@afløseren
...men jeg tror, at ledelsen i FCN har været ligeså tvivlende omkring hans talent som os fans. Derfor er det vel et kalkuleret sats fra klubbens side, som så er faldet ud til Mumins fordel
Jeg tror heller ikke er ledelsen er tilfredse med forløbet. På banen er det nogengange "stolpe ud" og sådan er det nok også udenfor banen i en situation som denne.
Som følger af FCN er det naturligvis noget som stikker lige ind i hjertet. Den ene dag glæder vi os over at vi har en spiller som begynder at udvikle sig markant og kort efter erfarer vi at spilleren ikke ønsker at fortsætte i den klub som igennem 4 år har investeret spilletid og resourcer i ham. Jeg vil lige sige at jeg ikke bebrejder Mumin noget. Så vidt jeg ved har han opført sig eksemplarisk hele vejen igennem og opfyldt den kontrakt som han har forpligtet sig til og hvis FCN ønsker at forlænge hans ophold er det ene og alene klubbens ansvar at fremlægge en kontrakt og evt. udarbejde en plan som spilleren kan se sig selv i.
Et er at en spiller siger "nej tak" til at forlænge en kontrakt. Det er hvad der sker fra tid til anden. Noget andet er hvordan klubben håndterer situationen efterfølgende. Jeg tror vi er en del som undrer os over hvorfor at en spiller som ikke vil forpligte sig til klubben trods det fik så meget spilletid som det var tilfældet med Mumin i denne sæson. Mit gæt er at klubben blev nødt til at bruge ham da vi i sommers stod i en situation hvor vi havde solgt 3 mere eller mindre faste spillere i forsvaret og da FlemmingP tilmed gik over til at spille med 3 centerbacker så var vi nødsaget til at bruge Mumin. Tilmed skete der det at Mumin pludseligt begyndte at udvikle sig positivt og derfor tiltrak sig interesse fra andre klubber. Dette har sandsynligvis gjort kontraktforlængelsen endnu sværere og jeg tænker at Mumins agent har rådede ham til at afvente situationen da dette ville bringe ham i en gunstig forhandlingssituation som "fri på markedet" denne sommer.
Jeg vil lige understrege at ovenstående "rekonstruktion" er det rene spekulation og gætværk fra min side. Uanset hvad der er sket så er det bare træls.