Snak

Mere indhold efter annoncen
OK - FCN er pt. ikke det hold der høster flest point, men er der et område hvor FCN er bedre end alle andre og, det er til talentudvikling. Der er en grund til at FCN er klubben der er rated højest i DBU´s talentsystem.

Dermed giver det ikke mening at sende unge talenter ud i tilfældige klubber med langt ringere træningsforhold i lavere divisioner. Selvfølgelig skal de træne i FCN hvor de får den bedste træning.

Der kan være selvfølgelig være enkeltstående tilfælde hvor udlejning kan komme på tale og være det bedste, men det giver ikke mening at begynde at masseudleje 18-årige. Ej heller at lade dem spille i U19 ligaen hvis talentet er til Superligaen.

Og denne her med at udvikling ikke er lig med resultater forstår jeg ikke. Hvis man ikke udvikler spillere hvordan opnår man så resultater? Altså medmindre man skal til at kopiere andre klubber og forsøge at være heldige med at købe spillere ind forskellige steder fra. FCN arbejder langsigtet og ved at udvikle spillere på et højere og højere niveau - og flere af dem - så kommer resultaterne også. Hvis øjeblikkelige resultater er det vigtigste mål bliver man nød til at gå på kompromis med den langsigtede strategi. I FCN´s tilfælde ville det betyde at man ikke udvikler de talenter man har brug for langsigtet og dermed må til at ændre strategi år for år.

Jo, FCN siger at udvikling er vigtigere end resultater. For hvis man har resultater som det vigtigste mål bliver man nød til at gå på kompromis med udviklingen og det betyder at man taber på længere sigt, med den strategi som FCN har valgt.

Samlet set giver Superligaen underskud år efter år og næsten alle klubber satser på resultater og får kapitalindskud såfremt det ikke lykkes. FCN har fundet en model hvor man er økonomisk uafhængig og skaber overskud. Det kræver dog at man venter på udviklingen i den tid den tager og ikke kræver quick-fix.

FCN har dog lidt af en kommunikationsopgave. Fans hepper jo på holdet for at vinde og kræver resultater her og nu.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Jeg er så uenig i den med udlejning. Lige pt. handler det for FCN om for alt i verden at skyde spillere afsted så hurtigt som overhovedet muligt og helst i går, for så kan "den næste i rækken" som er "endnu bedre" (det udsagn lader sig vente på at blive en realitet) hurtigst muligt komme til og helst inden han fylder 18. På den måde er det skruen uden ende om hurtigst muligt at banke talenter afsted og nedbryde stammen i en uendelighed.

Udlejning skal ses som et værktøj der kan give vores yngre talenter spilletid på 1. holdet i andre professionelle setups, eventuelt i udlandet og helst i øverste division selvfølgelig. Udlejning betyder så at FCN ikke skal skynde sig for alt i verden at skyde spillere afsted for at forhindre at de står i vejen for nyt talent. Dermed kan vi holde længere på spillerne.

I øvrigt så må FCN jo synes at modstand i lavere rækker er fint, når man nu vælger at spilde hele sin pre-season optakt på sådan modstand for vores A-trup.

Og en stikpille her, der er sat noget på spidsen: hvis jeg og andre heppede på at have superligaens bedste økonomi så kunne vi jo lige så godt gå ud og være fans af Nordea eller Mærsk og heppe på at de får et rigtigt flot overskud. Jeg er med på at man skal bygge en stamme op, og den økonomiske tankegang er jo rigtig klog for FCN, men at have en skide flot økonomi er ikke specielt spændende for fans, for på et eller andet tidspunkt må det simpelthen resultere i et sportsligt afkast også. Bevares, den metafor er formentlig elendig, men det bør snart kunne ses sportsligt at FCN har tjent over en halv milliard på salg. Derfor er det også fair at vi sætter forventninger herefter.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
@FCN

Hvis øjeblikkelige resultater er det vigtigste mål bliver man nød til at gå på kompromis med den langsigtede strategi. I FCN´s tilfælde ville det betyde at man ikke udvikler de talenter man har brug for langsigtet og dermed må til at ændre strategi år for år.


Hørt hørt. Med fare for at gentage mig selv så føler jeg lidt at der mangler en grundlæggende forståelse for det projekt FCN har gang i.
Hvis FCN skulle bortvige sin nuværende mega ambitiøse model så vil der ikke gå mange år før man igen vil se de manglende forudsætninger som FCN vitterligt har. Uden det nuværende setup vil transferindtægterne dale betragteligt og FCN vil over få år blive reduceret til en lille klub uden de store fremtidsperspektiver fordi der simpelthen ikke vil eksistere en økonomisk grundlag.

