Transfervinduet ifølge Tipsbladet
Kombinerer man Tipsbladets og Transfermarkt ser ind- og udgifter i år således ud for FCN:
Ud:
Christian Rasmussen (U-17) til Ajax 25 mio.
Andreas Skov Olsen til Bologna 45 mio.
Victor Nelsson til FCK 27 mio.
Bartolec til FCK 20 mio.
Mads Mini til Augsburg 6 mio.
Der angives ikke priser for Tranberg til EFB, Johansson til Køge, Strunck til Groningen, Aaquist til Viborg, Betrams til Maastricht. Heraf er Christian Rasmussen i sidste transfervindue. Wörts og Talbro forsvandt på fri transfer, mens Damgaard indstillede karrieren.
Tipsbladet får det til salg for 96,8 mio i dette transfervindue, men ifølge Transfermarkts opgørelser er tallet 98 + priser for Tranberg, Johansson, Strunck, Aaquist, Betrams. Mit bud er, at der samlet set er solgt for lidt over 100 mio. i dette vindue. Regner man Christian Rasmussen fra U-19 med er der solgt for i omegnen af 125 mio. i år.
Indkøb angiver Tipsbladet til kr. 12,5 mio. Vi kender prisen på Kian H som værende 7 mio. Altså må prisen for Thycosen være 5,5 mio. da dette er klubbens eneste indkøb udover Kian H.
Transferoverskud i dette vindue er dermed ca. 88 mio. Tipsbladet kommer frem til 84,3. For hele året er der et transferoverskud på ca. 120 mio. I dette beløb er ikke indregnet indkøb til U-19, som jeg dog ikke mener udgør over 1 mio. Baseret på sidste års regnskab hvor driftsunderskuddet var ca. 60 mio. ligner det altså et overskud på 60 mio. – men mon ikke FCN har fundet på nogle ekstra udgifter (flere ansatte på akademiet, kvindeholdet, div. Faciliteter).
Spillerbudgettet
Spillerbudgettet opgøres som løn og bonusser til spillere og trænere + afskrivning på transfers. Køber FCN således Kian H på en 2½ årig kontrakt til 7 mio. skal de 7 mio lægges oven i lønnen over 2½ år. Får Kian H f.eks. 150.000 pr. måned = 1,8 mio. pr. år skal oven i dette lægges 2,8 mio i afskrivning på transfer således, at Kian H belaster lønbudgettet med kr. 4,6 mio. kr. pr. år.
Mit personlige estimat af fordelingen af lønninger pr. spiller og trænerpr. måned ser således ud (behæftet med stor usikkerhed):
Nikolaj Larsen: 100.000
Vindahl: 50.000
Kian H: +150.000 + 230.000 i afskrivning på transfer – i alt +380.000
Yttergård: 75.000 + afskrivning på transfer 62.000 – i alt 137.000
Mumin: 50.000
Gudman: 25.000
Woledzi: 60.000
Mathias Rasmussen: 75.000
Clinton Antwi: 60.000
Mads Thycosen: 125.000 + afskrivning på tranfer 115.000 i alt 240.000
Villadsen: 25.000
Kofoed: 60.000
Damsgaard: 60.000
Jaxe: 60.000
Kudus: 100.000
Rygaard: 125.000
Abu Francis: 60.000
Antman: 60.000
Amon: 75.000
Freese: 50.000
Sadiq: 25.000
Godsway: 125.000
Atanga: 60.000
Rothman: 25.000
Trænere:
Flemming P: 125.000
Søren K: 60.000
Frank Hjorteberg: 60.000
Didi Dramani: 50.000
Pablo Moreno: 50.000
Mathias Zangenberg: 60.000
Michael Myhre: 40.000
I alt 2.482.000 pr. måned el. knap 30 mio. pr. år. Hertil skal lægges pension og bonus. Det ligger tæt på 36 mio. årligt som Tipsbladet estimerer. Mine estimater er et sammensurium af kildet. AKP fortalte en gang om en generel lønpolitik, senere justerede han det lidt, jeg har har fået opsnuset og verificeret et par enkelte lønninger og lægger hertil lidt estimeret gætteri.
Tipsbladet opgør udgifter til spillertrupper i Superligaen således:
FCK 160 mio., FCM 95 mio., BIF 95 mio., AGF 44 mio., AaB 38 mio., OB 36 mio., FCN 34 mio., RFC 28 mio., ACH 25 mio., SJE 25 mio., EFB 25 mio., Lyn 15 mio., HOB, 15 mio., SIF 15 mio.
Sætter man det ind over en længere periode ser det således ud (jeg har samlet tallene sammen over de seneste 9 år, man mangler 12/13, og bearbejdet dem lidt). Jeg beklager, at man ikke kan indsætte kolonner overskueligt på bold.dk.
