Snak

Mere indhold efter annoncen
Så fløj Jaxe fra reden. Han har været utrolig kritiseret gennem årene og kaldt alt fra Mr. Nødbremse til "Den Vandrende Pind". Han endte dog med at være en glimrende central balancespiller og en nøglespillerne i vores sæson. Skiftet til bundesligaen er et step up, og selvom Køln ikke er Bayern, så tror jeg han kommer til at gøre det fremragende.

Tak for indsatsen og held og lykke !

Det er ikke Mansour der har investeret i FC Nordsjællands oprustning. Der er ikke kommet ekstra midler.

FC Nordsjællands egenkapital er skrumpet fra +100m DKK til +60m DKK.

Det er blevet brugt FC Nordsjællands egen midler.


Selvfølgelig er det da Mansour (Gennem Right to Dream Limited) der investerer når han ejer firmaet bag. Det er hans risiko når man godkender en højere budgetramme og spillerkøb.

Alt andet er bare mere sortseersyn fra din side.


San Diego virker derimod mere hans øjesten. Det kan sagtens være at FC Nordsjælland bliver behandlet på ligefod hvad angår talentfordeling af talenter fra akademierne. Men for mig bliver det spændende om de hiver store stjerner til MLS klubben og om han kommer til at engagere sig mere i San Diego.


Flere spekulationer. FCN er en af de bedste platforme i Europa ift at sælge spillere og mon ikke det fortsætter som man investerer i hele økosystemet i Norden.

Håber virkelig I læser FCK fanens postulater med et gran salt derude.
@Boldish
Jeg er helt enig i at nogle ikke kender til FCN struktur, organisation og strategi.
Nogle ønsker bare at kritisere Fcn s måde at drive en fodboldklub på.

Vi er mange lokale som ikke læser de personer s negative kommentarer og lader dem blot “forbi gå” i tavshed.
Forstår slet ikke de ønsker så meget tid på at kritisere mm.
Nok om det.
Stort tillykke Steen til din langsigtede plan som lykkedes og stort held og Lykke i Bundesligaen.
Du har overrasket os alle det seneste år🚀

Jeg håber ikke at klubben undervurderer den betydning det sandsynligvis vil have, når vi skal starte en ny sæson op uden Jaxe og Bidstrup. De har været et omdrejningspunkt i vores succes og selvom vi har talenter på vej, så føler jeg ikke at vi for nuværende har samme kvalitet at fylde ind. Sertemirs niveau er fuldstændig ukendt, men de fleste af os regner med at han skal være en af de bærende kræfter. Men det er også store forventninger til en der ikke har spillet kontinuerligt i et par år.

Ivan Mesik har fundet formen i Italien og Palermo skulle angiveligt være interesseret i at købe ham. Det er ikke helt uinteressant, da FCN angiveligt fik forhandlet sig frem til en 50% i videresalgsklausul.

Transfermarkt siger at vi fik 1,5 mio i sin tid. Sælges han videre til Palermo må man altså antage at vi får et par mio herfra.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Underligt forløb med Mesik, viste virkelig gode takter i starten, dykkede lidt i niveau - også gav man fuldstændig op på ham.
FCN i medierne

Jaxes skifte til Bundeligaen har fået 52 omtaler i offcielle danske trykte og elektroniske medier.

Tipsbladet i den trykte version i sidste uge havde et stort interview med Jan L som jeg delte et par bidder fra. Nu er den også på Tipsbladet.dk: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/stoerre-budget-spillerkoeb-ikke-i-denne-sl-klub

Tipsbladet har ikke mindre end 8 sider om talenter i Superligaen i dag. Overordnet om talenter, spilletid, andel, egenudviklede og et dyk ned i hver klub og hvordan talenter indgår i strategien. Spændende læsning. TIpsbladet ligger inde i EB i dag. Specifikt om FCN hedder det:

FCNs satsning på teenagere og salg er ekstrem

M an kan godt blive snydt af fordelingen af spilletid i FC Nordsjælland. Andelen af spilletid til spillere, der i DBU og UEFA´s definitioner er egenudviklede, er faldet brat på et år, mens de udenlandsk uddannede spillere fylder meget. Men tallene snyder, især der er tale om FC Nordsjælland.

De 30,4 procent spilletid til egenudviklede spillere er nummer fire i Superligaen efter FC Midtjylland, Lyngby og FC København. Men læg så dertil næsten det dobbelte, når vi lægger Right To Dream-spillerne fra akademierne i Ghana til, eller se på aldersfordelingen af spillere i FC Nordsjælland. Hele 11 teenagere har været på banen i denne Superliga-sæson, hvilket er helt ekstremt, også i europæisk kontekst, og hvilket da også kan ses på FCN´s gennemsnitsalder under 23 år, selvom den for FCN faktisk er ret høj i år.

72,7 procent af spilletid i FCN gik til spillere, der her umiddelbart efter sæsonen var mellem 16 og 22 år, og det tegner ikke umiddelbart til at ændre sig i de kommende år, hvor der efterhånden vil dukke spillere fra USA og Egypten op.

FC Nordsjælland i sæsonen 2022/ 23

Klubtrænet: 30,4% Landetrænet: 25,2% Udlandet: 44,4% Spillere Klubtrænet: 12 Landetrænet: 5 Udlandet: 11 FC Nordsjælland i sæsonen 2021/ 22 Klubtrænet: 40,4% Landetrænet: 20,3% Udlandet: 39,3%.


