@RasmusGunnar
Bare for at sige, at man nok kan være et lysende talent som 15 årig men ikke nødvendigvis som 18 årig.
Og omvendt selvfølgelig. Det er vel også noget af det Salinas synes er fedt ved at se ungdomsfodbolden.
Jo, der er mange ting som fascinerer mig ved ungdomsfodbold men mit udgangspunkt er dog stadigvæk FCN som helhed. I min optik er Klubben FCN i sig selv et kæmpe talent som er i rivende udvikling. Det fundament og den seriøsitet der bliver arbejdet med er jo ganske enkelt en fornøjelse og noget jeg bliver nødt til at følge. Der er ingen garantier men jeg synes det dufter af noget stort i dansk kontekst :)
Når jeg følger FCN så bliver jeg også nødt til at se U19 og hvis jeg kan komme til det også U17 for det er jo 50% af oplevelsen. På akademiet får man halvdelen af historien omkring FCN så hvis man er fascineret af selve klubben så skal man ikke snyde sig selv for at følge lidt med.
Selve det omkring talenternes udvikling er i sig selv også mega spændende og tilsammen går det op i en højere enhed for mig hvilket resulterer i at jeg, såvel som de fleste herinde bruger en god portion tid på at tænke og glæde mig over FCNs rejse.
Men det er klart at konkurrencesport på eliteplan som FCN dyrker er forbundet med en del skuffelser, ærgelser og nederlag hvis man ser på det fra perspektivet for de talenter som ikke "klarer det". Det er dog de vilkår som er nødvendige i udviklingen af talenter vi senere kan nyde når de viser sig frem på den store scene på RTD Park og evt. senere hen i store europæiske klubber og i nogle tilfælde på landsholdet.
"Its the name of the game".
Selvom en ung akademispiller ikke ender med at få tilbudt en kontrakt på superligaholdet så er jeg dog ret sikker på at fodbolduddannelsen ikke er spildt. Dels kan det være et udtryk for at spilleren ikke udvikler sig med den hast som FCN kræver så der kan sagtens være en mulighed for at starte karieren i en lidt mindre klub hvor spilleren kan udvikle sig og potentiel få sine drømme opfyldt alligevel.
I de tilfælde hvor spilleren bliver nødt til at stoppe pga. skader eller andre omstændigheder så kan de forhåbenligt se tilbage på en tid i klubben med mange gode oplevelser hvor de samtidigt har modtaget en masse dannelse som de kan bruge i deres videre færd i livet.
Nå, jeg kunne jo snakke/skrive lang tid om dette store emne men jeg vil holde her så jeg kan lave lidt sen aftensmad :)