Redigeretman 22. mar 2021
Den optimale situation vil vel være, at FCN opnår en 4. plads der KAN give europæisk deltagelse såfremt FCM el. AGF ender nr. 1-3 og vinder pokalen.
Der er en del positive tendenser. Jeg hæfter mig personligt ved, at Schjelderup er ved at blive en offensiv trussel. At Sadiq ser ud til at være i topform. At Tochi er ved at få gang i det pasningsspil han kan. At Jaxe ligger nr. 3 på toplisten over chancer skabt og hans vendinger er blevet stærkt forbedret. At forsvaret står godt. At Vindahl ser fantastisk ud.
Ser man længere frem er der dog lidt problemer med kontraktsituationen. Vindahl har kun et år tilbage, så medmindre han får forlænget skal han videre til sommer. Yttergård har kontraktudløb. På midten har Kofoed kun et år tilbage. Offensivt ryger Kamaldeen formentlig til sommer. Victor Jensen forsvinder til sommer. Det er fem store afgange.
Vindahl får formentlig ikke en startplads i en ny større kub på baggrund af en enkelt brandsæson - medmindre han også erobrer pladsen på U-21 landsholdet - så man kan håbe han forlænger. Yttergård formoder jeg går til 75.000 om måneden og han kan velsagtens tjene det dobbelte i en anden superligaklub og det 6-dobbelte i udlandet. Har han læst med herinde, er vi sikre på at han ikke forlænger sådan som han er blevet svinet til (det gælder også på Twitter). Kofoed var det planen skulle af sted sidste sommer, så det er formentlig sikkert at han smutter. Kamaldeen er helt sikert væk.
Målmandssituationen ser noget usikker ud, hvis Vindahl forsvinder. Vantruba er kun på ½ års leje og Gülstorf er kun 18. Forsvaret ser dog godt ud med Kian H, Djourou, Maxwell, Mesik. På midtbanen søges stadig efter kreatøren når Victor Jensen forsvinder, men måske Diomande kan tage den. Tochi kan formentlig tage over efter Kofoed. I angrebet kan Schjelderup tage over for Kamaldeen.
Positive tendenser i foråret. Holdet udvikler sig. Såfremt det kun er Kamaldeen, Kofoed, Yttergård der ryger bør det være et bedre hold til næste sæson.
Desværre kunne Vindahl, Thycosen, Schjelderup også være spillere der kunne forsvinde. Tochi har kun et år tilbage på sin kontrakt. Jeg håber som sædvanligt, at de lige bliver ½ år længere.
Edit:
OG at Juan Mata dukker transferfrit op til sommer.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"
Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.