Frese eksperimentet på VB bør afsluttes efter den omgang mod Daramy. Hold da op en omgang. 2-1 målet er jo helt horribelt, han bliver helt kørt rundt.
Enig i at Freese ikke så godt ud i dag. Med i betragtningen bør dog tages at han var ladt meget alene og Diomande var elendig i sin opbakning. Han havde flere gange to mand at tage sig af og kom derfor på mellemhånd. Fordi det går dårligt i én kamp er det jo ikke ensbetydende med at man straks skal lave om på tingene. Freese er lige blevet kåret til bedste venstre back i Superligaen i september måned.
OG FÅ SÅ DEN VANDRENDE PIND VÆK FRA DEN DEF MIDT! Ned mod Tofod og Dio på den offensive, tak.
Jeg må indrømme, at jeg også har ret svært ved at forstå eksperimentet med Kofoed som offensiv og Diomande som defensiv. Det ville give bedre resultater og bedre spillere på begge positioner hvis man flyttede rundt.
"Der er berøring" undskyld, hold dog kæft din skide FCK kommentator. Der må godt være berøring i feltet - men det er selvfølgelig guden selv, Fischer i egen høje person, så det må man ikke.
VAR har spillet fallit. Der er IKKE straffe. Ud med VAR, så hellere de elendige dommere vi er vant til.
@JG - du kommenterer stort set altid på dommerne i alle kampe og kalder dem elendige og en skandale. I dette tilfælde tager du også fejl. Der er straffe og VAR får korrekt øje på det.
Og nu står Flemming og storsmiler igen efter et nederlag. Ny træner tak! Kom nu med en træner og nogle spillere, der brænder for sejrE og ikke bare er med for at udvikle... VI ER EN FODBOLD KLUB OG IKKE EN UNGDOMSKLUB.
Den her klub har udviklet sig til at være et projekt, hvor den enkelte spillers udvikling kommer før klubben og dens fans. Ikke overraskende vi ikke får flere fans
Ja, det havde virket meget bedre hvis han havde været vildt sur og råbt højt. Begge dele er nemlig rigtig konstruktivt. I øvrigt en fin analyse af Flemming P. Lidt overraskende at selv Stig Tøfting indrømmer det.
ON TOPIC
Det var en mere kontrolleret tilgang til kampen som FCK kom med i forhold til hvad jeg personligt havde forventet.
En lidt underlig kamp fra FCN´s side hvor spillerne virkede lidt nervøse og spillet ikke kom helt til at fungere. På positivsiden talte nogle gode offensive standardsituationer som jo ellers ikke er noget FCN normalt gør sig i og ofte har været kritiseret for.
Som i de sidste mange år er FCN ret så ustabile i de første 5-10 kampe. Mit personlige gæt inden sæsonen hed da også 4 point efter de første 4 kampe mod hhv. BIF, OB, Lyngby, FCK. Efter landskamppausen venter Randers og Horsens så mon ikke der kommer lidt flere point på kontoen og FCN kan kravle op i tabellen. I modsætning til de sidste år skulle der dog gerne til også at komme point mod top-6 holdene. Meldingen fra FCN har lydt på at man forventer at holdet skulle kunne spille for fuld intensitet efter de først ca. 7 kampe, så der kan man håbe på, at holdet har løftet sig.
Så kan jeg godt være lidt nervøs for kvaliteten af bænken og hvor meget vi har at skyde med derfra. Det ligner at der er meget talent, men jeg frygter lidt for den øjeblikkelig kvalitet ved flere skader på samme tid.