Snak

Mere indhold efter annoncen
Enig. Det havde været et mere betrygende valg mellem stængerne.

I øvrigt er jeg stadig vildt overrasket over hvordan han lige er endt i Arsenal. Det er alligevel lidt af en klub at være endt i.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Jeg synes generelt at der har været en del fine målmandsmuligheder der er blevet forpasset; Runarsson, Nicolai Larsen, Kikkenborg, Grytebust, Mikkel Andersen er alle målmænd der har skiftet klubber hvor jeg tænker de bør have været indenfor vores rækkevidde. Jeg håber selvfølgelig at Dudu bliver en succes, men jeg synes det virker satset
@JG
Jeg tror Runarsson endte i Arsenal pga. FCN´s gamle målmandstræner, Inaki Cana, der er målmandstræner i Arsenal. Runarsson var aldrig tiltænkt en startplads i Arsenal.
FCN
Når, nu er Falcao fri af sin kontrakt - skal vi ikke lige hente ham til at bombe mål ind i et års tid ;-)
FCN siden 2006
Lidt tanker om det forgangne transfervindue

Hvis vi kigger lidt tilbage på transvinduet som helhed så synes jeg vi må konkludere at det har været en succes.

Kamaldeen solgt
Vi fik solgt Kamaldeen på et fornuftigt tidspunkt og fik 150 mill. kr. for ham hvilket nærmest er dobbelt op på de bud vi modtog i vinters. Stærkt at ledelsen havde is i maven i vinters og man bliver vel også nødt til at anerkende Kamaldeens håndtering af situationen hele vejen. Meget professionelt af en ung knægt synes jeg.

Salget af Kamaldeen kommer til at give en økonomisk stødpude og kommer helt konkret til at betale "regninger" i FCN + akademier i noget nær 2 år plus det løse.

Vindahl solgt
Peter lagde ikke skjul på at han ville væk så jeg tænker ikke det kom som nogen overraskelse at han blev solgt. Med et år tilbage af kontrakten så var det ganske fornuftigt at sende ham af sted selvom jeg til det sidste håbede på at han ville tage 1-2 år ekstra.

"Dudu" lejet med købsoption
En af de kritikpunkter som jeg og flere andre herinde har været inde på er at man vælger at hente en førstemålmand som stort set er uprøvet. Målmandspositionen er en helt speciel størrelse på et fodboldhold og hvis det ikke fungere kan der forplante sig usikkerhed i hele truppen og derfor synes jeg at der et åbenlyst argument for at afvige fra den normale udviklingslogik til fordel for sikkerhed på netop den position.
Jeg er ret overbevist om at "Dudu" har et stort potentiale men jeg mener ikke vi behøvede at sætte os i den usikre situation som vi er i nu. Vindahl har i lang tid givet udtryk for at han ville væk og således har der været mulighed for at hente en keeper som har bevist sig på et niveau som er sammenligneligt med Superligaen.
Oplagte kandidater var Nicolai Larsen, Jesper Hansen etc.

Zidan Sertdemir solgt
Jeg ved ikke hvor meget man kan sige. Han ville væk og FCN fik en pose penge. Når en spiller vil væk og dermed ikke ønsker at forlænge sin kontrakt er det mest fornuftige at sælge ham. Så det var sådan set fint nok men jeg ærgrer mig virkeligt over at han ikke kunne se en mening i at fortsætte sin udvikling i FCN hvor han formentlig allerede denne sæson havde udsigt til at få spilletid i superligaen. Trist :(

Mesik og Rothman udlejet
Ganske naturlig udvikling når vi arbejder med en stor trup hvor der kontinuerligt kommer nye spændende spillere op. Man kunne sikkert også finde flere i "udkanten" af truppen som ville nyde godt af at blive udlejet.

Spillere som kommer op fra U19 denne sommer
Det er jo her man finder vores transfers. Vel og mærket er det spillere vi mere eller mindre har uddannet selv i RTD og i på akademiet i Farum.
Der er masser af potentiale. Leo "Pirlo" Walta, Lasso "Kanté" Coulibaly, Nagalo, Lykkegaard og "AJ".
Nagalo og Lasso er jo nærmest gået direkte ind som faste start11ere og Walta har også allerede fået lidt spilletid så det indikerer lidt om den styrke vores drenge fra akademiet kommer op med. Bravo!

Alt ialt så er det jo en lidt blandet pose bolsjer men størrelsen på Kamaldeen salget udløser så mange ressourser at FCN kan fortsætte med at skrue på de knapper som gør at klubbens fundament bliver endnu stærkere fremover. Glædeligt må man sige :)

FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Rigtig fin gennemgang, Julio.
Jeg er enig I at en mere rutineret keeper handel været at foretrække. Jeg vil dog også lige bruge lejligheden til at skyde den idé ned, der handler om at hente tidligere spillere "hjem" igen.

