Ang. SoMe stillingen, så er det værd at bemærke, at det er en person som skal have ansvar for hjemmeside, Facebook, Twitter, Tik Tok.
Jeg bemærker, at Copa90 ikke længere fremgå af FCN´s hjemmeside som en partner (men stadig er aktiv hos RTD). Mit bud er, at FCN har indset, at det ikke går med et engelskbaseret, engelsktalende eksternt bureau til den funktion (hvilket nok var indlysende for alle andre end dem der havde besluttet det) og derfor ansætter en in-house marketingmedarbejder i stedet. Det er positivt, og noget vi kan se frem til.
Så skal man også huske på, at der er tre kommunikationsmedarbejdere der er blevet fyret og man nu ansætter en enkelt marketingkoordinator i stedet.
Jeg tror derfor ikke, at vi skal forventer meget mere el. meget anderledes kommunikation end der har varet på sidste. Strategi og kommunikation bliver formentlig ikke ændret meget, man hiver det blot ind i huset igen for at gøre det lidt mere kvalificeret og nærværende. Det vil sikkert give det et kvalitetsløft, men tilbagevenden til gamle tider hvor man informerede i dybden tvivler jeg på.
Derudover så er der jo ærgerligt, at man ikke har inddraget fans i nogen nævneværdig grad og undersøgt hvad behovet egentlig er. Nu hedder det at personen skal være marketingkoordinator - og kernen i marketing er, at man udvikler ud fra kunders behov og forsøger at få succes ved at tilstræbe den størst mulige kundetilfredshed. Det er jo svært, når man ikke inddrager fans i udviklingen af kommunikationsstrategien.
Men alt i alt ligner det et kvalitetsløft. Kommer der så samtidig et kommunikationsforum op som man delvist sammenkører med Dreamin vil det da være et afgjort løft i forhold til i dag. Kan man så få aktiveret nogle fans til også at få lavet videoklip og dybdegående artikler a la Dreamin, så ender vi jo ovre i et brugerdrevent indhold som kunne have nogle ret så interessante perspektiver. Det kunne blive til et nyskabende, anderledes og ret så interessant projekt. FCN´s manglende brugerinddragelse får mig dog til at tvivle på, at det er den vej man vil gå.
Så er det iøvrigt også værd at rose FCN for at komme med små opdateringer om hvordan spillerne på div. landshold klarer sig i landskamppausen. En ting der slet ikke skete i sidste pause.
EDIT:I jobopslaget linkes til en video produceret af Tifo Football, en Youtubekanal med 640.000 abonnenter. Et stykke journalistisk arbejde, der i skrivende stund har fået lidt over 49.000 visninger og ikke så få kommentarer. Spændende at se hvordan FCN præsenteres:
https://www.youtube.com/watch?time_continue=247&v=Nq_cWiLkct4&feature=emb_logo