Sep 19 Feb 19 17/18 16/17 15/16 14/15 13/14 12/13 11/12 10/11 9/10 8/9
FCK 160 135 127 117 102 112 92 ? 102 110 125 125
BIF 95 85 75 76 95 95 72 ? 57 62 67 67
FCM 95 83 72 67 63 42 32 ? 32 32 37 37
AGF 44 41 41 40 32 27 ? 25 22 27 27
AaB 38 38 32 30 27 24 22 ? 32 32 37 27
OB 36 32 31 30 37 42 52 ? 65 47 47 42
FCN 34 30 27 29 42 42 42 ? 19 19 21 21
RFC 28 26 29 28 29 32 32 ? 25 32 27
SJE 25 23 20 19 18 16 16 ? 11 17 17 15
EFB 25 23 - 33 34 29 24 ?
ACH 25 22 12 11 - 22
HOB 15 14 13 - - 9
SIF 15 - 19 16 - 15 ? 22 20 21 ?
LYN 15
Top-3 skruer voldsomt op - FCK væsentlig mere end de to øvrige.
I februar konkluderede Tipsbladet, at det for fremtiden stort set vil umuligt at se andre end FCK, FCM, BIF løbe med mesterskabet idet det tre hold tilsammen nu havde større budgetter end resten af Superligaen tilsammen og sandsynligheden for at alle 3 hold faldt sammen i det samme år måtte betegnes som statistisk usandsynlig. I år konkluderer Tipsbladet, at FCK har sat en målsætning for et spillerbudget i løbet af får år på ca. 200 mio. og at vinde mesterskabet i 9 ud af 10 år. En situation der kan minde om Celtic i Skotland. FCK skal derfor ikke længere ses så meget i konkurrence med Superligaen men mere med hold som Celtic, Slavia Prag, Rosenborg, FK Astana, RB Salzburg, Basel, Dinamo Zagreb o.l. Hvor det er ét dominerende hold og resten af ligaen (Victor Fischer påstod ganske vist på et tidspunkt at FCK var Nordens Real Madrid…). ”Resten” kan så håbe på at FCK tjener tilstrækkelig med koefficientpoint til at de kan komme i gruppespil fra tid til anden.
Spillerbudget vs. Klubbudget.
Ser man isoleret på spillerbudgetter er det svært at konkludere anderledes end Tipsbladet. Jeg mener imidlertid at Tipsbladet her begår en fejl. Jeg mener, at man også bør vurdere klubbernes totale personaleomkostninger. Det forlyder, at AKP indså at med det daværende set-up ikke så muligheder for at tage FCN til ”the next step”, men mente at RTD ville kunne det. Med RTD som ejere har man to akademier og prioriterer omkostninger anderledes end de fleste andre klubber hvor superligalønninger udgør den væsentligste del af omkostningerne. Her prioriterer FCN anderledes og bruger væsentlig større udgifter på talentudviklingen (samt stab). Denne prioritering skulle gerne give sig udtryk i bedre sportslige resultater, hvilket Tipsbladets analyse ikke tager højde for.
Ser man på personaleomkostninger i Superligaen tegner der sig et lidt andet billede end hvad Tipsbladets analyse viser (tal fra 2018 samt ”ca. tal”)
FCK 145 mio., FCM 110 mio., BIF 95 mio., FCN 72 mio., AGF 65 mio., AaB 55 mio., OB 42 mio., RFC 42 mio., SIF 38 mio., EFB 37 mio., HOR 32 mio., SJE 28 mio., HOB 20 mio., LYN 17 mio.
Der skulle meget gerne være overensstemmelse med de penge man investerer i lønninger og den værdi man får ud af investeringen. Værdien man søger at opnå herved er sportslige resultater. Dermed kan antages at man måske snarere skulle måle potentialet for sportslige resultater gennem de totale personaleomkostninger og ikke kun omkostninger til superligatruppen. Ud fra dette burde FCN altså blive nr. 4 – ellers er lønomkostningerne dårligt anvendt. FCN’s model går altså på at man ikke smider hovedparten af lønningerne efter spillerne, men derimod efter talentudviklingen. Det skal bemærkes, at FCN har fået stærkt stigende omkostninger til U-17 og U-19 hvor stort set alle spillere i dag er på kontrakt, idet de ellers nappes af andre klubber. Herudover er skruet en del op for antal ansatte i akademiet.
Det skal dog være ikke så lidt af en talentudvikling for at konkurrere mod FCK, FCM, BIF der har spillerbudgetter mange gange større end FCN.
Jeg kan dog stadig på det varmeste anbefale at købe Tipsbladet i dag, idet jeg kun gengiver en brøkdel af de i alt 11 sider de bringer om økonomien i Superligaen i dag. Tipsbladet ligger inde i Ekstrabladet. Har man en flink kioskmand kan man også få ham til at hive det ud af fredagens avis, hvis man køber EB lørdag el. søndag.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"
Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.