Jeg ved godt, at RtD har en masse "Give-Back" kommunikation om at komme tilbage til rødderne og give tilbage til klubben, der skabte en. Jeg synes bare også vi fans må erkende, at det er mere snak end handling for så vidt angår transfers.

Jeg synes det er meningsløst at snakke om spillere som Adu, Nikolai Larsen, Jesper Hansen mv. Skulle komme retur til klubben. De gider det ikke og FCN gider det heller ikke - ellers tænker jeg at vi havde set lidt mere til den slags handler.
Kan folk herinde huske da Tobias Mikkelsen vendte "hjem"? Det var pinagtigt og synd for manden.

Med det sure opstød overstået, så er jeg super glad for at se holdet spille så flot uden Kamaldeen. Jeg havde nok frygtet at det ville være noget mere famlende, men for en gangs skyld ser det ud som om holdet bare kører videre som om intet er hændt og det er fantastisk!

Derudover glæder jeg mig over at der kommer mål fra nærmest samtlige positioner i denne sæson indtil videre. Jeg er selvfølgelig tilhænger af at FCN spiller med en rigtig angriber, men jeg tænker også det må stresse modstanderne helt vildt at de ikke har 1 eller 2 spillere, som skal markeres ud af kampen for at gøre FCN tandløse.
Det ligner altså at FCN kommer til at udnytte afgangen af Kamaldeen meget bedre end da han rent faktisk var i klubben hvilket er lidt bemærkelsesværdigt.

Jeg tænker at Bredahl må banke på til kampe på førsteholdet hvis han holder målformen, så jeg er ikke så nervøs for angrebet.

Så alt i alt er jeg fint tilfreds med både holdet, transfervinduet mv. :-)
FCN
Transfer opsummering fra klubben

Sidste sæson fik vi nogle rigtigt gode video opsummeringer med tankerne om de forskellige tilgange og afgange? Jeg håber rigtigt meget der kommer noget lignende og det var enormt spændende at høre om processen fra Jan Laursen.
Specielt hvis han kunne løfte sløret for hvem man forsøgte at lokke til klubben igår
@Afløseren

Jeg tror først du kommer til at se de her returer når spillerne der var her fra starten af den nye strategi begynder at blive ældre. Dvs. Spillere som Marcondes, Ingvartsen osv. Der kan altså godt gå 10 år inden vi ser et afkast på det her løfte.

Så jeg vil da medgive at det er lidt meningsløs politikersnak at tale om det allerede nu fra klubben.

Men ja, jeg tror også det bliver begrænset. Både fordi de ældre spillere er dyre, men også fordi de bare står i vejen for nye talenter til den tid.

Jeg havde f.eks. gerne set en af vores forrige målmænd i klubben samt Joshua John eller Bruninho vende retur. Det er altsammen forbipasserede chancer nu dog. Særligt Bruninho kunne være en god angriber at få ind igen. Kæft han var målfarlig i vores system.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
@Afløseren
Jeg synes det er meningsløst at snakke om spillere som Adu, Nikolai Larsen, Jesper Hansen mv. Skulle komme retur til klubben. De gider det ikke og FCN gider det heller ikke - ellers tænker jeg at vi havde set lidt mere til den slags handler.

Jeg må give dig ret i at det ikke sker tit at vi henter folk tilbage. Kan dog ikke forestille mig at det er fordi de ikke "gider" hinanden som du skriver. Der er nogle helt naturlige barrierer i form af lønkrav hvor FCN i mange tilfælde ikke kan følge med. Derudover er FCN også kræsne i den forstand at de somregel hellere vil udvikle på potentiale end at bruge veteraner og det sætter også en helt naturlig grænse.

I et tilfælde som feks. Nicolai Larsen som skifter til Silkeborg der handler det formentlig ikke om løn men mere om en strategisk beslutning om at man hellere vil løbe risikoen ved at erstatte Vindahl med en "uprøvet" målmand end at gå med et sikkert kort. Så jo, der er mange ting som skal passe sammnen før det kan lade sig gøre men jeg kan godt se det ske i ny og næ. Især når det gælder centrale positioner som feks centerback og målmandsposten.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Jeg synes det er kanon fedt at angrebet på landsholdet idag bestod af en tidligere FCN spiller på hver kant, og de gjorde det begge to glimrende i mine øjne! Fedt at der kommer nogle spillere igennem akademiet som kan klare sig på så flot et niveau senere!
Annonce