Snak

Mere indhold efter annoncen
@FCN

Som følger af FCN er det jo ret fedt at klubben kører som "not-for-divend" som nogenlunde skulle sikre at profitten bliver i klubben.
Er der nogen garanti for at man ikke på et tidspunkt ændre denne status?
Det ville være noget surt hvis man på et tidspunkt igen oplevede at ejeren tømte klubben ligesom det skete da AKP solgte klubben.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Sjovt at se at man prøver Tochi af lidt længere fremme på banen og super fedt at se Schjelderup på banen.


Tochi gjorde det godt mod Viborg, og han var tilpas på niveauet. Den fremskudte position gav ham også mulighed for at komme mere i boksen, hvor han er med i begge mål.

Kunne han være breakthrough player her i forårssæsonen?!?
@Juliosalinas

Not-for-divident er et meget vidt begreb. Du skal huske på at dividenter jo er det sidste i et cash waterfall.

Dvs. du bare kan give eksempelvis højere lønninger eller gøre andet så din profit bliver minimal alligevel. Ikke at jeg tror det sker, men man skal være meget OBS på småting.

Derudover, kan man sagtens lave et såkaldt shareholder loan fra et moderselskab (Vernon) til en datterselskab (i dette tilfælde FCN) så får man stadigvæk "dividenter" det er bare skjult som finansielle omkostninger.

Jeg tror du ved mere end mig om klubbens økonomiske sammensætning. Bare for at sige, at hvis man gerne vil have penge ud af klubben, kan det sagtens lade sig gøre - også i en not-for-divident organisation. Om de kan ændre det "label" ved jeg ikke.
@Julio

Som følger af FCN er det jo ret fedt at klubben kører som "not-for-divend" som nogenlunde skulle sikre at profitten bliver i klubben.
Er der nogen garanti for at man ikke på et tidspunkt ændre denne status?
Det ville være noget surt hvis man på et tidspunkt igen oplevede at ejeren tømte klubben ligesom det skete da AKP solgte klubben.


Jeg vil først lige understrege at det her med at AKP tømte klubben for værdier jo har noget at gøre med hvor meget de nye investorer ville betale for klubben. Havde de været villige til at betale kr. 50 mio. mere, så havde AKP jo trukket 50 mio. mindre ud. FCN var godt polstret da AKP ejede klubben. Denne polstring var de nye investorer ikke villige til at betale for, derfor trak AKP det ud. Det har været aftalt i forbindelse med salget og AKP har derfor ikke gjort noget forkert. Som fan var det selvfølgelig surt at se en rig klub, pludselig blive mindre værd. Det skyldtes dog den pris RTD ville betale for klubben og fjernelse af klubbens kapital har helt sikker været aftalt i handlen og Tom Vernon vidende herom.

Når klubben kaldes "not-for dividend" og ikke non-profit, skyldes det at klubben er registreret efter engelske not-for-dividend regler. Jeg har kun et overfladisk kendskab til hvordan disse regler er skruet sammen. Personligt ville jeg foretrække at klubben var en selvejende institution og blev registreret som en NGO, men jeg formoder at der ligger overvejelser bag som jeg ikke kender. Der er lempligere regler for hvordan et not-for-dividend selskab må bruge sine midler end et non-profit.

Jeg er ikke bekendt med om man kan lave om på not-for-dividend og derefter blot trække midlerne ud.

Mansour Group har en forretningsstrategi om langsigtede investeringer og har derudover også en ren filantropisk side. Jeg har dog svært ved at tro, at investeringen i RTD udelukkende er filantropisk. Det er rent gætværk, men man KAN forestille sig at formålet med investeringen eksempelvis vil give en rigtig stor goodwill i Egypten og smitte af på Mansourbrandet hvilket kan medføre en større indtjening i andre divisioner og åbne døre der ellers ville være lukkede. Man kan også forestille sig at når den næste "Mansour Group" vil investere i RTD - det kunne f.eks. være et asiatisk el. sydamerikansk konglomerat, vil RTD-Group være værdisat langt højere end det er tilfældet i dag. Det kunne medføre at den næste investor vil købe en del af Mansour Groups ejerandel til en højere pris, end hvad Mansour Group investerer. Der er således flere forskellige måder hvor Mansour Group kan tjene sin investering hjem igen, vel og mærke uden at trække penge ud af RTD Group.

