Kan se at der går en del rygter på Simon Tibbling til FCN - Noget I har hørt om?
Det er et rygte der er bragt frem i BT´s transferpodcast om, at han var tæt på at skrifte til FCN sidste år. Der KAN godt være noget hold i det sidste år - og så alligevel ikke. Der var en chance for at Kudus var på vej væk sidste år. Han ville umiddelbart ikke forlænge kontrakten sidste år og FCN accepterede derfor et bud fra Everton. Imidlertid ville Everton leje ham ud til en hollandsk klub, hvilket han ikke var interesseret i, og han forlængede derfor kontrakten. Desuden var Rygaard utilfreds med spilletiden og AGF luftede interesse for ham. Såfremt man havde mistet både Rygaard og Kudus kunne det godt ligne at man kunne være interesseret i Tibbling der ville være en spiller der ville passe godt ind på midtbanen. Imod taler, at han sidste sommer var vurderet til 2,5 mio. Euro og det ville være 2,5 x transferrekorden i FCN og, at han i BIF får en løn på over 200.000 og nok ikke var interesseret i en lønnedgang.
Tibbling har nu 1 år mindre tilbage på sin kontrakt og har ikke spillet i stort set et år. Mister vi både Kudus og Kofoed i kombination med at prisen på Tibbling er faldet væsentligt og, han er villig til at at sluge en lønnedgang på 50% kunne han selvfølgelig godt være interessant. Tibbling er i dag vurderet til 1,6 mio. Euro, hvilket stadig ville være 60% over den hidtidige transferrekord. Umiddelbart har vi dog stadig Jaxe, Abu, Antman, Diomande, Tochi til at spille pladsen, samt hvad der måtte komme fra U-19/RTD.
Hvad angår Tochi har jeg en højere mening om ham i forhold til de fleste herinde. Han regnes som det måske største talent der er kommet igennem FCN´s akademi. Han er - Meiner Meinung Nach - på niveau med Kudus og regnes som værende mindst lige så god som Rasmussen der blev solgt til Ajax for + 3 mio. Euro for et års tid siden. Jeg ser problemerne omkring ham på superligaholdet, mere som at spillerne omkring ham ikke er vant til at spille så hurtigt som ham og ikke forstår hvor hurtigt han egentlig kan spille. Altså skal han blot spilles ind på holdet. Trods min erklærede beundring og kærlighed til Adu, så jeg heller Tochi på holdet - hvilket siger ikke så lidt.
Om Kofoed:
Han er og vil også i næste sæson blive en vigtig spiller for holdet men det er klart at hvis vi får et godt bud på ham dvs. 40+ mio så tror jeg at man slår til.
Tipsbladet har vurderet spillerpriser før og efter Corona og skriver om prisen på Kofoed: Gammel pris: 25-50 - Ny pris: 15-30. Jeg tror på den baggrund ikke, at der kommer et bud på +40 mio. for Kofoed.
Revisionsfirmaet KMPG har forleden været ude med en større rapport om værdifastsætning af klubber i de 5 store ligaer og her er værdien post-corona gennemsnitlig sat 25% lavere end pre-corona. Man må formode, at priserne på spillere alt-andet-lige er faldet mere end dette da klubberne er presset på deres likviditet.
så er der en ret spændende type i Hektor Højbjerre-Thomsen som for mig hidtil har været ukendt men som ser overordenlig spændende ud. Jeg tænker at han muligivs har turneret med det internationale akademi?
Det internationale akademi har ikke spillet kampe siden vinteroptakten da alt har været lukket ned pga. Corona. RTD-spilleres ophold i Farum har også været aflyst. Det internationale Akademi har dermed de facto været lukket siden vinter.