Snak

Mere indhold efter annoncen
Stærk kamp af Villadsen, knap så stærk kamp af Mesik og Schjelderup - Fint med 1 point i en mærkelig kamp -

Godt kæmpet drenge!
Vi var jævnt heldige med at Vindahl ikke får direkte rødt for den der aktion med hånd på uden for feltet. Det er så tæt at man ikke rigtigt kan se om han får bolden inden den når ind i feltet, pyh.

Boilesen redder os så med en idiotisk hånd på bolden i en kombi med en nødbremse.

Mesik plejede jeg være stor tilhænger af, men han er måske efterhånden bag Nagalo og Woledzi og på sigt også AJ. Rigtig dum beslutning at forsøge at afdrible 2 når man er noget nær bagerste mand. Han kan dog stadig nå at lære af sine fejl så der er håb forude.

Kamaldeen var i øvrigt knap så heldig i sine aktioner i dag, på nær selvfølgelig målet. Synes han spillede en af hans ringeste kampe ellers.

Adingra med et rigtig godt indhop, Villadsen har også imponeret mig med hans fart når han endelig sætter Robben-ruten i gang :D
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Heldigt for os Lindstrøm ragede et gult kort til sig, så han har karantæne. Hvis vi ikke lave åndsvage børnefejl på onsdag, med fans tilbage, tror jeg på en sejr. En sejr der, hvis FCM og Randers vinder, buldrer os helt ind i kampen om direkte Europa. Seneste kamp mod BIF, hvor vi spillede jammerligt, endte 1-0 til BIF, men nu er formen skiftet.
Jeg har været stille herinde på tråden i lang tid men fulgt med on/off. Jeg vil gerne sige til @Nandeyanen at jeg nyder din deltagelse i debatten/tråden og jeg synes de gange du stiller kritiske spørgsmål omkring FCN, RTD, konceptet osv. så er de saglige og godt begrundet og du gør det altid med respekt.

@Nandeyanen, du skal for min skyld ikke undskylde over for tråden eller specielle brugere herinde, men forsæt gerne med din deltagelse i debatten, ellers bliver tråden for kedelig.

I forhold til kampen i går. Fedt med endnu en kamp uden nederlag men øv vi ikke lige kunne vinde den. Fedt at se ham Adringa, klasse mål og han mindede vel lidt om Kamaldeen, han kan blive spændnede at følge.
Lad os nu slå BIF på onsdag.
+1
FCN
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes også det var god kamp i går. Mit hold fik testet sin defensiv mod et stærkt offensivt FCN hold tidligere på sæsonen havde vi blevet smadret 10 v. 11. Kæmpe hjerneblødning af Boilesen, så hellere tage 1-1 med 11 mand på banen.

Angående Vindahl. Så kan man selvfølgelig ikke dømme rødt kort med den opløsning billedet var i. Man kan se at det er udenfor feltet, men man kan ikke se om han har hænder på eller det er brystet på grund af vi kun ser pixels. Så det var korrekt ikke at dømme ud fra det bevis materiale der var.
Hvis der havde været flere billeder og vinkler i bedre opløsning ville det måske have været en anden sag, Thorup mener fx dem der stod på banen og træner bænken og kiggede med kunne se det klart med det blotte øje, så derfor føles det ekstra frustrerende for dem.

VAR er lidt mærkeligt i Superligaen, de sagde i studiet at det var en budget version i forhold til de store ligaer. Så vi har ikke den bedste og nødvendige teknologi til at kunne dømme bedre.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Lidt tanker om gårdsdagens kamp mod FCK

Jeg er lidt skuffet over at vi ikke snupper de 3 point da vi spiller 11 mod 10 i så lang tid men ok når Adingra går ind og sikrer os det ene point på den måde så kan man vel ikke være helt utilfreds.

VAR
Gider ikke at tale om VAR ;)

Adingra
Os der følger U19 har i efterhånden lang tid sukkede efter at få ham at se i superligaen og endeligt skete det og sikke et debut-indhop. Sidste forår var Adingra en af de bærende offensive kræfter på U19 men tidligt efterår røg han desværre ind i en skade som holdt ham ude af det meste af efteråret.
Efter vinterpausen har han så stille og roligt fundet sin form igen i reservekampe og U19-kampe og nu ser han ud til at være klar til superliga. Han er et "rå" talent som stadigvæk har et par taktiske mangler men en ting er man sikker på med Adingra, nemlig at han bliver ved med at udfordre.

