Snak

Mere indhold efter annoncen
Synes lige der er mange nederlag at forholde sig til i denne periode inkl. U19 der taber hele 0-4 til OB U19 hjemme.


Nå, ja - glemte lige OB´s kampreferat at U-19 kampen:

U19-drengene var endnu en gang suveræne, da de på udebane vandt med 4-0 over FC Nordsjælland og sikrede sig den sjette sejr i træk.
U19-Ligaen
Lørdag 28. september, kl. 15.00, Right To Dream Park
FC Nordsjælland – OB 0-4 (0-2)
0-1 Tarik Ibrahimagic (45.)
0-2 Max Fenger (45.)
0-3 Max Fenger (47.)
0-4 Emil Suarez (57.)

Kampens forløb:
U19-drengene stod lørdag overfor en af de på papiret sværeste opgaver, da de gæstede FC Nordsjælland på Right To Dream Park. FCN er traditionelt set stærke i U19-årgangen, hvor de i sidste sæson blev nummer tre. Derudover vandt de U17-Ligaen, så det var to stærke årgange, der var samlet som modstandere i dagens kamp, hvor de i startopstillingen havde hele fem forskellige nationaliteter.

Kim Engstrøms U19-drenge havde fået en perfekt start på sæsonen, hvor det i de første fem kampe var blevet til fem sejre – og kun i en enkelt kamp havde lukket mål ind. Derfor var der også store forventninger til defensiven denne lørdag, og den levede fuldt ud op til forventningerne.

Hjemmeholdet havde det svært mod OB-defensiven, der stod imod de hurtige, offensive spillere fra FC Nordsjælland, og i de første 45 minutter kom de ikke igennem til en eneste chance. Det var dog heller ikke, fordi OB-spillerne væltede om sig i store chancer, men på er par frisparksforsøg nærmede de sig en scoring – først ved Tarik Ibrahimagic, der sparkede tæt over mål og sidenhen ved Jonathan Harboe, der måtte se sit forsøg reddet af FCN-keeperen.

I første halvlegs sidste minut blev OB så tildelt endnu et frispark, da Jonathan Harboe blev nedlagt på kanten af straffesparksfeltet. Tarik Ibrahimagic tog bolden til sig, og han bragede bolden over i det fjerneste hjørne, hvor keeperen kun kunne se til.

Dermed lignede det en stribet pauseføring på 1-0, men i andet minuts overtid fik vi endnu en lækker scoring på kunstgræsbanen. Anders Klynge trak ind i banen fra højre side – og i bedste Laudrup-stil vippede han bolden forbi FCN-forsvaret. Bag dem kom Max Fenger stormende, og han lagde køligt bolden i nettet til 2-0 på første halvlegs sidste chance.

En fortjent pauseføring til et OB-hold, der var bedre i begge ender af banen end hjemmeholdet fra FC Nordsjælland.

Og den kvalitetsforskel fortsatte i starten af anden halvleg, da Max Fenger allerede efter to minutters spil blev dobbelt målscorer, og denne gang var det Jonathan Harboe, der var i oplæggerens rolle. En perfekt times dybdeaflevering og et perfekt timet dybdeløb gav en stor chance til Max Fenger, der med en flot afslutning sendte bolden over i det lange hjørne og OB foran med 3-0.

Små ti minutter senere blev selvsamme Max Fenger sendt afsted i dybden. FCN-keeperen kom stormende ud af sit mål, og udenfor straffesparksfeltet lod han bold være bold og fokuserede i stedet på Max Fenger, som han skubbede i jorden. Rødt kort til keeperen – og frispark til OB 25 meter fra målet.

Selvom vi i første halvleg var blevet forkælet med en flot frisparsscoring, så fik vi endnu en på Right To Dream Park. Denne gang var det Emil Suarez, der gik til bolden, og ligesom Ibrahimagic gjorde i første halvleg – så sendte han bolden op i målhjørnet, så keeperen kun kunne se, at bolden gik i kassen til 4-0.

Herefter blev det en anderledes fodboldkamp. OB-spillerne stillede sig tilfredse med føringen på 4-0, og FC Nordsjælland kom bedre med i kampen, og de fik skabt et par muligheder i kampen, hvor spillet bølgede frem og tilbage.

OB skabte også chancer, og vi kunne sagtens have fået flere mål i kampen, efter Striberne slap kontrollen. Det kom der dog ikke, og det endte med en både flot og fortjent sejr til OB på 4-0 over FC Nordsjælland. Sejren var den sjette i træk, og samtidig var det clean sheet nummer fem i træk til OB-holdet, der fører U19-Ligaen med maksimumpoint.