Jeg synes også jeg kan registrere en manglende erkendelse af det stadie som FCN er i pt. Uanset hvor meget man ønsker at ville se medaljer osv. så kommer det at tage tid. Klubben geninvestere kontinuerligt midlerne og det niveau vi ser idag er en konsekvens af de valg man traf for mange år siden og de investeringer man laver idag vil først vise deres fulde effekt om en del år.
Stadigvæk skal man huske at der ikke udstedes nogle garantier for noget som helst. Formodninger er den at hvis FCN/RTD bliver ved med at skrue på de parametre som handler om talentudvikling, rekruttering, scouting, lange kontrakter, faciliteter, nye akademier etc. etc. så vil niveauet på et tidspunkt blive så højt at vi kontinuerligt vil være i toppen af ligaen. Det er en model som indtil videre kun er lykkedes få steder i verden blandt andet i Ajax som dog ikke kan sammenlignes 1 til 1 med FCN da det er en klub som har helt andre forudsætninger og historik.

Med hensyn til den nuværende situation så er det helt forventeligt at der kommer op og nedture. Jeg synes bare det er vigtigt at man har øjne på de lange linier inden man begynder at skyde den succesfulde strategi ned.
I mine øjne er FCN allerede en kæmpe succeshistorie og det er noget som er vigtigt at huske når man bliver grebet af frustrationerne efter tabte kampe. "Mer vil ha´ mer´" og den tror jeg vi alle kan være med på men det er da super ærgeligt hvis de ivrige kortsigtede forventninger forvrænger billedet omkring FCNs succes.
Vi er på en lang rejse folkens...husk at nyd turen :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Mit problem ved den situation klubben står i lige nu, er at spillerne virker ligeglade med FCN, og det eneste de tænker på, er det næste skridt. Jeg bliver så træt af at se 11 spillere, der lunter rundt uden nogen form for passion eller vilje. Bolden bliver bare spillet rundt og så håber man på det er Kamal-Deen, der får den til sidst og, at han kan lave lidt magi. Og så snart modstanderen får bolden kan de løbe lige igennem, som om forsvarene ikke var til stede. Jeg frygter godt nok den dag, hvor Kamal-Deen er væk.
@Riou

Ja, der er gået U-21 landsholdsfodbold i den. Altså spillerne spiller for sig selv for at komme videre til fede kontrakter hurtigst muligt. Jovist, det kan give gode resultater at spillerne har den motivation, oftest ender det dog med at alle spillerne forsøger at sætte sig selv i scene uden at tænke på holdet.

Problemet med den der sætning om at "det tager tid..." for mig er, at det tidsperspektiv er evigt, i og med at vi genstarter hver eneste sæson. Dermed kan denne "tid" aldrig nå en ende og det vil for altid "tage lidt længere tid" at bygge noget op.

Det jeg prøver at sige med ovenstående er ganske enkelt at jeg mangler et roadmap der viser planen fremadrettet, så der ikke i en evighed kan blive sagt "i fremtiden/det tager tid..."
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@JG-FCN
Problemet med den der sætning om at "det tager tid..." for mig er, at det tidsperspektiv er evigt, i og med at vi genstarter hver eneste sæson.


Som sagt er der ingen garanti men det skulle gerne være sådan at hver gang man genstarter så gør man det på et lidt højere niveau med lidt større talenter og derudover skulle det så ydermere resulterer i at salgene bliver endnu større hvilket igen gør at man kan geninvestere i de tiltag som gør at klubben kan udvikle endnu større talenter. Det er en positiv spiral men ja det kan godt være lidt udfordrende for ens tålmodighed hvis man hungrer efter metal.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Jeg nåede desværre ikke at redigere min kommentar inden du skrev Julio :)

Jeg hungrer ikke efter medaljer hvert år, men jeg hungrer dog efter resultater der er bedre end en 6. plads og 10 nederlag i slutspillet og nu en nedrykningsspilsplads, hvor det altså går den forkerte vej.

