Husk på at dette var en træningskamp, og at der nok har været mere end "bare" en sejr, der har været målet med kampen. Vi stillede op med et forsvar uden Kian og uden Marxen. Der var flere unge og uprøvede kræfter med fra start, og det meste af holdet blev skiftet ud halvvejs (ligesom Viborgs også gjorde).
Jeg vil langt hellere se, at nogle af de unge får vist sig frem, og får noget erfaring, så trænerne ved, hvad de har at arbejde med.
Hvis en sejr havde været så vigtig, så havde truppen set anderledes ud. Men jeg måtte da sidde på stadion og flere gange huske mig selv på, at centerforsvaret nok ville se mere robust ud, hvis det var en kamp der betød noget, for UHA UHA, hvor bliver man nervørs af de mange og dårlige pasninger i eget felt.
Lidt af det positive:
- Stjopin så god ud. Ikke kun ved målet, men var generelt energisk, kreativ og i spillehumør
- Ogura: Kunne ikke gøre noget ved målene, og lignede mindre en sprællemand end tidligere
- Schjelderup: Virkede til at spille med mere selvtillid. Gjorde et flot forarbejde til målet
- Walta: Hjalp til med overblik, konsekvente aktioner, og en ro der hjalp resten af holdet
Negativt:
- Jensen-Abbew: En clearing skal helst ikke lande hos en modstander lige uden for eget felt. Hverken 1., 2. eller 3. gang man forsøger det.
Alt i alt var det bare fedt at være på stadion igen. Men det var edermame koldt!
FC Nordsjælland