Snak

Mere indhold efter annoncen
Mit kursus var ikke fodboldrelateret, og jeg må tage på min kappe, at jeg ikke spurgte ind til det derude.

Det giver god mening, hvis den lige er blevet lagt - underligt, at der ikke har været mere fokus på det. De kæmpede også stadig med den, kunne jeg se.

Det var fedt at se, at mange aldersgruppe fik lov at spille på den.

Men den må være speciel i øjeblikket, da den er meget stiv i det, synes jeg.
Godsway kigger efter ny klub, men vil ikke væk for enhver pris:

https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/agent-kigger-efter-ny-klub-til-godsway-donyoh
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Interessant udmelding. Noget kunne tyde på at vi ikke skal regne med ham fremover.
Og så er det værd at bemærke hans agent siger, at han har været skadet de sidste par uger, hvilket kan forklare hans fravær ved kampene. Bare underligt man ikke melder ud.
FCN i medierne

Tipsbladet har en imponerende artikel på 3 hele avissider om Kian H´s skifte til FCN. En rigtig god artikel der kan anbefales. Et lille uddrag:

Mange ville nok kigge på tabellen og så sige, at det er et skridt ned at tage til Nordsjælland, men jeg trængte til nogle nye udfordringer og nye øjne til at se på mig. Selv om man er 30, kan man stadig udvikle sig på mange punkter. Jeg tror, jeg trængte til ny, frisk inspiration. Og der er i hvert fald frisk inspiration herovre hver dag. Tingene bliver gjort på en fed og anderledes måde. Man er meget mere involveret. Det kan godt være, ens mening ikke bliver den endelige, og det er stadig træneren, der bestemmer, men man har en del at skulle have sagt, og det kan jeg godt lide." " Jeg har været fire-fem år i det samme trummerum, de samme øvelser, den samme hverdag. Min tid i FC Midtjylland var helt fantastisk, men nogle gange er det fint at komme ud af sin comfort zone. Jeg tror nærmest ikke, jeg har haft den samme øvelse ude på træningsbanen, hvorimod jeg i Midtjylland kunne skemalægge ugen og vide, hvad vi skulle lave. Jeg har ikke noget imod Midtjylland som hold eller sted. Men der var for mange positive ting, som trak, til at jeg kunne sige nej til Nordsjælland," siger Kian Hansen.


Derudover har Tipsbladet også en tre-siders artikel om de tre musketerer i Brentford: Mathias Jensen, Marcondes, Nørgaard. Tipsbladet ligger inde i dagens udgave af Ekstrabladet. Det er værd at investere i Ekstrabladet i dag.

Jyske Vestkysten tipper at FCK vinder 2-0 i Parken på søndag med flg. begrundelse:

Den københavnske offensiv er vingeskudt på den grimme måde efter langtidsskader til både Jonas Wind og Dame N´Doye, og selv om klubben har handlet hurtigt, bliver det en udfordring at lave mål. Omvendt skal det være nok mod et FC Nordsjælland-hold, der med 10 point i seks kampe har fået et langt støre udbytte, end præstationerne har berettiget til. Det vender i Parken.


EDIT:
Tipsbladet har en grundig optakt til FCK-FCN og kommer med et lidt overraskende bud på resultatet på 1-1: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/optakt-fc-koebenhavn-fc-nordsjaelland-11

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
I forhold til Donyoh, så synes jeg virkelig han mangler at vise klasse over en længere periode - især hvis han skal til en bedre liga. Men nu må vi se, kan ellers normalt godt lide ham, så håber det bedste for ham
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Dejligt for Freese at være tilbage til dagens kamp. Jeg husker tydeligt hans debut 05.05.17. mod FCK hvor han endda var i startopstillingen til trods for at han stadig var U-19 spiller. Det lignede at FCK havde haft ham på taktikmødet, at der var en mulighed hvis man kunne kyse ham. Han så godt nok lille og spinkel ud og fløj helt vanvittigt rundt i luften et par gange efter at FCK´erne gik til ham. Det endte da også med en skade til ham i det 35. minut og siden da har han været skadet.

