Nu kan man kende holdet igen! Fremragende indsats. Lad os nu fortsætte denne formation med 3 mand i bagkæden. Igen, Mumin spiller en solid kamp!
FCN siden 2006
Jeg ved ikke rigtig hvad præcis der gjorde at det blev så stor en succes. Måske at man stillede op i en 3-4-3 formation? Måske at man satte bolden lidt mindre på spil gennem satsede lange afleveringer? Måske at man formåede at spille så hurtigt at RFC ikke formåede at sætte deres fysik ind? Måske at RFC var lidt rigelig forsigtige i deres pres?
Randers FC fik aldrig et ben til jorden i nederlaget på 3-0 til FC Nordsjælland. De sjællandske værter var bare bedre hele kampen igennem.
Randers FC var uden chance, da de på udebane tabte 3-0 til FC Nordsjælland, som med imponerende boldomgang sørgede for at tappe kronjyderne for kræfter, inden de stak kniven ind på et afgørende kvarter efter pausen. Den så højt besungne kronjyske fysik kom aldrig i spil. Dertil var hjemmeholdet simpelthen for gode i boldomgangen. Der var ingen overraskelser i taktikken. Bare klasseforskel og en kindhest, der var til at tage og føle på.
Det første kvarter bestilte Randers FC-spillerne ikke andet end at løbe efter bolden. Rundt og rundt i trekanter. Det var spil til et mål. Powerplay, om man vil. Randrusianerne kom lidt bedre med, som halvlegen skred frem, men midtbanen formåede alt for sjældent at få sat mere end 3-4 afleveringer sammen.
Den sidste del af kampen handlede for Randers FC´s vedkommende mere om at minimere skaden end at udligne, selvom det blev til et par halve chancer. Og FC Nordsjælland? De fortsatte bare med at spille bolden rundt med den største selvfølgelighed.
FC Nordsjælland var alene om at levere underholdning i 3-0 sejren. De skulle bruge første halvleg til at få gang i stængerne igen efter en landskamppause, hvor de har haft mange spillere på tur med landsholdet. Hjemmeholdet vil kunne være rigtigt tilfredse, hvis de kan holde Mohammed Kudus og Mikkel Damsgaard i Farum længere end til og med næste sæson. Det bør skabe bekymring for Randers FC, at FC Nordsjælland så nemt satte dem til vægs i anden halvleg.
Der er lang tid til, at pladserne i top seks for alvor bliver fordelt, men kronjyderne har fået noget at tænke over.
Det er den bedste præstation i denne sæson, og det er en af de mest overlegne kampe, jeg har overværet i min tid i FC Nordsjælland. Jeg var bevæget efter kampen på drengenes vegne. De gik ud og udtrykte sig selv, spillede med en enorm frihed og viste sig fra deres bedste side
Mohammed Kudus spillede med et fantastisk overskud i dag. Han viste sin fysiske styrke, som voldte det ellers fysisk stærke Randers-forsvar store problemer. Derudover viste han også tekniske lækkerier og satte flere chancer op. Og så scorede han selvfølgelig.