Jeg sidder selvfølgelig ikke her på bold.dk og skriver hvem der har sagt hvad, men jeg kender flere familier, som har haft børn på eliten i FCN, som har haft meget dårlige oplevelser. Det kan du så sige at det har du også hørt om Lyngby osv. Det ændrer bare ikke på at I starter meget tidligt med jeres børne-elite og tilgangen bryder jeg mig ikke om og jeg tror måske det kan give bagslag, men det sidste er gisninger.
Umiddelbart er det vel også det, der kræves for at lykkes med at udvikle talenter i europæisk topklasse, hvilket er målet for FCN. Dette sker så, mens man stadig fokuserer meget på det enkelte barn og legen i sporten.
Selvfølgelig vil nogle få ikke kunne klare presset (hvilket man ser rigeligt med historier om alle steder) og nogle få vil også gå derfra med et negativt syn på det de har været igennem og en skuffelse over, at man ikke kunne klare sig igennem nåleøjet.
Dette vil ske i alle klubbers akademi, og der er kun én vej udenom. Det er slet ikke at have et akademi. Så mener på ingen måde at FCN kan klandres over det.
Ved godt, det ikke lige er dig der har nævnt det, men der render faktisk et rigtigt godt eksempel på at FCN ikke bare er en talentfabrik der kun har til formål at spytte talenter ud. Han hedder Jonathan Amon - han kom til FCN som 18-årig og startede som lyn og torden. Herefter har han stort set været skadet indtil han som 24-årig skiftede til Lyngby efter flere kontraktforlængelser.
Havde FCN ikke fokus på mennesket bag talenter var han jo opsagt samarbejdet efter første kontrakts udløb. Her valgte man dog at fortsætte med at behandle hans skader, indtil man kunne sende ham godt videre.