Q2. Her kræves i øjeblikket en koefficient på 6.475 for at blive seedet. FCK, FCM, Brøndby og Randers vil være seedet her, mens alle øvrige danske hold vil være useedet
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Lyder som et ærgerligt skifte. Nogen der kender mere til ham, eller har set ham spille?

https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/storroser-fcker-han-er-aargangens-stoerste-talent
@NotdLynx

Tusinde tak. Så mangler jeg bare datoer, men mon ikke jeg kan finde dem et el. andet sted.
@RasmusGunner.

Kender ikke til ham men, det oplyses at han har fået en professionel kontrakt. De “lommepengekontrakter” som FCN opererer med giver normalt ca. 4. - 6.000 hvor en standard ungdoms “professionel kontrakt” typisk giver 24. - 29.000 pr. måned.
Tusinde tak. Så mangler jeg bare datoer, men mon ikke jeg kan finde dem et el. andet sted.


Jenner, jeg plejer at bruge kassiesa til alt, der har med europæisk klubfodbold at gøre:
https://kassiesa.net/uefa/calendar2023.html

Der kan man bl.a. også se "access list" for sæsonen 2023/24.
https://kassiesa.net/uefa/AccessList2023.html
Fast inventar på Sektion 12. Loyal støtte af Spurs siden 1981.
@mikkellund

Tusinde tak. Jeg benytter også selv til tide kassiesa, men de to lister du kommer op med var ukendte for mig.

Så kan vi konstatere at mestrene fra Superligaen skal spille CHL kvalifikation fra runde 3 og spille første kamp 8/9 august.

Pokalvinderne træder ind i Conference Leauge kvalifikation i 3. runde og skal spille 1. kamp 10. august.

Nr. 2 og 3. træder ind i Conference League kvalifikation i 2. runde og skal spille 1. kamp 25./26. juli.

Superligaen starter i weekenden omkring 23. juli. Så det vil absolut være bedst at blive mestre el. pokalvinder og have spillet 3 runder før de europæiske kampe starter. Her vil man altså kunne møde ind til sædvanlig tid, have kørt sin normale opstart og have tre runder til at komme i omdrejninger og rette de værste startfejl. Omvendt er det ikke så stor en ulempe at blive nr. 2 & 3 da man ikke - som tidligere set - skal spille europæiske kampe allerede før man er klar til Superliga. Dog vil man nok ikke stå lige så skarpt som mestre og pokalvindere der jo vil være tre runder inde i turneringen. En del turneringer starter en del senere op end den danske.
Annonce