Jeg må ærlig sige, at jeg ikke forstår noget som helst af, at i har så få fans på stadion generelt.
Det er en meeeget lang historie...
Til at starte med, så ligger FCN i et område, hvor ikke særlig mange går op i fodbold og dem der gør, er fans af BIF og FCK. Eksempelvis kører der hver weekend fra flere af omegnsbyerne busser til Brøndby hver gang de spiller kamp. Det gør der ikke til Farum.
Infrastrukturen gør det stort set umuligt, at komme til Farum. Hvis man bor nord for byen og ikke kører bil, man skal med S-tog ind over byen - dvs. at Nordsjælland ikke rigtig kommer.
Mange lægger stadig afstand til Klubben som et "kriminelt Brixtofte projekt".
Så var der sagen om AKP der ifølge medierne solgte klubben for billigt til sig selv - altså mere korruption.
Pengene fra CHL - hvorfor byggede man ikke på, men begyndte at spille kønsløs fodbold under Olafur samtidig med, at man solgte alle de gode spillere og tilsyneladende ikke købte erstatninger, men i stedet begyndte at spille med teenagere - FCN fik det aldrig rigtig forklaret og spillerne forsvandt så hurtigt, at folk dårligt nåede at få et forhold til dem før de var væk.
Så opsagde klubben af uransaglige årsager samarbejdet med fanklubben og de trofaste hardcore fans skred - jeg har været til kampe hvor der stod 5! og sang bag målet.
Så kom Tom Vernon og alle troede at man skulle se kæmpe investeringer i klubben, i stedet kom en masse afrikanske teenagere af tvivlsom kvalitet og lige så snart spillerne have præsteret en halvsæson var de væk. FCN fik igen ikke rigtig forklaret sammenhængen.
Så var der Politikens historie om at RTD tilsyneladende var en slavefabrik og en form for moderne slavehandel. Den historie er der stadig rigtig mange der tror på.
Derefter blev FCN købt af korrupte arabere - hvor bliver pengene af, de havner nok i lommen på en el. anden korrupt oliesheik.
Der er ikke stemning på Farum Park (men den er ved at komme). På langsiderne har folk ikke trøjer på, og fanafdelingen eksisterer kun under kampene.
Lige pt. lider man af, at FCN ifølge opfattelsen er en klub uden ambitioner der bare vil tjene penge og uden stemning. Når børnene fra børnefamilier bliver teenagere begynder de i stedet at holde med FCK - fordi det er meget federe.
FCN står overfor store udfordringer med at få forklaret modellen, få skabt en stemning, få fællesskabsfølelse mellem fans - også mellem kampe, samt fastholde børnene når de bliver teenagere, samt af få Nordsjælland til at tage turen til Farum. Derudover at man får spøgelserne fra Brixtofte, korruption, moderne slavefabrik, korrupte arabere manet i jorden. ½ af tilskuerne er stadig folk fra Farum der holder med klubben pga. tradition og Brixtofte.