@RasmusGunnar

Jeg håber ikke at klubben undervurderer den betydning det sandsynligvis vil have, når vi skal starte en ny sæson op uden Jaxe og Bidstrup. De har været et omdrejningspunkt i vores succes og selvom vi har talenter på vej, så føler jeg ikke at vi for nuværende har samme kvalitet at fylde ind. Sertemirs niveau er fuldstændig ukendt, men de fleste af os regner med at han skal være en af de bærende kræfter. Men det er også store forventninger til en der ikke har spillet kontinuerligt i et par år.


Jeg har frygtet det samme og talte endda for, at man måske skulle skyde lidt flere af i vinters for at få kørt nye ind, så man ikke skulle starte helt forfra i denne sæson.

Et par positive ting om lige netop midtbanen er der dog. Svensson kom ind og fik sat sit aftryk. FCN fremhævede ham for at være en spiller der kunne spille utroligt tæt på modstanderen. Han blev desuden kaldt den bedste spiller i vinteroptakten. Han er en meget vigtig 1/3 af midtbanen. Derudover har man kørt Dorgeless ind og givet ham en del spilletid. Sertdemir har i ½ år trænet sammen med holdet og været med til at spille 11 mod 11 og jeg forventer, at han går lige ind. Jeg har kun hørt få rygter om ham, men han skulle imponere til træning. Derudover går rygterne på, at der forhandles om, at få Rocco tilbage. Jeg tror Diomande bliver solgt men, han kan muligvis også være en del af midtbanen næste år. Så er der også rygter om Jens Jacob Thomasen fra Nimes.

Selvfølgelig erstatter man ikke spillere som Jaxe og Bidstrup en-til-en men der er andre spillere som burde kunne gøre det godt.

Det lyder i øvrigt altid fra FCN at man skal 3-5 kampe ind i sæsonen før holdet er helt på plads og man reelt kan vurdere hvor meget holdet kan drive det til. De Conference League kvalifikationskampe FCN skal spille gør formentlig at man står mere klar ved sæsonstart og hurtigere kommer op i gear.
Jeg håber lidt på at FCN er inde i kapløbet om svenske Otto Rosengren. Jeg ser ham som en 1:1 erstatning for Jaxe og trods sine kun 20 år, så har han allerede spillet godt med kampe for Mjällby.

Hvis Svensson skal til at agere på midtbanen, så er FCN lidt sårbare på VB positionen - medmindre man fylder truppen godt op med spillere til den centrale midtbane. Alternativt må Walta også banke på efter en fin sæson i Køge.

Villadsen, Nagalo og Nuameh må også stå foran et salg.

Her forestiller jeg mig at unge Høgsberg overtager fra Villa - evt med et indkøb af en rutineret HB - eks. Bartolec (hvis nu vi skulle tænke i tidligere FCN-profiler).

I stedet for Nagalo tror jeg der bliver købt ind udefra. Jeg tror ikke at hverken Barslund, AJ eller Villads Nielsen er klar til kontinuerlig førsteholdsfodbold.

Nuameh - den er tricky. Osman så vi i foråret og han ser spændende ud - omend han også er noget rå og upoleret endnu. Jeg tror også det afhænger lidt af situationen omkring Antman. Kommer han tilbage, så synes jeg man er fint dækket ind offensivt.
FCN
@boldish

Jeg er helt enig - det er seriøst (undskyld mit sprog) så hjernelamt og tonedøvt at møve sig ind og være et fast element i en konkurrerende klubs fantråd - og så komme med indirekte svinere i hver andet opslag. Jeg fatter ikke, at I finder jer i det. Kan man ikke lave et lokalt ban, der kun gælder i en specifik tråd? Haha

Og det værste er næsten, at det virker som om, at Nande har overbevist sig selv om, at hans input er helt objektive og harmløse. Men seriøst - hvordan kan du tro, at det er normalt at slynge (i øvrigt fuldstændig uargumenterede) postulater ud omkring, at FCN’s ejere er ligeglade med klubben? Du baserer det på en eller anden mavefornemmelse, du har fået hjemme på dit barneværelse - intet andet. Hvis du vil være så aktiv i en fantråd, bør du da i det mindste sætte dig lidt ind i stoffet. Tag ud på Farum Park. Observer Jan Laursen og Tom Vernon. Få en sludder med en ansat. Mærk viben. Der er så meget kærlighed og tro på projektet i FCN sammen med Right to Dream - og uanset hvor meget andre ville elske det, så bliver det altså aldrig en eller anden rigmands lille hobbyprojekt. Så kom videre og spar dig selv for en masse tid - alle de der huller i osten, du leder efter, finder du ikke. Beklager.

Personligt er jeg også FCK-fan og er mangeårig sæsonkortholder i Parken, men jeg har personligt tilhørsforhold til en person i FCN, og derfor elsker jeg at følge med - både herinde og på vandrørene. Har enkelte gange bidraget med noget, når jeg følte, at det var brugbart for FCN’s fans - men ellers så holder jeg min kæft og nyder alle indsigterne fra dem, der rent faktisk går op i klubben og ved, hvad de snakker om. Vil anbefale dig at gøre det samme, Nande. Og hvis ikke du kan holde din kæft - så hold dig til at stille dine (ofte irriterende og ladede) spørgsmål, i stedet for at drage konklusioner baseret på ingenting.

God weekend :-) beklager den hårde tone, men jeg føler, at den var på sin plads. Desværre
Annonce