Snak

Mere indhold efter annoncen
Hej

Jeg har heller ikke en analyse af jeres spil.

Venlig hilsen
Boomer by proxy. Synes en stork er grim med langt næb.
Jeg tror bare vi må konstatere at vi hverken har den trupmæssige bredde eller den mentale (bånd)bredde til at spille i 3 turneringer…

Spillerne virker mentalt trætte og spiller uden det sædvanlige initiativ.

Lad os håbe vi kan fedte 3 point hjem imod OB. Vi skal slå AB over 2 kampe og så håbe på et mirakel i Conference.
Så skal vi på vinterpause og reflektere over de dyrt tjente lærepenge i denne halvsæson 😊
Tak Svoger
Jeg var eddermaneme optimist i august. Fantastisk spil, fantastiske signinger og FCN lignede en alvorlig udfordrer til mesterskabet - det virker meget længe siden.

FCN har den 3. mest værdifulde trup og det 4. største spillerbudget + den største investering i talentudvikling og Superligaens største trænerstab, så man skulle tro, at FCN kunne præstere bedre.

Det er dog kun to år siden at FCN var helt til rotterne, man rodede rundt på en 9. plads, kvaliteten ganske enkelt var for lav og spillerbudgettet kun det halve af hvad det er nu og man flirtede med nedrykningsstregen.

Der er måske grænser for hvor hurtigt træerne kan nå op og gro ind i himlen.? Der er ikke europæisk erfaring, det er en meget ung og uerfaren trænerstab hvor eneste internationale erfaring og erfaring i et så presset program velsagtens udgøres af Essien + lidt fra Ingvartsen og Kian H. Stadig er det Superligaens yngste trup.

Det kræver velsagtens mere end to år at bygge en klub der slås med for lav kvalitet og nedrykningsstregen op til at være en mesterskabskandidat, begå sig i Europa og spille tre turneringer - endda med Superligaens yngste trup (og formentlig også trænerstab).

Så måske er det blot ganske realistisk at FCN ligger hvor man gør nu?

Mine bud kan vel være lige så gode som andres men, ligesom man har erkendt, at der skal nogle erfarne kræfter ind med noget rutine som de unge spillere kan støtte sig op ad, så skal der det måske også i trænerstaben? Alternativt er jeg bare helt ude i krogene og lede efter en forklaring på hvordan holdet med det materiale og potentiale kan præstere som det er tilfældet lige nu.

Så vil jeg lige understrege at jeg er fan af Hoffmarskallen som træner.
Jeg vil sige at vi har et hold, der burde præstere meget bedre end de gør.
Når de ikke gør det, kan det skyldes fysisk og mental træthed, Selvtilliden der har lidt et knæk, intern splid på holdet, En træner der har svært ved at være tydelig i måden man vil spille på, ren og skær uheld til tider og meget andet.

For mig at se, så ligner holdet ikke et, der har troen på den, når de går på banen. Trods den gode defensiv, får man ikke brugt stabiliteten dér fremad.
Det er vel normalt at man kan have en angriber som har en dårlig periode, men her snakker vi jo om 4-5 angribere som har svært ved at score mål i øjeblikket.

Og det hele falder tilbage på de famøse sidste procenter. Det der er forskellen på om man vinder det hele eller taber det hele ligger i ganske få procenter. Procenter som kommer og går med selvtilliden. Har man selvtillid og føler det kører for holdet, så er det selvforstærkende og selv de mest håbløse skud ender med at gå ind. Omvendt ser vi nu, over en lang periode, at vi ikke har troen og dermed mister de sidste procenter. Det er ofte lige ved og næsten, men vi formår bare ikke at putte den ind.

Og jeg er ikke meget for at tale om uheld i fodbold. I hvert fald ikke over en længere periode, men det er da også uheldigt at målet i går bliver annulleret. Det er en våd og kuld klud i hovedet på et hold, som kæmper med det i øjeblikket.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vi er bare ikke kyniske nok. Fjerner man kampen i går og mod Midtjylland, så vores xg bedre end modstandernes i vores kampe.

Det skal nok komme.
Hvis Johannes og resten af trænerteamet læser med her, så får i lige en guide til, hvordan vi kan vinde nogle kampe snart

1. Giv Ingvartsen en pause - Han er forfærdelig i kombinationsspillet, har dårlige førstebøreringer som hæmmer intensiteten i angrebene og vinder ingen dueller, da han aldrig kommer først på bolden - Harder var mere intensiv de latterlige 5 minutter han fik
2. Lad være med at spille Nygren på midtbanen, han har hverken overblik eller teknisk niveau til det - Lad ham blive på højrekant eller angriber
3. Lad være med at vente til en times spil med at sætte Schjelderup ind - Han er den absolut mest boldintelligente spiller, også når han ikke er på topniveau. Han skal bare spille offensiv midt hver gang, da vi ikke har brug for tre halvdefensive midtbanespillere inde, og især ikke når nu defensiven er så god
4. Det er fint Svensson tager dybe løb ind i halvrummet, men når han viser sig for lille i duellerne hver gang i går, kunne det være man skulle lave nogle justeringer, i stedet for at blive ved med at håbe på det lykkedes på et tidspunkt
5. Lad være med at prøve Osman på højrekant - DET KOMMER IKKE TIL AT VIRKE
6. Brug hele truppen - Det var tydeligt hverken Villadsen eller Dio var klar til at spille i dag - De var blinde passagerer. Hey og Zertdemir havde klaret det mindst ligeså godt fra start af

Og lad os så smadre Fener på torsdag!
@FCNGULD
Du har fuldstændig ret i at vores underliggende parametre viser vi har spillet godt og har haft chancerne til at vinde flere kampe. Jeg er dog ikke helt så positiv som dig, idet jeg synes vi er ved at lave en omvendt AGF fra forårssæsonen, hvor de spillede dårligt og vandt og så stille og roligt fik selvtillid og deres præstationer også fulgte med.

Vi har rigtigt nok haft fine præstationer, men efterhånden som resultaterne er udeblevet er vores præstationer også dykket. Og nu skal holdet simpelthen få det bedste ud af de sidste par kampe før vinterpausen forhåbentlig giver god tid til at komme tilbage på sporet.
Her er jeg dog enig.

Vi kan jo passende vinde resten af kampene i år.


Gladsaxe har rykket kampen, så den nu ikke spilles på deres ellers normale hjemmebane.
Jeg er klar over at man skal have ja-hatten på og skærme sine spillere, som træner, men....

Hoff er glad for at holde nullet og siger at kampene mod AGF altid er tætte.
Men vil man være på niveau med AGF eller vil man gerne tage skridtet op og udfordre FCK i guldkampen?

I de sidste 10 kampe har vi en målscore der hedder 17-9. Vi har vundet 5 af dem og tabt 3.
Det er på tværs af turneringer.

Ser vi udelukkende på superligaen, så har vi de seneste 10 kampe kun formået at vinde 2.
5 af dem har været uafgjort og målscoren er 7-8.

Vi skal vist være lykkelige, hvis vi formår at holde os i top 6 til foråret. Og det med en af de trupper der har været størst forventning til.
Jeg synes det er en skam, hvis vi ikke kommer i europa næste år.
Annonce