Hvad jeg kan frygte er den udmeldte fokus på fodbold i England. Man KAN frygte at man i den forbindelse ikke ønsker at udvikle FCN til mere end en talentfabrik i top-6 men, at investeringerne i stedet lægges i England. Det vil dog ikke være en naturlov, at det ville se sådan ud, selvom der blev investeret i England.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
.
.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Bruges den nye Farum BK tribute trøje ikke som udebanetrøje?

Jeg håber det ikke det er den på billederne, den er da hyle grim.
Mine ydmyge tanker om hele den her "flere fans på stadion"-debat :

Der er gået rigtig mange ting galt i rigtig mange år. Bl.a. fanbaren som et nemt eksempel. Først havde man kælderen under hotellet. Så blev det rykket op i Bite, så rykkede det i kælderen igen, så tilbage i Bite osv. og det går bare ikke. Der skal være et eller andet fast holdepunkt hvor man kan opbygge noget kultur og traditioner. Så man har et sted hvor man mødes fast og det bliver en fast del af det ritual det er at gå til fodbold på stadion.
Så er der hele det her fokus på børnefamilier. Jeg er helt enig i at der er mange der ikke ville syntes det er særlig fedt at være omringet af stive idioter der gør dem utrygge, men på den anden side er der heller ikke særlig mange af de "hardcore", som typisk er dem der synger mest og højest, der syntes det særlig fedt eller cool at være omringet af 12-årlige børn. Jeg ved der har været vendt mange ideer og mange af dem har ikke været mulige at føre ud i livet af forskellige årsager. Jeg ved dog også at man pt leger med en tanke om opdele D-tribunen i flere afsnit så det bliver mere udtalt at det er en stemningstribune. Dog stadig med plads til familierne med børn, sådan lidt ala stemningsafsnit i midten på betonen, stemningsafsnit for sidende ved siden af betonen og familie-stemningsafsnit på pladserne tættest på langsiden. Imo er det en rigtig spændende ide jeg håber man arbejder videre med. Jeg kender flere der har oplevet at sidde på D-tribunen hvor folk har brokket sig over at de råbte for højt og så er det sgu ikke så mærkeligt der ikke er mere liv i vores tribuner. Selvom at alle skal have mulighed for at gå til fodbold og langsiderne altså er dyrere end D-tribunen, så skal D-tribunen være for dem der vil lave stemning og ikke bar dem der vil have de billigste pladser. Er der familier der kæmper med økonomien, så må vi finde en løsning på det.

I min optik er det slet ikke nogen svaghed at vi har så mange familier og børn på tribunerne, vi skal bare have fundet en vej på at vi får tingene til at spille på den rigtige måde. Selvom alle statistikker viser at det er sikkert at gå til fodbold, så er der stadig mange der syntes det er utrygt og imo har vi potientialet til at blive et sted hvor man kan komme og give den gas og have der sjovt, men i nogle trygge rammer.

Og apropos hele fan-snakken, så vil jeg da selvfølgelig lige opfordre alle til at melde sig ind i Wild Tigers. Selv hvis man ikke er den store stemningsskaber der har det bedst på langsiden og foretrækker sofaen frem for bussen når vi spiller på udebane, så man jo stadig med til at støtte stemningen. Bannere, tifoer, flag, trommer, trommestikker osv er alt sammen noget der jævnligt skal skiftes ud og det er desværre ikke gratis.

Samtidig gør det jo også vores arbejde nemmere i forhold til hvad vi skal ønske af forbedringer for fansene når vi får inputs fra flere personer og det bliver nemmere at få gennemført nu flere folks stemmer vi har med i ryggen.

Og er man utilfreds med det arbejde WT laver, så kan man jo også selv være med til at ændre retningen man ønsker.

http://wildtigers.dk/?page_id=17
@AmaroneBold
Hvad koster et medlemskab?
Annonce