Redigeretsøn 24. maj 2020
Kampen
Med kampreferater fra både HB Køge og Frederiksborg Amts Avis vil jeg fokusere mest på ting som disse ikke kommer ind på, ud fra min subjektive holdning (som jeg dog forsøger at gøre så objektiv som muligt).
Overordnet set var der væsentlig mere kampform og intensitet over FCN end i sidste interne træningskamp - det var et stort skridt truppen havde taget på en uge. Presset fungerede dog ikke og HB Køge kunne rimeligt problemfrit spille sig ud af det. Som sn.dk skriver var det "de små ting" der ikke rigtig lykkedes, for FCN kom egentlig frem til tilstrækkelig chancer og positive situationer, men lykkedes altså ikke med mere end et enkelt mål.
Var jeg HB Køge fan ville jeg til gengæld være positiv overrasket. Personligt tror jeg nok, at jeg vil smide lidt mønt på dem på oddset i de første par kampe. HB Køge lignede i øvrigt rigtig meget et tidligere FCN med nogle erfarne spillere suppleret op med til-overs-talenter fra BIF, FCK (og nu også FCN). Det gav jo som bekendt FCN et mesterskab i går for 8 år siden. Det var ligeledes en teknisk spillestil med meget spil langs græsset - sympatisk fodbold. Det har også nok spillet ind på kampens forløb at HB Køge havde 5 tidligere FCN-spillere i truppen og Morten Karlsen som tidligere træner, så et hold der var godt indstillet på FCN og så afgjort gav en kvalificeret modstand.
Alt andet lige burde FCN dog have fået mere ud af kampen, men de små ting der skulle gøre forskellen fungerede ikke tilstrækkeligt. Det kunne godt have været endt 3-1 i stedet. Havde FCN nu haft en træningskamp mere mod en bedre modstander havde jeg ment at den burde være der. Nu afhænger det af hvor eget holdet kan løfte sig i den sidste uge og hvilken forfatning SIF er i.
1. halvleg:
I første halvleg stillede FCN således op:
Peter Vindahl Jensen
Kian Hansen - Abdul Mumin - Ulrik Yttergård Jenssen
Mads Døhr Thychosen - Mikkel Rygaard - Tochi Chukwuani - Mohammed Diomande
Mohammed Kudus - Oliver Antman - Kamaldeen Sulemana
Tochi, som jeg personligt har store forventninger til skal bringe farten i spillet op på midtbanen, blev ikke iscenesat så meget som på ungdomsholdene, måske fordi de øvrige ikke er vant til at spille med ham. Det kunne ligne at Mumin havde fået lidt carte blanche til at forlade sin plads i nogle tilfælde - her sprang Tochi i stedet ind på hans plads. Kudus lå på en lidt uvant position som højre wing, men trak dog rigtig meget ind i banen mens Thycosen delvist overtog hans plads. Thycosen var formentlig MOM i 1. halvleg. Jeg har ikke været så begejstret for Thycosen som andre, men han virkede lige et niveau over resten af banen og spillede imponerende. Kudus var ligeledes på et højt niveau, men virkede meget alene og uden tilstrækkelig opbakning. Antman havde rigtig hurtige fødder, men mangler - Meiner Meinung nach - noget tyngde for at udfylde 9´er positionen, men spændende ser han ud, jeg så dog gerne at han snart fik bygget noget mere på.
HB Køge havde ikke færre end 4 tidligere FCN-spillere i start-11´eren:
Kevin Ray Mendoza
Mathias Høst - Marian Huja - Magnus Wørts - Marc Gundelach
Tobias Christensen - Magnus Häuser - Martin Vingaard - Liam Jordan
Martin Koch - Jacob Johansson
Herudover havde man den tidligere FCN-spiller Staphan Petersen på bænken. HB Køge har i øvrigt indgået et samarbejde med den ghanesiske klub Inter Allies, i den bedste ghanesiske række, og havde derfor også en enkelt ghanesisk spiller på bænken.
2. halvleg
Til 2. halvlegs start skiftede FCN kun Villadsen for Thycosen (Thycosen var lidt småskadet i sidste uge). Herudover blev foretaget flg. udskiftninger: Peter Vindahl Jensen (68: Nicolai Larsen) - Kian Hansen (85: Maxwell Woledzi), Abdul Mumin (85: Ivan Mesik), Mikkel Rygaard (73: Abu Francis), Mohammed Diomande (64: Joachim Rothmann) - Mohammed Kudus (85: Martin Frese), Oliver Antman (85: Ibrahim Sadiq), Kamaldeen Sulemana (64: Mathias Rasmussen)
HB Køge skiftede 9 spillere i det 81. minut og var altså i noget der lignede deres optimale start-11´er indtil da.
FCN satte sig væsentlig mere på kampen, havde rigtig meget boldbesiddelse og burde have scoret et par mål, men brændte på det skammeligste. På den anden side set havde HB Køge også en god mulighed der dog løb ud i sandet. Presset fra FCN fungerede endnu dårligere. FCN var dog klart det bedste hold. Da HB Køge skiftede 9 mand kom de igen ind i kampen og havde kortvarigt et overtag.
3. halvleg
FCN stillede således op - ingen udskiftninger i løbet af 3. halvleg:
Nicolai Larsen
Maxwell Woledzi - Ivan Mesik - Clinton Antwi
Oliver Villadsen - Abu Francis - Martin Frese - Mathias Rasmussen
Andreas Bredahl - Joachim Rothmann - Ibrahim Sadiq (muligt at jeg har byttet rundt på enkelte)
HB Køge skiftede målmand og derefter en enkelt mere i 122. minut - hvor den tidligere superligastjerne Eddie Gomez kom ind.
Kampbilledet lignede de to forrige halvlege med FCN som dominerende, men et lavere niveau på kampen. HB Køge levede mest på kontra og dødbolde. Igen brændte FCN en del chancer og muligheder. Der var flere fra FCN der bød sig til som gode substitutter. De jeg bemærkede mest (muligt at jeg har overset nogle) var Villadsen der så ud til at have hævet sit niveau samt Mesik der igen spillede med stor ro og autoritet.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"
Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.