.
.
Flemming Pedersen er cheftræner i FC Nordsjælland og få mennesker har mere forstand på fodbold end ham. Men han er ikke som Superligatrænere er flest. Efter kampen, som hans hold havde tabt forholdsvist klart 1-2 og dermed led et stort knæk i bronzejagten, var han et stort smil da han mødte pressen.
Han fortalte glædeligt om, at udviklingen sådan set ikke kom bag på ham, fordi kampen var en kopi af de seneste mellem de to hold som AGF også havde vundet. Men i stedet for at ændre taktikken insisterede han på, at FC Nordsjællands unge spillere skal blive endnu bedre til at spille på den måde, de gør - med hurtige, korte afleveringer - i stedet for at forfalde til for eksempel at sparke lange bolde.
Ja, han var faktisk kun glad for modstanden, fordi som de siger i FC Nordsjælland, så er deres modstander deres hjælper til at blive bedre.
Det var svært at spore en bitterhed over nederlaget hos Pedersen. Ikke at det skal misforstås med, at han ikke ønsker at vinde. Fordi det gør han. Han ser det bare i et større perspektiv end de fleste. Og så viser han det på en anden måde end de gør i AGF.
I Aarhus-klubben er ledelsen i disse coronatribune-tider efterhånden blevet kendt for sin måde at kommunikere på under kampene, der let kan høres.
Sportschef Peter "PC" Christiansen og direktør Jacob Nielsen holder ikke igen med gode råd og deciderede opfordringer fra tribunen. De skråler af fuld hals og skåner ingen. Er du god nok, er du gammel nok - også til at få en skideballe når du ikke gør det godt nok.
Og var det AGF, der havde tabt på den måde, FC Nordsjælland gjorde onsdag, så var der med garanti ingen i den århusianske lejr, der så meget som havde trukket på smilebåndet. Alle havde nok snarere dukket sig for den tordensky, der trækker op over både ledelse, medier og egne fans når holdet taber.
Jeg tror ikke rigtig på de her hanbavianmetoder med skrigende indpiskere.