Kommentar fra Kim Engstrøm:
Vi er selvfølgelig rigtig glade og stolte på drengene, trænerteamet og lederne omkring holdets vegne. Vi leverede en mere eller mindre perfekt kamp på en svær udebane, som vi havde nævnt inden kampen. Vi er fremragende godt organiseret, og langt hen ad vejen skaber de ikke en afslutning, som man kan sige, de skal score på. Vi var meget disciplinerede, og vi holdt vores gameplan hele vejen igennem.

I første halvleg scorede vi på et flot frispark og kort efter lavede vi en fremragende scoring ved Max. Vi lukkede så kampen i starten af anden halvleg, så jeg er superstolt og glad på hele holdets vegne.

Drengene er vokset gevaldigt i løbet af sæsonen, og de begynder at ligne mænd i deres spil. Det vidner seks sejre og fem clean sheets i træk i den grad også om.

OB’s holdopstilling:
Hans Christian Bernat - Christian Vestergaard, Daniel Obbekjær (Jonathan Khemdee, 62.), Teitur Magnusson - Jonas Skytte, Anders Klynge (Anton Stage, 65.), Jonathan Harboe, Tarik Ibrahimagic, Lasse Skøtt - Max Fenger (Rasmus Nissen, 76.), Emil Suarez
Bænken: Peter Bergmann, Jonathan Khemdee, Anton Stage, Rasmus Nissen


FCN´s start-11´er:
1 Rasmus Alexander From
2 Marcus Mustac Gudmann
3 Gideon Mensah
4 Maxwell Woledzi
5 Lucas Bøje-Larsen
6 Marcus Korang
7 Oliver Antman
8 Boubacar Konte
9 Jesper Dickman
10 Oliver Tølbøll Rimmen
11 Chukwuemeka Paul Nnamani

Målmand Rasmus From blev udvist i 55´ minut.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Nogle der ved lidt mere om Marcus Korang - Har vi ham på en lang kontrakt?
Han var eftersigende i søgelyset hos Sevilla da han var bedst i FCK.

I øvrigt er jeg lidt usikker på om FCN har en strategi for spilletid til danske talenter - Eller om den "bare" hedder spilletid til talenter uanset om de er fra Ghana, Danmark Finland eller andet?
FC Nordsjælland siden 2007 Sympatiserer med Vejle Boldklub.
^ Der er ikke offentliggjort nogle detaljer om Macus Korangs kontrakt. Så ingen anelse om hvor lang tid den er på. Mest sandsynligt har man dog hentet ham på en 3-års kontrakt.

Nej, der er ikke nogen strategi for spilletid til danske talenter. De to akademier er 100% ligestillede og spillere herfra kæmper på lige vilkår om at blive oprykket til Superligatruppen. Spillere fra RTD overgår til FCN når de bliver 18 og går enten direkte i Superligatruppen el. tager først et år på U-19. Fra de er 17 til de bliver 18 er de typisk en del af FCN´s "internationale akademi" og opholder sig her i landet i 2x3 mdr. inden de bliver 18. Her indgår de i træningen og deltager i turneringer rundt om i verden på mixede RTD/FCN hold.

Det er de bedste spillere der kommer i Superligatruppen, uanset om de kommer fra RTD el. FCN. Man kan derfor godt forestille sig en situation en gang i fremtiden hvor der vil være flest spillere fra RTD. Eftersom FCN henter spillere ind fra hele Norden til U-19 holdet ligner det dog, at der er en stærkere stamme i FCN samtidig med at der også købes enkelte spillere ind til superligaholdet, hvorfor det forekomer usandsynligt at RTD-spillerne skulle komme i overtal.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
FCN i medierne

TV3Sport har et interview med Kian H om hvorfor han valgte FCN - desværre med hele tre kommentatorer som er mere interesseret i at høre sig selv tale, end at høre Kian H´s svar: https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/kian-h-om-klubskifte-derfor-matte-jeg-bare-tage-imod-fcn-s-tilbud

Det lyder som om, at Kian H har fået en endog meget god lønpakke.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Er der nogen der har stødt på FCN startopstillingen (gerne med numre) fra reservekampen mod Brøndby forleden?
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
FCN i medierne

Betxpert har en pæn lang artikel om odds-sandsynligheder og anbefalinger til FCN-Lyngby, hvor man forventer en FCN-sejr: https://www.betxpert.com/tips/fc-nordsjaelland-lyngby-ah-1-25-1

Tipsbladet har en grundig optakt til FCN-Lyngby: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/optakt-fc-nordsjaelland-lyngby-boldklub

Kian H fortæller på TV3 at han savner tilskuere: https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/kian-hansen-om-tiden-i-ligue-1-jeg-savner-tilskuerne-havde-25-000-til-hver-kamp

