Jeg havde overset sn.dk med en artikel der bl.a. fortæller om flere skadede spillere og hvordan de unge skal tage over - betalt info men, man kan købe adgang for kr. 39 i en måned: https://www.sn.dk/furesoe-kommune/fcn-mangler-flere-profiler-men-er-tvunget-til-at-vinde/
Et par klip herfra:
Et par klip herfra:
Men det ser svært ud. På papiret - og når man kigger ud på træningsbanen. Her manglede profiler som Emiliano Marcondes, der er ude resten af sæson, Martin Frese, der døjer med et såkaldt ´´bone bruise” og er usikker i de sidste uge, og så angriberen Wahid Faghir, der har noget med baglåret. Derudover er midtbanemotoren Jacob Steen Christensen i karantæne, mens Erik Marxen også er på skånekost.
Det var stort set samme besked, FC Nordsjælland kom med for et år siden, hvor nedrykningen truede i Farum. Daværende cheftræner Flemming Pedersen gav en del af ansvaret til de yngste kræfter, der med en mere ubekymret tilgang til kampene kunne spille mere frit. Og det hjalp i nedrykningsstriden.
Måske samme tilgang kan være med til at løfte FCN til tops?
- Det kan der godt være noget i. De unge vil gerne ind og vise sig frem, vise hvor gode de er og hvad de kan. Der er ikke så stor risiko for, at de bliver låst i deres præstationer, eller andre ting spiller ind. Der er noget friskhed og noget god løssluppenhed over det. Og det er også det, vi sætter pris på i vores miljø, siger Johannes Hoff Thorup og kaster med hovede ud mod træningsbanen.
- Du kan se ud på banen. Træningen er færdig, men der stadig et helt hold og sparker på mål og hygger sig med boldene. Det gør bare, at det hele er lidt mere nede på jorden. Vi tager det, som det kommer. Vi ved, at vi kan spille rigtig gode kampe mod alle hold i ligaen. Skulle vi gå hele vejen, så vil det være fuldstændig fantastisk. Gør vi ikke, så kan de fleste alligevel se tilbage på en god sæson.