Villadsen/Døhr
Der er også fedt at se hvordan Villadsen udvikler sig. Vores ultra-offensive wing/back som altid lurer på at komme i overlap og så ind imellem tager raids ind i banen hvor hans fart gør det virkeligt svært for modstanderen. Det er sådan jeg kender Oliver fra U19 og nu ser det ud til at han har fundet sig selv på superliga-niveau. Super fedt! Ydermere er det en bonus at FCN gav ham en lang kontrakt og således har Oliver først kontraktudløb sommeren 24. Det giver os da et luksusproblem når vores centerbacker vender tilbage fra skader for er det Døhr eller Villadsen som skal spille den højre wing/back? Jeg er nok der hvor jeg synes at de skal spille de positioner de havde igår. Jeg synes Døhr passer perfekt til den "falske" højre centerback som han på imponerende vis har omstillet sig til "overnight".

Hybridbanen i Parken
Så vidt jeg husker så er hybridbanen kun et år gammel og hvis grønsværen i Parken er et udtryk for den standard som de nye hybridbaner har så er jeg ikke imponeret. Det så ud somom den var godt knoldet og spillerne skøjtede rundt på den somom de havde fundet de forkerte knopper frem. Tilmed koster sådanne baner kassen så jeg tænker da vi lige skal overveje om det er det vi skal satse på til stadionbanen i Hillerød. Ok, måske er der nogle omstændigheder omkring Parken som gør at den var særligt medtaget men alligevel.

Mesik
Er åbenlyst inde i en "lille" formkrise og den målgivende fejl igår hjælper nok ikke på hans selvtillid. Tænker at det er værd at overveje en rotation og give ham lidt ro. Nagalo kunne feks tage den centrale center back og så kunne Yttergård spille til venstre for ham. Mesik imponerede os da han kom til klubben så vi ved jo at han har noget at byde på men pt. tror jeg ikke det gør noget godt for ham at bruge ham som starter.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)

Jeg er lidt skuffet over at vi ikke snupper de 3 point da vi spiller 11 mod 10 i så lang tid men ok når Adingra går ind og sikrer os det ene point på den måde så kan man vel ikke være helt utilfreds.


Enig, det burde være blevet til mere og lidt en offday for mange af vores bærende profiler: Schjelderup, Kofod, Yttergaard & Vindahl.

Men så er det jo godt at der bliver steppet op af særligt Villadsen og vores kære debutant Simon Adingra. Som virkelig fik sat trætte FCKere på prøve.

Ift. Døhr/Villadsen så er der jo endnu en spiller i den ligning lige om lidt og det er Frese. Så der kommer konkurrence om pladserne hvis at Frese kan holde sig skadesfri.

Som jeg ser det er Villadsen så den hurtige gennembrudsstærke løsning, Frese er den tekniske pasningsstærke løsning og Døhr er løsningen hvis det skal være en anelse mere defensivt indstillet til lejligheden.

Ang. Mesik
Det var virkelig en offday igår - som var en stor del af årsagen til at vi ikke fik mere med. Jeg er med dig @Julio ift. at sende ham ud på bænken mod Brøndby - men tror dog at Flemming holder fast.

Og så er det store spørgsmål om vi roterer mod BIF overhovedet. Der er godt nok mange der ser flade ud pt. men måske det giver mere mening at give dem pause kampen efter?
Jeg elsker hvordan Schjelderup allerede er en "Bærende profil" :0)
Tror I ikke, at Frese er fortid efter sæsonen? Han har været igennem mange, lange skadesforløb allerede og pladsen som VB sidder Svensson solidt på. Når Dio kommer tilbage i næste sæson kan han jo også dække denne plads såfremt Svensson sidder ude.
Frese havde en flot opblomstring i starten af sæsonen, men jeg tror løbet er kørt for ham, desværre.
FCN
Annonce