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Der er god og hektisk krig på twitter mellem FCN og Lyngby. Følg med her (skal ses i rækkefølge):

1: https://twitter.com/FCNordsjaelland/status/1178627050833358849

2: https://twitter.com/LyngbyBoldklub/status/1178660737876680704

3: https://twitter.com/LyngbyBoldklub/status/1179064054188560384

4: https://twitter.com/FCNordsjaelland/status/1179077117377748992

5: https://twitter.com/FCNordsjaelland/status/1179380725918916612 (alle målene blev scoret af tidligere Lyngbyspillere: Bjelland, Beckmann, Laudrup)

6: https://twitter.com/LyngbyBoldklub/status/1179399559442829313

7: https://twitter.com/FCNordsjaelland/status/1179411445567705088

8: https://twitter.com/LyngbyBoldklub/status/1179430312754987008

9: https://twitter.com/FCNordsjaelland/status/1179441228661903361

Det ser ud til at FCN´s har defineret en ny målgruppe primært af twitter-brugere. FCN er langt mere aktiv på twitter end andre medier. Det er så en lidt sur strategi for de af FCN´s fans der ikke er aktive Twitter-brugere... På Twitter er der yderligere den fordel at opslag kun er på dansk og ikke både dansk og engelsk.

På Facebook kan FCN vist ikke rigtig blive enige med sig selv om hvorvidt man både kommunikerer på dansk og engelsk el. ej. Her er dukket en del opslag op der kun er på dansk.

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Vil lige anbefale denne Mediano podcast hvor der snakkes løst og fast om talentudvikling og hvor en af gæsterne er Frank Hjortebjerg som er assistent på FCNs superligahold.

http://www.mediano.nu/oversigt/2019/8/10/talenterne-kulturen-og-pengene-kom-med-ind-i-maskinrummet-hvor-de-store-talenter-udvikles
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Apropos hvor man får sine FCN nyheder fra, så tak til jer der deler alle de gode og sjove ting herinde. Jeg får klart mest ud af at se i denne tråd.

Rigtig god lir med Lyngby, men det er først rigtig sjovt når vi har vundet fredag aften.

I kan også læse denne artikel om FCN på fransk (Oversæt med Google Translate og I er godt på vej) https://thelinebreaker.net/la-utopia-danesa/

Og så denne artikel der også handler om udlandets fokus på FCN
https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/kep-og-graulund-med-skarp-superliga-analyse-kian-h-afslorer-sine-bedste-medspillere-se-hele-offside-her

Tak for links.

FCN i medierne

Nordsjælland Dreamin er ude med en Derby-special podcast: https://fcndreamin.libsyn.com

Bartolec fortæller om hvorfor han skiftede til FCK: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/bartolec-er-slet-ikke-i-tvivl-fc-koebenhavn-er-bedst-i-skandinavien

I Dreaminudsendelsen er der besøg af to Lyngbyfans der bliver bedt om at komme med deres største fordomme om FCN. Et af kritikpunkterne er bl.a. at FCN´s ungdomsafdeling skulle være blevet mindre attraktiv, fordi når man når til U-19, så risikerer man at miste sin plads til en spiller der kommer ind på holdet fra Ghana.

Jeg kan forstå kritikken set udefra. Dog vil spillerne på de enkelte pladser formentlig kende hinanden på forhånd idet de enkelte ungdomsårgange jo rimelig ofte mødes og har fælles træninger (men dog aldrig spiller mod hinanden) og dermed ved hvem man er oppe imod. Der er ikke tale om en totalt ukendt spiller der pludselige kommer flyvende ind fra højre. I en del tilfælde vil man også have oplevet at have spillet sammen på mixede hold i internationale turneringer. Man ved også som U-19 spiller, at der kommer nogle RTD-spillere herop som 18-årige. De bedste vil gå direkte ind på Superligaholdet - men det vil man jo også selv hvis man er den bedste. De næstbedste vil få chancen et år på U-19, men det vil man også selv såfremt man er den bedste. Er man ikke den bedste - ja, så ryger man om bag i køen. Jeg ved ikke hvor mange der skræmmer væk? Umiddelbart fører det vel til ekstra intensitet, ekstra pres og dermed ekstra udvikling?

Derudover forlyder det, at intensiteten til træningen skulle være blevet højnet af de ghanesiske spillere. Man kan lidt forenklet sige, at de danske spillere, spiller fordi de synes det et sjpvt. De ghanesiske spillere, spiller for deres liv. Hvis de ikke lykkes er der et helt bagland de svigter og en væsentlig mindre attraktiv tilværelse de har at vende tilbage til. Det skulle give sig en del udslag i indsatsen til træningen som gør, at de danske spiller må oppe sig en del for at følge med.