Jeg mangler et roadmap der tydeligt viser hvornår man påtænker at have hvad på plads for fundamentet og den generelle plan fremadrettet. Ellers er tidshorisonten udefinerbar og reelt set evig.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
JG-FCN
Jeg mangler et roadmap der tydeligt viser hvornår man påtænker at have hvad på plads for fundamentet og den generelle plan fremadrettet. Ellers er tidshorisonten udefinerbar og reelt set evig.


Jeg tror bare ikke at man med troværdighed kan opstille en egentlig tidshorisont da udviklingen afhænger af flere ting end hvad FCN selv er herre over.
FCN kan fortsætte med at gøre de ting som de tror på men de kan ikke styre hvorledes vores konkurrenter og den øvrige del af verden udvikler sig.

Jeg er dog en stærk advokat for at klubben i højere grad forsøger af formidle de tanker de har omkring udviklingen af RTD/FCN på lidt længere sigt hvor de også kunne gå i dybden med hvilke forhold som gør at de ikke arbejder med en egentlig målsætning udadtil.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
FC Nordsjælland lider af at der kun er 12 hold i ligaen frem for 14 hold.

Hvis man kigger på sidste sæson så taber FC Nordsjælland ikke til de 3 nederste, Esbjerg, Silkeborg og Hobro.

Tilgengæld taber FC Nordsjælland mange kampe til de øverste hold. Her henter Randers, SønderjyskE osv. flere point via uafgjorte og et par enkelte sejre.

Hvis man fjerner 2 af holdene fra sidste sæson og lader som om der var 12 hold. Så havde FC Nordsjælland næppe kommet i top 6.

Derfor synes jeg ikke det kan komme som en overraskelse at FC Nordsjælland ligger som de gør. Man har fjernet næsten 12 sikre point til dem.

Talenterne bliver udviklet når de møder de stærkeste hold og jeg mener at FC Nordsjælland er i en kritisk situation. Får de en stime af sæsoner udenfor top 6 falder markedsværdien af talenterne.
Motivation kan også ende med at falde hvilket kan blive farligt. De unge spillere ser frem til de store kampe.

Jeg kan godt forstå den kritik af FP. Han var glad og grinte efter nederlaget til FCK fordi han så en udvikling i spillet. Han var lige glad om FCN taber eller vinder. Det vigtigste for ham er at se spillerudvikling.

Jeg ved ikke hvad der sker i omklædningsrummet, men I har brug for en person der råber som Bach Bak. Jeg tænker at spillerne bliver nurset for meget.

Det kan blive et problem når spillerne skifter til udlandet og de så får kritik og bliver råbt ad hvis de ikke er vant til det.

Jeg ser alle de Superliga kampe jeg kan se og FC Nordsjælland virker mindst bedrøvet af alle hold der taber. Hvor er vinder mentaliteten?

Et hold som RB Salzburg har en gennemsnitsalder på 23år de ligger på førstepladsen og spiller i Europa og med om medaljer hvert år. Her får spillerne en tur på bænken i næste runde hvis de gør det dårligt.

Jeg har nævnt det før her inde i tråden i sidste sæson. En spiller som kamaldeen skal en tur på bænken når han gør det dårligt flere kampe i træk. Jeres bedste spillere bliver beskyttet for meget og jeg synes I mangler konkurrence på positionerne
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
@Nandeyanen
Talenterne bliver udviklet når de møder de stærkeste hold og jeg mener at FC Nordsjælland er i en kritisk situation. Får de en stime af sæsoner udenfor top 6 falder markedsværdien af talenterne.


"Kritisk" er måske lige at stramme den. Det er trods alt "kun" 10 kampe det gælder per sæson.
Som du selv nævner så er niveauet i superligaen generelt blevet stærkere i og med at der er blevet fjernet to af de svageste hold så jeg ser ikke at det skulle blive "kritisk" for FCN hvis de skulle opleve et par sæsoner udenfor top 6.

Man kunne endda argumentere for at vores salgsobjekter på kort sigt kommer til at skinne endnu mere mod modstandere der er på et lavere niveau og det vil kunne være med til at sætte dem landkortet da det sminker lidt på de statistikker/data som bliver registeret og som klubber via scouting-programmer verden over forholder sig til.

Motivation kan også ende med at falde hvilket kan blive farligt. De unge spillere ser frem til de store kampe.

Det er jeg ikke helt enig i.
En af styrkerne ved at have en ung trup er at de er rigtig sultne for at bevise sit værd. For dem er at spille i superligaen en forholdsvis ny ting og kæmpe stort selv når vi møder Horsens i regnvejr ;)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Annonce