Interessant at se hvordan I stiller mod Brøndby.
I har ikke roteret særligt meget og mange sene indskiftninger.
Nøglen til Europæisk er at bruge den brede trup.
Jeg tror Nandeyanen har fat i noget her.
Det er flere gange set på danske hold, at det har kostet på truppen at spille europæisk - og FCK-fans har hoverende påstået hver gang, at de var de eneste der kunne spille tre turneringer på en gang. Men selv FCK bliver jo ramt af at spille europæisk, hvilket man så sidste sæson. Til gengæld venter der som regel en gevinst i foråret med baggrund i at holdet bliver bedre, kan spille hurtigere etc. som følge af de europæiske kampe.
Men man så sidst FCN spillede CHL (ved godt det er mange år siden), at FCN godt nok var trætte i de sidste kampe. I udtalelserne efter sidste kamp mod FCK i Parken fortalte FCK oven i købet, at de spillede på det. Det var den kamp man blev nødt til at stille med U19 forsvaret til sidst, i form af Maxsø og Gregor. I Pokalturneringen måtte man stille op med et komineret reserve- U19 hold mod FCM og røg ud.
Silkeborg så også godt slidte ud i sidste sæson i de sidste kampe i efteråret og, det kostede formentlig også en del point.
Når nu folk kritiserer at FCK ikke vinder Superligaen mere suverænt med baggrund i deres monstrøse budgetter, så glemmer man lidt at tænke på, at det altså koster at spille de her ekstra kampe og, at det kræver både erfaring og erfarne spillere. Derudover, at man doserer træningsmængden efter programmet.
Når man hører tidligere FCN-spillere i udlandet er de ofte skuffede over træningsmængde og intensitet. Det er ofte noget med, at man tjatter lidt til en bold og laver lidt taktiske øvelser og så går hjem igen. Til gengæld har de, de vildste og hårdeste optakter. Dette er fordi, at ma bringer sig i form og op i gear i optakten men, med de mere intensive kampprogrammer kan de simpelthen ikke træne med samme intensitet og i stedet bliver det mere noget restitutionstræning, lidt taktiske øvelser og det er så det. Det er muligt med erfarne spillere der blot skal holde sig ved lige men, det ville nok ikke være muligt med FCN´s unge spillere der jo stadig skal udvikles gennem træningen.
I FCN er man meget stolte af træningsintensiteten og jeg er lidt bekymret for hvordan FCN vil gribe efteråret an - fordi de unge spillere har i højere grad end erfarne spillere brug for at træne mere og hårdt for at udvikle sig. Jeg frygter for skader og pointtab - særligt når jeg forleden så en artikel på fcn.dk forleden der talte om, at det var vigtigt at skrabe så mange point sammen som muligt her i starten fordi et evt. europæisk program ville komme til at koste point.
Jeg var til et trænerkursus i fcn i foråret og på et fysisk træning modul spurgte jeg Hoff Thorup (jo, de stiller op med det tunge skyts på træneruddannelsen) ind til netop dette og, her lød det ikke til at man ville begynde at dosere træningen anderledes.
Jeg er derfor enig med Nandeyanen i, at det er vigtigt, at der begynder at ske en el. anden rotation i start-11´eren. Formentlig allerede til næste weekends kamp. Lige pt. handler det blot om, at få de bedste gjort endnu bedre men, med det kampprogram der ligger forude (såfremt FCN kommer i CFL) bliver det nødvendigt at få mange spillere i spil. Lige nu kunne man måske godt overveje, at der var enkelte spillere - f.eks. Antman, Dorgeless, Marxen, MKH - der godt kunne bruge noget mere spilletid i weekenden for lige at komme det ekstra skridt op. Til gengæld har vi så set en AJ få meget spilletid.
I øvrigt så er det da rigtigt, at FCK sidste år bragte det måske yngste hold de nogensinde har spillet med i en international kamp, men det var vist også en kamp hvor resultatet var ligegyldigt. De mange kampe kostede også FCK dyrt på skadesfronten og resultater i efteråret - hvorefter de dog kom væsentlig styrkede tilbage og lavede en flot spurt hen over hele foråret.