@Stankovic
Udviklingsbetingelserne er alt andet lige blevet dårligere for de danske talenter, når klubben prioriterer at have et større fokus på at kunne hente billige løsninger fra Afrika. Udviklingen er i det lys forståeligt.
Uenig - De danske spillere der nu ikke kommer på Superligaholdet, ville jo ikke pludselig være bedre og dermed komme på holdet, såfremt der ikke kom spillere op fra Ghana. Tværtimod har det gjort at niveauet i ungdomsafdelingen er blevet bedre og det har forøget træningsintensiteten og gjort træningen bedre, at der nu er flere dygtige spillere. Der ville ikke komme flere fra akademiet på superligaholdet uden spillerne fra Ghana. I stedet ville man nok købe flere spillere ind udefra som man gjorde inden Ghana kom til, og som man ser andre klubber med kun et akademi gøre det.
FCN henter heller ikke "billige løsninger fra Afrika". FCN kompenserer RTD for de spillere der kommer herop med en sum svarende til hvad det koster at udvikle en spiller i FCN. Spillerne fra Ghana får heller ikke mindre i løn end de danske spillere. Det er dog selvfølgelig billigere end at gå ud og købe etablerede stjerner, ligesom med de spillere der kommer op fra det danske akademi.
@DM2012
Det kan godt ske at en SIF fan var imponeret, det er en FCN fan ikke.
Jeg tror ikke, at der var nogen af os der var imponerede. Jeg påpegede blot at set fra SIF-side, så var FCN gode til at ødelægge SIF´s spil, så de ikke lykkedes med de ting som de plejer at lykkes med. Det er en ting der er svær at vurdere som FCN-fan men, en ting der vel bør tælle med i vurderingen.
Derudover så var spillet pænt, uden ligefrem at være prangende. Der var en del ting der ikke fungerede så godt som det kunne. Det ligner dog at basis er ved at være på plads.
Jeg har tidligere været meget skeptisk overfor om at FCN-modellen holdt når det kom til at udvikle forsvarsspillere. Her har det tidligere absolut ikke været imponerende med de unge spillere der begik for mange fejl. Her ligner det dog for mig, at Nagalo (19) og Jensen-Abbew (19) i en ung alder ser ud til at have niveauet. Kombinerer man det med Kian H, er jeg ret positiv om forsvaret fremadrettet. Herudover var det den bedste kamp af Ogura jeg har set indtil nu.
Angrebet brænder stadig for meget og skaber ikke tilstrækkeligt mange chancer. Men med et par indkøb i pausen, ligner det for mig at blødningen er stoppet og man kan begynde at kigge opad - desværre er der efterhånden ret langt til top-6, men så må man gå efter at vinde nedrykningsspillet.