Der er satme gang i ham Baden.
Kunne det tænkes vi lejer ham næste sæson? Tænker ikke han ligefrem kommer til at indgå i Juventus´ start-11 fra næste sæson af, så kunne måske være godt for både Juve, os og naturligvis Baden at lejes hertil, hvor han også kender setupet? Så kan vi også få en som rent faktisk ved hvordan et mål ser ud.
Futte udmærkede sig mest ved en flødefod af en venstreben. De gange hvor han spillede stod Hjulmand stort set hele kampen og råbte af ham og dirigerede ham rundt. Som jeg så ham passede han overhovedet ikke ind i spilsystem og så ikke ud til at fatte det. Han spillede i høj grad sin egen kamp. Derfor kan han jo godt være en fantastisk spiller andre steder. Jeg vil derudover vurdere, at en lejeudgift vil være ekstrem høj i forhold til hvad FCN normalt betaler.
Ang. sponsorindtægter så har RFC faktisk en meget stor og stærk lokal opbakning som giver dem ret gode sponsorindtægter. De tal jeg har set - for noget tid siden - tydede faktisk på næsten dobbelt så stor indtægt som FCN. Mit bud er dog at FCN´s hovedsponsorer lægger mere, men der er til gengæld langt færre større sponsorer.
I 2016 havde EB en opgørelse over sponsorindtægter i Superligaen. Her var alle klubber dog ikke med. I rækkefølge var disse: FCK: 94,8 mio, BIF: 38,6 mio., AGF 37,1 mio, EFB 36,9 mio., RFC 30, 3 mio., OB, FC Midtjylland og AaB "i omegnen af 30 mio., SJE 17,5. FCN var ikke nævnt i opgørelsen. Mit bud er dog at sponsorindtægter ikke overgår SJE.
Ser man på FCN´s sponsorer i dag og før Corona så er noget der ligner 2/3 af FCN´s sponsorer forsvundet hvis man tæller på FCN´s hjemmeside. Der er altså noget om snakken når man nævner at FCN´s sponsorindtægter er væsentlig lavere end størstedelen af Superligaen. Ser man bort fra hovedsponsorer, tribune-, bettingsponser så har FCN 4 sponsorer der betaler +500.000, 4 der betaler ca. 300.000, 11 der betaler ca. 150.000. Resten betaler alle fra ca. 50.000 og derunder. Det giver ikke ret store indtægter.
FCN´s samlede indtægter ekskl. transferindtægt ligger i omegnen af 60 mio - dette tal er dog behæftet med temmelig stor usikkerhed og mit eget estimat.