FCN i medierneRudi Dalsgaard på sn.dk med en længere artikel med interview med Hoff Thorup og Conrad Haarder. Artiklen indikerer, at det godt kan være at Conrad Haarder i nogle kampe kan nappe pladsen fra Ingvartsen. Desværre som betalt info men, der kan købe adgang for kr. 39 i to måneder:
https://www.sn.dk/furesoe-kommune/topscorer-maatte-se-paa-kan-baenke-alle/Et par klip:
Vi kan sætte alle af, hvis det giver mening. Man har ingen fordel, fordi man hedder noget frem for noget andet, siger cheftræner Johannes Hoff Thorup om den bemærkelsesværdige beslutning.
- Man skal gøre det godt og præstere, og vi vælger de spillere, der er bedst til at skulle spille den pågældende kamp. Det handler om præstationer, træningsindsats og momentum - mange forskellige ting. Navnet er ikke et af parametrene.
...
Situationen er meget lige oppe foran. Conrad har været rigtig god i opstarten og har været det i noget tid. Så det ville være forkert af mig ikke at give ham chancen i nogle af de her kampe, siger han.
- Han scorer jo næsten hver gang, han kommer ind, så det ville være dumt af mig ikke at give ham spilletid.
...
Jeg har lænet mig meget op ad Marcus Ingvartsen, som har lært meget fra sig. Det har jeg prøvet at tage til mig, mens jeg også har været i en god udvikling. Den er fortsat, og jeg har arbejdet stenhårdt. Så jeg har haft en god fornemmelse og synes selv, jeg har vist mig godt frem. Jeg er et godt sted lige nu, siger Conrad Harder.
...
Johannes Hoff Thorup nedtoner selv beslutningen om at bænke Marcus Ingvartsen i den sidste test.
- Jeg kan godt høre udefra, at der er mange spørgsmåls omkring, hvordan startopstillingen ser ud til den første kamp. Men når det hele går i gang igen, så kommer vi til at rotere helt naturligt - også på grund af skader og karantæner - så vi kommer til at have en stamme på 16-17 markspillere, der alle ligger tæt, siger han, men vil dog gerne sætte lidt ord på sin 18-årige ungdomslandsholdsspiller.
- Han er virkelig pågående, stærk fysisk og tror på alle indlæg og løse bolde i feltet. Han afslutter godt og har en evne til næsten altid at kunne komme frem til et eller andet - uanset hvordan kampen ellers forløber. Og det er ikke nogen dum egenskab at have, når man er angriber.
Min peronlige vurdering af Conrad Haarder er er han er en pågående, uortodoks og selvisk angriber med er arbejdsraseri og som samtidig skyder på alt. Der er lidt "flue i en flaske" over ham. Når nu FCN har svært ved at komme igennem hold der parkerer bussen kan han være et godt kort at have til at supplere det polerede spil som ikke har kunnet nedbryde lavtstående hold.
Stadig er han dog ung og træffer en del forkerte beslutninger og mod topholdene der ønsker at spille fodbold vil jeg mene, at han nok stadig vil komme til kort i sammenligning med Ingvartsen. Men fantastisk hvis vi kan have to 9´ere med forskellige kompetencer som kan supplere hinanden. Det er ikke ligefrem hverdag i FCN.
Det internationale Akademi (IA) som jo består af de bedste fra RTD kombineret med de bedste FCN U19 har været samlet i Farum nogenlunde siden nytår. FCN er Nordkoreansk lukkede omkring holdet men, det er blevet til kampe mod 1. hold fra Kolding, Fredericia, Århus Fremad og desuden kampe mod Lyngby og FCK U19. Holdet netop ankommet til La Manga hvor de skal være på træningslejr og spille mod internationale hold. FCN offentliggør ikke resultater men jeg
mener at man har vundet over alle holdene bortset fra FCK hvor det vistnok blev til et 5-4 nederlag. Der skulle særligt være en enkelt af IA-drengene der ser vanvittig ud - som noget a la Kudus/Kamaldeen.