Der har tidligere været udsagn fremme om at Flemming P ikke var en rigtig træner fordi han ikke stod og råbte af spillerne. At han ikke motiverede dem. At spillerne ikke var klar o.l. og, at Flemming P derfor ikke var en rigtig træner.
I dag blev Flemming spurgt til hvordan han havde sat spillerne op til kampen. Hertil svarede han at, man arbejdede rigtig meget med "indre motivation" og "det selvstyrende menneske" og at spillerne som mennesker skulle være i stand til at tænde og slukke selv, uafhængigt af ydre omstændigheder. Det er et fokus man har hele tiden.
Hold kæft hvor er jeg træt af at Flemming P´s udtalelser om at de slet ikke har snakket om resultatet. Det er til at få lange løg af
Flemming P bliver spurgt om hvad han havde lagt mest vægt på da han talte med spillerne efter kampen. At man havde fået det ene point el. om man havde misset sejren. Hertil svarer Flemming P:
"Vi snakkede slet ikke om resultatet. Vi snakkede om det vi havde fokus på inden kampen. Vi viste mod og vi viste initiativ og forsøgte at tage hånd om kampen, samtidig med at der blev arbejdet hårdt.
Man kan så mene, at han i stedet skulle have svinet spillerne til. I den konkrete situation er det dog lige efter den bedste halvleg man har spillet i år, hvor FCN jo sad ret så kraftigt på spillet. Der kan man så diskutere om man i stedet skulle have fokuseret på 1. halvleg der jo var knap så god og svinet spillerne til for at det ikke blev en sejr. Som efterbehandling forekommer det mig dog noget mere konstruktivt at fokusere på de gode ting der jo netop var lykkedes og som man kan tage med til næste kamp. Der skal dog nok være dem der vil mene, at det ville sætte spillerne mere op at rase ud over, at det ikke blev til mere end et point.