Det handler om at have en træner der tydeligt siger til spillerne efter dårlige præstationer, at "dét der, det er sgu ikke OK og det skal gøres bedre" og ellers give konstruktiv, men også kritisk, feedback - og ikke blot sige, at det var godt vi fik endnu en 17 årig i spil, så det er velsagtens en sejr for FCN, selvom vi blev kørt ud af banen.
Måden det sker på i FCN er som oftest ved, at spilleren sammen med en af trænerne gennemgår vidoeklip af præstationen i kampen. Her diskuteres og analyseres den enkelte spillers indsats. Det er såvel gode som dårlige præstationer. Efter en kamp mødes spillertruppen desuden til udvalgte sekvenser ved analytiker Birk hvor det gennemgås hvad der fungerede og hvad der ikke fungerede. Til tider kan der også op til kampe være en kobmination af udvalgte klip fra den foregående kamp og sidste kamp mod den kommende modstander hvor spillerne på baggrund af disse skal komme med oplæg til næste kamp.
I ungdomsafdelingen skal hver enkelt spiller efter hver eneste kamp monitorere og notere alle sine aktioner efter kampen. På den måde måles hver spiller individuelt på noget i stil med 30 forskellige parametre. Dette sammenholdes med deres fysiske aktivitet der måles ved GPS. Alle disse data tilgår trænerstaben der på baggrund heraf udarbejder individuelle træningsplaner for den enkelte spiller. Det kan f.eks. være noget med pasningssikkerhed, antal højintense løb, antal vendinger etc.
Superligaspillernes aktivitet monitoreres også, men mindre detaljeret, og spillerens udvikling og træningsplaner tilrettelægges også ud fra dette.
Spillerne får altså en lang bedre feed-back end hvis cheftræneren blot udvalgte enkelte ting til en enkelt spiller der ikke havde gjort det tilstrækkeligt. Man kan måske kalde det en Feed-forward i stedet.
I øvrigt så er det en træners ansvar at lede og guide, ikke at side og se på.
Fordi det altid er sådan man har gjort el.? Skal der kommes med detaljerede instruktioner i kampens løb og kommenteres på den enkeltes spillers indsats? El. lærer man mere af at gennemgå det når pulsen er kommet ned og man kan gennemgå det vha. videoklip.
Problemet er jo, at ansættelsen skete på baggrund af, at Hjulmand stoppede, hvorefter man bad Flemming tage over, selvom han ikke ser sig selv som en cheftræner . Derfor kan jeg kun se dette valg både for Flemming og FCN som et midlertidigt valg, før man finder den rette træner.
Man var jo klar over at Hjulmand formentlig ville stoppe. Da han stoppede nedsatte man et ansættelsesudvalg bestående af CV, Jan Lauersen og Flemming P. De to andre - samt Tom Vernon - opfordrede Flemming P til at overtage cheftrænersædet, hvilket han sagde ja til. Han var altså med til at ansætte sig selv. Men derfor kan det da godt være, at han på et tidspunkt i fremtiden vil have en anden funktion.
Spillet er ikke hvad det har været og gnisten er væk. Ved godt at materialet ikke er det samme, da vi sælger profiler kontinuerligt, men derfor skal spillet på banen med boldbesiddelse og det flotte spil, vi kender klubben for ikke stoppe.
Vi kan være helt enige i, at der pt. ikke spilles det fejende, flotte boldbesiddende angrebsspil som normalt kendetegner klubben. Jeg er dog ret overbevist om at det ikke skyldes en dårlig trænerstab el. dårlige spillere. Det skyldes dog nok mere den strategi som klubben har valgt med at være selvforsynende med spillere. Man har solgt de spillere som bandt offensiven sammen og kunne fodre de hurtige dribelestærke spiller i front (Damsgaard, Kudus - og nu også Rygaard desværre). Normalt er det sådan at man ikke erstatter spillere en-til-en, men at holdet udvikler sig ved at spillere i andre positioner vokser og tager over. I den konkrete sitauation har det dog ikke sket et udvikling blandt de øvrige spillere i angrebet til at tage over fra manglen af "det offensive es", hvorfor spillet pt. absolut ikke ser ud som det tidligere har gjort. Jeg er overbevist om, at FCN rigtig, rigtig gerne vil vende tilbage til det ægte FCN-udtryk, men pt. mangler man bare spillertyperne til det.
Jeg synes i øvrigt at det i den forbindelse er imponerende at trænerstaben formår at omstille holdet til mere resultatfodbold. I øvrigt kan alle vel godt være enige i at FCN er vokset i forsvaret. Men enig - det halter i angrebet. Jeg tror dog blot mere det er spillermaterialet der er årsagen - af samme årsag fatter jeg i øvrigt ikke hvorfor man lader Rygaard gå.
Jeg er fuldstændig uenig i, at det skulle dreje sig om "ny energi", "vindermentalitet", "ild i øjnene", "opgejling fra sidelinien". Det handler om et spillermateriale der pt. ikke er til at spille den ægte FCN-style. Man kan her bebrejde trænerstab og sportslig ledelse at de ikke har set hvilken vej udviklingen gik og, at de ikke har sørget for de rigtige spillerprofiler.