Redigerettors 5. okt 2023
Det er ikke så tit jeg er på stadion mere, men sikke en aften af vælge at være det. Fed, fed kamp.
Jeg skrev inden kampen, at jeg ikke turde oddse på den fordi FCN så ud til at være gået i stå og de 12 x bulgarske mestre i gang med deres 12. gruppespil i træk lignede en voldsom mundfuld. Men hvor er det dog fedt at tage fejl til tider.
Jeg tror, at min foreløbige konklusion må være, at FCN kan spille fuldstændigt forrygende mod hold der rent faktisk vil spille og ikke bare parkerer bussen. Til gengæld står man ret famlende over for hold der parkerer bussen, og har ikke fundet en måde at dirke det op på endnu.
Så var det premiere med det første europæiske gruppespil nogensinde i Farum - og hvilken premiere. FCN har aldrig før i Superligaen el. Europa scoret 7 mål i en kamp. 7-1 er den største sejr nogensinde for FCN (bortset fra Pokalen).
7-1 til FC Nordsjælland er desuden den største sejr i gruppespillet i Europa Conference League historien (tidligere indehaver var Bodø/Glimt der vandt 6-1 over Roma).
Så skal man huske på at Ludogorets rent faktisk vandt 1-0 ude over Ajax for få uger siden.
EDIT:
Så skal det da lige med at Nygren har scoret ikke mindre end fire mål i denne uge. 2 i reserveholdskamp i mandags og to i dag. Man burde sætte ham i start-11´eren mod OB på søndag, så han kan udnytte stimen og komme op på seks på en uge.