Lyngbyfans bringer også Politikens skriverier om FCN op. Deres indtryk er at FCN nærmest som automatreaktion smed et mange sider "manifest" op hvor de tilbageviste alt. Der mener de, at det ville have klædt FCN at gå ind i sagen og indrømme de fejl der har været. "Amaronebold" der er deltager i programmet udtaler i den forbindelse, at der jo nok ikke kommer røg uden en brand, så måske...

I sagen om Politiken har FCN stillet sig fuldstændig til rådighed for Politiken. FCN har svaret på ALLE Politikens spørgsmål. FCN har inviteret Politiken indenfor og også med til Ghana. Man har ladet Politiken få fuld adgang til elever, spillere, ansatte etc. Desværre har man oplevet, at Politiken ikke har lyttet til de svar, kilder, udsagn og tilbagevisniger som FCN/RTD er kommet med. FCN valgte derfor at præsentere disse udsagn i det som Lyngbyfans kalder "et manifest".

Politikens kilder drejer sig om 7-10 spillere som ikke længere er en del af RTD/FCN. Disse 7-10 spillere er allesammen en del af et agentnetværk som i Ghana efterforskes for ulovlig trafficking af spillere. Blandt de eksempler som RTD/FCN er kommet med er at dette agentnetværk bl.a. har lokket spillere væk fra RTD ved at tilbyde dem guldrandede kontrakter. Ulovligt har man udgivet sig for at være agenter for dem, mens man ikke var det og har haft dem til prøvetræninger i europæiske klubber, mens de var på kontrakt i RTD - hvilket er bekræftet af de pågældende klubber. Man har underskrevne erklæringer fra tidligere elever der er blevet opsøgt at agentnetværket og tilbudt penge mod at de ville opfinde historier om seksuelle overgreb og fortælle dem til Politiken etc., etc. Altsammen forhold som Politiken har valgt at se bort fra.

Derudover er der også erklæringer fra tidligere elever der ikke længere har tilknytning til RTD/FCN som også tilbageviser Politikens historier. En del af Politikens historier er også vinklet således at det fremstår som om at RTD nærmest står bag menneskehandel ved at sende spillere til Manchester City der herefter udlejes ud til andre klubber. En forretningsmodel som FCM i dag er stolte af og offentligt erklærer, at de benytter - hvilket ikke har fået Politiken til at reagere. At RTD opkøbte FCN netop for at sikre deres spillere bedre muligheder end gennem Manchester City nævnes ikke i den forbindelse.

Derudover fremstilles et belønningssystem i RTD som et disciplineringssystem der undertrýkker eleverne (at det samme system anvendes på en bemandet legeplads i Københavns Nordsvestkvarter overser de). At elever der ikke følger regler bliver pålagt ekstra arbejdsopgaver bliver også fremstillet som et undertrykkende disciplineringssystem etc.

Ser man på et fodboldakademi i Ghana der har til formål at fremelske de ypperste fodboldspillere i verden udfra et verdensbillede som priviligeret og højtuddannet kystbanesocialist og journalist på Politiken, ja - så får man nok noget galt i halsen. Jeg kan dog ikke se, at det er væsentlig anderledes end de detaljer der er slupper ud om Caroline Wozniackis opvækst som formentlig også ville få Politiken til at stejle hvis de gik ind i dem. Skal man udvikle verdens bedste idrætsudøvere så vil der være forhold i opvæksten som vil stride mod Politikens verdensopfattelse. Jeg ser ikke Politikens artikler som andet end et kulturelt snæversynet opstød uden en kulturel hensyntagen og forståelse.

En pointe som jeg synes at Politiken har ret i er, at der kan rejses berettiget kritik af den måde som klubber indgår kontrakter med spillere og handler med disse fremfor et system hvor fodboldspillere er ansat på funktionærvilkår. Istedet bliver de bundet og handlet. RTD er formentlig det allerbedste sted at være for et afrikansk talent og det sted der gives de allerbedste muligheder. Derfor er det en utrolig dårlig case for Politiken at benytte det måske mest etisk korrekte fodboldakademi i verden som case. Historien om hvordan man binder og handler med spillere og hvordan dette udgør kapitalgrundlaget i fodbold, kunne i stedet med rette være taget op af Politiken.

En lidt sjov historie fra Dreamin er iøvrigt at som optakt til sæsonen havde man samlet alle spillere og ansatte i klubben. Som afslutning på dagen gjorde de allesammen stadion rent og klar til sæsonen. Det havde lyngbyfans fået til at spillere der var uden for truppen blev sat til at tørre sæder af på stadion...
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Annonce