2 gange har han været lige ved at komme tilbage og har været med på reserveholdet, men har så fået tilbagefald igen og har altså været igennem lidt over 2 års skadeshelvede. Det blev kun til en enkelt reserveholdskamp i 17/18 og et par enkelte indhop i 18/19.

Han har nu været med i optakten og spillet reserveholdskamp samt en U-21 kamp mod Union Berlin.

NB! Dette er ikke en kritik af FCK. De gik hårdt til en spiller og lavede et par hårde frispark, hvilket er en del af fodboldspillet. Som jeg erindrer det faldt der et gult kort ved tacklingen der skadede ham, men jeg formoder da klart at intentionen ikke var at gøre ham til fodboldinvalid.

Men mon ikke Freese har en stor drøm om at komme ind og gøre det onde mod FCK i denne kamp? Trods skaden stak FCN ham iøvrigt en tre-års kontrakt en måneds tid efter.

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
FCN i medierne:

Når nu FCN ikke gider lave kampreferater i en ordentlig kvalitet mere, kan vi da heldigvis selv finde dem - Odense Q mod Farum/FCN:

https://www.fyens.dk/sport/Alvorligt-uheld-og-dumt-nederlag-Sort-dag-for-Odense-Q/artikel/3375144

Er der iøvrigt nogle der har en idé om hvordan U-19´s optakt har været, hvem de har spillet imod, resultater, startopstillinger o.l.? Jeg hørte fra en, der kendte en, der spiller på holdet at de bl.a. skulle have spillet mod HSV. Derudover er der kampen mod Union Berlin som omtalt tidligere i tråden - men resten?
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Smerte
Ja ærgerligt. God performance i første halvleg. Holdet gik dog helt ned fysisk de sidste 20 min. Kan ikke lade være med at tænke om holdets fysiske træning er afstemt ifht at ville spille så hurtigt og direkte i 90 min - ikke mindst over på Nelsons kommentarer om forskel i træningsniveau ved skifte til FCK.
Når man kigger på FCN´s startopstilling var de forreste 6 hhv. 19 - 19 - 19 - 19 - 18 - 20 og bagkæden 22 - 23 - 30 - 21. Skal man sammenligne var teenagerne bedre end de rutinerede.

En rigtig spændende kamp der bølgede frem og tilbage i de første 60 min. hvor det lignede sejren kunne gå begge veje. FCN er dog uheldige med et selvmål, et afrettet skud og et overset straffe på Atanga af Johnsson.

Da FCK satte Fischer ind og mandsopdække Jaxe samtidig med at presset fra de forreste blev slækket blev det dog tæt på et totalovertag til FCK. Resultatet i forhold til spil må på den baggrund velsagtens betegnes som ganske retvisende.

FCK er holdet som alle gerne vil måle sig op imod og der er det svært ikke at være optimistisk på FCN´s vegne når FCN med så mange teenagere i så lang tid kan spille lige op mod Danmarks bedste hold. Heldigvis er efterhånden alle på længerevarende kontrakter, så man kan håbe på at der kan holdes lidt længere tid på dem og FCN dermed kan kravle længere op i tabellen.

Papa spillede vel sin bedste kamp længe - det undrer mig lidt at han ikke blev kåret som MOM. FCN´s bedste synes jeg naturligvis nok var Sadiq og derefter Jaxe - indtil Fischer lukkede ham ned. Ingen tvivl om at Kian H er en dygtig spiller, håber at han snart får vist det mere i FCN og så er det måske på tide med Mumin i stedet for Yttergård. Forsvaret er ganske rigtigt det svage punkt hos FCN.

Enig i at det ser mærkeligt ud med fysikken. Jeg havde forventet at FCk kørte trætte til sidst og FCN blev det dominerende hold. I stedet gik det modsat.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Annonce