Tak til Amarone Bold for at fortælle om Wild Tigers. Oven på de sidste ugers fandiskussion, så lyder det til at de godt kunne bruge flere i Wild Tigers som jo stemmen for os fans - både overfor klubben, men også til kampe.
Udvalgte nyheder om FCNFlere har på det sidste nævnt Rygaard som en spiller der har rykket sig. Det er der faktisk en årsag til, og det kan også måles fortæller Frederiksborg Amts Avis på
https://sn.dk/Sport-Nordsjaelland/Rygaard-har-sat-farten-op/artikel/918853 - desværre bag betalingsmur, men der kan købes adgang for kr. 25. Den pænt lange artikel fortæller at Rygaard bl.a. har sat personlig rekord i sprint og at spillerne måles på en lang rækker parametre og her er der fremgang over stort set hele linien for Rygaard. Køber man adgang kan man jo samtidig nyde både kampreferat og analyse af EFB-kampen.
Tipsbladet har rykket FCN fra nr. 4 til nr. 3 på sit powerrankingbarometer.
Tipsbladet har to FCN-spillere på deres "rundens hold":
Central midtbane: Mikkel Rygaard, FC Nordsjælland
Har startet foråret glimrende med både mål og assists, og mod Esbjerg sparkede han sikkert bolden i nettet, da FC Nordsjælland fik straffespark mod Esbjerg. Han er blevet en playmaker-type for FCN, og Rygaard har en stor andel i, at holdet fra Farum har åbnet foråret med sejre i de første tre kampe. Sejre, der betyder, at holdet har spillet sig ind i top seks-spillet.
Venstre midtbane: Mikkel Damsgaard, FC Nordsjælland
Flot, flot hælaflevering til Mohammed Kudus´ mål til 1-1 mod Esbjerg i opgøret, som FC Nordsjælland vandt med 2-1. Viste igen fantastiske takter, og han tager mere og mere ansvar for FC Nordsjælland. Er en begavet og klog spiller med masser af teknik og for tiden også selvtillid, og Damsgaard er vel en af Superligaens mest yndefulde spillere at se på.
Damsgaard er også på rundens hold hos EB. Rygaard og Thycosen er på superligaens oficielle hold på superliga.dk
fodboldforpiger.dk fortæller at FCN har inddraget nogle hotelværelser på hotellet og indrettet disse til kollegieværelser samt ansat en "mor" der tager sig af spillerne, ligesom der er en række sociale aktiviteter for spillerne. Spillerne der bor på kollegiet får som en del af pakken 3 måltider om dagen.
https://www.fodboldforpiger.dk/2020/02/u16-landsholdsspiller-rykker-fra-viborg-til-fc-nordsjaelland/?fbclid=IwAR3FsmDTGxZNKUsCuh7rfoLjwpc5mkL4Vd4X26HAMWS6aijNM64FD1-jMhg EB skriver om EFB-FCN:
DET LÆRTE VI AF KAMPEN
1FCN kan også vinde ved at spille mere primitivt fodbold på en tung bane.
2Esbjerg manglede power i front - og fik derfor ikke skabt de store chancer.
3Mikkel Damsgaards blik for spillet er bare unikt.
FCN´s letbenede hær af teknisk begavede spillere kan byde på masser af spillemæssig kvalitet. Det er velkendt. Men i går beviste holdet, at det også kan fighte sig til en sejr på en svær bane. Et bevis på, at der er mere end plastik-kvalitet på holdet, der helt sikkert også vil pynte på medaljespillet. Og under alle omstændigheder sørge for at bidrage med underholdning og fodboldmæssige detaljer, der ikke er svære at nyde, selv om det sker på en våd og kold vinter/forårsdag.
Glem ikke at tjekke FCN.dk el. app´en - det funker igen, efter af FCN er begyndt at kommunikere fodbold - flere spændende historier.