Spekulative tanker omkring en mulig justering af "FCN-modellen"Forsvarsspillet kræver, som jeg ser det, noget mere rutine for at fungere. Her kan FCN-modellen godt se ud til at komme til kort.
Jeg hælder lidt til samme konklusion. Det er i hver tilfælde en udfordring.
Jeg tror mest af alt at det handler om at have en forsvarskæde hvor relationerne er på plads og at kæden dermed er afstemt. Det gør det iøvrigt også i de andre kæder men forsvaret er holdets fundament så det er der hvor det har den største konsekvens når vi ikke er afstemt.
Heldigvis så er "FCN-modellen" en størrelse som man kan justere på hvis man på et tidspunkt finder ud af at visionen ikke kommer i mål som forventet. Med det mener jeg at det rent praktisk ville være muligt men det kræver naturligvis en ledelsesmæssig vilje som godt kunne være en udfordring når man betragter de ideer Tom Vernon har.
Jeg tænker at man simpelthen kunne gøre en undtagelse omkring de hurtige salg af feks. center forsvarene hvor man derved holder på dem længere så relationerne i den kæde forbliver skarpe i flere år end hvad vi idag. Rent økonomisk vil det formentligt ikke have den store betydning hvis vi isoleret betragter de manglende transferindtægter som det vil medføre. Klubben er primært gearet til sælge spillere med offensive kvaliteter da det er dem som "markedet" betaler mest for og det gør at vi netop har bedre muligheder for at justere modellen i forhold til vores defensive spillere.
Hvis vi valgte sådan en løsning for at højne vores sportslige niveau generelt vil det på sigt udfordre os i selve rekrutteringsdelen. Nedsætter vi vores "flow" af forsvarsspillere i et forsøg på at styrke relationerne så vil det formentlig blive sværere for os at rekruttere top forsvarstalenter da deres udsigt til spilletid formindskes.
Der er også en udfordringen med at få forsvarsspillerne til at lave kontraktforlængelser hvilket man i nogen grad vil kunne løse økonomisk ved simpelthen at "overtale" dem med lukrative kontrakter. Dette vil nok være muligt med de fleste spillere undtagen dem som udvikler sig til at være store superligaprofiler på et tidligt tidspunkt.
Alt ialt vil det efter min (overfladiske) vurdering være muligt at justere "FCN-modellen" i overstående retning men det vil komme til at koste os lidt økonomisk men muligvis kun på kort sigt. For
hvis resultatet er at vi højner det sportslige niveau så vi pludseligt kvalificere os til Europa så vil det formentlig betyde at pengene kommer tilbage i form at større sponsorindtægter, større transferindtægter på de spillere vi sælger, øget fanbase, penge fra de europæiske turneringer etc.
Som sagt så er denne justering en mulighed men i første omgang vil man nok give den nuværende version af "modellen" en chance for at se hvor langt den kan tage os. Det er jo langsigtet strategi vi taler om og jeg vil tro at man først vil overveje sådanne justeringer hvis man efter en årrække kan se at udviklingen af vores sportslige niveau er stagneret og man iøvrigt har afprøvet andre tiltag uden held.